23. april 2006

er du træt mormor?

selv mens ordene forlod min mund ku jeg høre
at det var forkert hun lød ikke
træt
på den vante søvnafbrudte hun-har-måttet-op-og-tisse-mange-gange-
eller den udmattede der-er-sket-for-meget-på-for-kort-tid-måde nej
der var en ligefremmethed over tonen
   langt dybere end den nøgterne konstatering hun var ikke træt
   hun var træt

det havde intet med hendes krogede krop at gøre
hun var blot ved at være færdig med at være her noget
   var ved at udmanøvrere både lysten til i morgen
      og frygten for at forsvinde fra familien fra morfar fra
         livet hvad skulle jeg kalde det hun var
         i hænderne på opgiven
         på resignation på eftergivenhed nej
ét enkelt ord dækker ikke
men en sammensmeltning med alle forhold ja
   indre med ydre hun savnede mig ikke mere
   hun frygtede ikke for mig mere
ikke at hun var gået over til at vente
på døden som på den allersidste bus
   tonen sagde at alt dette besvær
      snart kunne være nok intet ville kunne ændre på
      dét med knoglebrud og hjælpeløshed ingen
         overraskelser ingen følelsesudglatter på plasticglas
         ikke opbakning fra familien
         alle jævnaldrende døde og borte
      ingen kontakt
   ville kunne trække hende
væk fra sammensmeltningen med det hele hun var
snart så færdig nogen kan blive med noget

men hendes ufordækte tone
   mere sammensmeltning end mormor
som underneden omtalen af alle hverdagsproblemer sagde:
lidelse er en del af alt
   lidelse er ikke noget særligt dén sammensmeltning med alt
   burde være buddhistens belønning
   for tro og dedikeret søgen efter bekræftelse og indre ro ikke dét
   der først finder mormor på otteogfirs
   når livet som vilje og ønske
      trods kærligt og vant samliv med morfar
   ikke længere har mening ah
      hengivelse

      som man giver sig hen til regnen på landevejen på cykel
      til kærligheden til den der ikke opfylder alle idealer
      til jobbet gaven muligheden tilbudet som
         på overfladen ikke passer
      men siden åbner velkomne døre i livet

      som døden jo også tilhører

ah hengivelse
   nej mormor er ikke træt
      mormor skifter bare snart ham

Blogger.com