30. september 2006

af behovet for at redde livet
opstår også disse linier måske knap
   så akut
som for tohundrede og fyrre dage siden

svært at se på indholdet alene
at året er dét år Kontrakten
   med mig selv om at redde livet
      via skriften indtil videre har reddet for mig
men det ér også storladent at påstå
at ord alene skulle kunne dét
   frelse mig fra et dagligt valg mellem
   intet at opleve (at sætte i ord)
   og noget (i dagens løb fremtrædende nok
      til at inspirere håbløsheden til afstand)

nok er viljen og lysten til ord stærke kræfter
   som til tider tvinger mig
   til tider tillader tilsidesættelse af fornuft og trygge tilbud
men foruden dette noget der reelt set ikke findes
   men kan ses rummet i bespørgelsen af alt
   essens værdi mening
   igen: bespørgelsen alene
   af hvorfor denne dag skal leves
   ved sengetid: hvorfor
      den bærer ved til i morgen

uden
at navngive dagens indhold
bør søvnen slet ikke indfinde sig
for søvnen sletter alt
   jeg ikke har delt
det være sig nok så lakonisk: i dag skete intet
hvor var det opløftende/sørgeligt/ubetydeligt
   at intet skete et savn
for andre en gevinst at ikke kunne
eller ikke skulle bære med
   at komplettere eller dublere
      egne erfaringer med
den blotte opsummering
og benævnelse
i ord ja endeløst i ord
må jeg der frygter tabet
   af i går
   ser dagens fleste øjeblikke
   der vakte mig af intetheden
   væk kogt ind til erindring om erindring
samle mig og skabe
   i dag
til minimum: intet
i dag skete intet
selv om dét er løgn
intet er intet et menneske
vil altid vide at det falder
ordet er blot den højeste orden før accepten
at der akkurat nu ikke er mere at gøre
som omregnet til energi giver mer tilbage end forbrugt
ord kan dæmme op men ikke i sig selv forhindre
tabet af energi hér må forståelse til
kun erhvervelig gennem at have handlet
ikke meta ikke refererende sig selv
men inderligt optaget
   ukommenterende
af deltagelse i andres liv
så jeg skal både sove fra trangen
og jævnligt vågne til den
og være glad for begge
for ikke konstant at skulle kæmpe
med frygtet for at blive slettet af søvnen
intet er intet

Blogger.com