27. maj 2006

AFVÆRGELSE

når et animeret billede melder sig
    på den indre nethinde
et minde om noget lort
    jeg har gjort eller forestillinger om måder
    mit blod kan forlade kroppen på eller måder
    på hvilken jeg kan dø brutalt og råt
undslipper en lyd min mund
    aldeles omgående jeg når end ikke
    at tænke over det før munden
    står åben med lyden som en blodhund der smasker
    eller en stærkt knirkende dør
        der svinges frem og tilbage
    eller triller fra en for ornitologer ukendt fugl
    eller gurglelydene som når man taler i mobil
        med tanten med drejeskivetelefon lyden
            anbringer mig i nuet
            hvor jeg cykler eller går eller arbejder eller elsker
                eller spiser eller skider eller læser
                eller noget femogtyvende i kategorien
                "har gjort det rigtig mange gange før"

hvis billedet er særligt insisterende
og ikke kan manes væk af mine lydlige afværgeanlæg
eller hvad det end er der holder hånden over mig
fryser jeg det og sætter et rødt kryds hen over det
    et særligt stort og voldsomt kryds
med fast hånd og kraftig pensel VÆK
dypper i rød igen og maler igen én gang til
    hvis ikke det virker VÆK
og én gang til jeg bliver ganske enkelt ved
    indtil billederne fatter
    at de ikke er velkommne
    hverken førsprogligt eller på det bevidste plan

    jeg er ikke så god til forestillet smerte
    gemmer mig i kærestens skød i biffen
    hvis jeg ved hovedpersonen mentalt
        eller følelsesmæssigt
    kommer til at fortryde sine handlinger resten af livet
jeg er altid fuld af gode råd til andre om
    imødegåelse af smerte gennem udviklende strategi
men fysisk er smertetærskelen ganske høj
    det gør ondt nu og det kan forudses hvornår
    smerten hører op om
    én time
        to dage
            seks uger men den hører op
            for det ved jeg fysisk smerte gør

        jeg ér nok en kende neurotisk
    hvor så end en sådan angst skulle komme fra
jeg oplever ikke at frygte at dø
selvom det svimler for mig
når andre taler om blod de har blødt

    hvad skal alle de scenarier gøre godt for
hvorfor skal jeg dø voldeligt
    flere gange om dagen
eller konstant mindes om
at jeg engang har været ubetænksom
eller unærværende eller uempatisk eller har
    beskyttet og forfordelt mig selv med løgn
    med undvigelser verbale tæv og arrogance?

    kan min moral aldrig blive god nok
er det for sent at være et godt menneske?
    er det for sent at få et bedre liv?

    der er så mange måder at falde i søvn på
    og jeg benytter ikke mange af dem
ikke musik tv radio
ingen bøger før lige ved sengetid
lidt surf på nyheder om særinteresser
en film af og til
    så det ér sådan set i orden
    flere gange dagligt at blive vækket
        fra min tumlen i min personlige verden
        og tvunget til at se mig omkring

        men hvem fanden bestemmer i mig?
    hvorfor skal jeg vækkes?
hvad er det
    jeg skal vækkes til?

Blogger.com