18. november 2006

hvor fuldstændig pas det er muligt at blive på livet når lidelsen
fra sit skjul under håbløse håb og uløselige frustrationer
træder i karakter

hér er så hånden der aldrig mere skal røre
hér læberne der aldrig skal kysse
hér kroppen der aldrig skal ligge i ske
hér hjertet der aldrig skal danse med hendes
hér trangen der aldrig bliver til forståelse

alle disse tomrum i det forestillede fremtidige liv
der kun spejler fortidens den nære
fortids fyldthed men ikke evner
at bespørge kvaliteten af samme ikke
ville ønske at fyldes af mindre end dét
der altid var meningen de skulle fyldes af og aldrig bliver

den karakterløse lidelse som kun har ét sigte
LUTRINGEN
af alt overflødigt bort fra sindet alt dét
der forhindrer krop og sind i at gå videre
med faren for at dø undervejs så taknemmelig

SÅ taknemmelig tak
for indre åbenbart høje krav til livet så høje
at man må føle man dør af savnet

hvis ikke
man slipper giver slip

hvor fuldstændig rig en fremtid
sammen og alene
under åben himmel

Blogger.com