05. juni 2006

folkemøde
[tænk hvis jeg turde]


gå hen et sted og ringe med en klokke, oplyse folk om at de fremover vil høre denne klokke hér og der, og at den inviterer til samtale om et bestemt emne. En belysning og debat af en problemstilling.

og at folk er velkommen til at benytte modellen selv.
at folk er velkomne til at buhe ikke relevente oplæg ud.

at klokken ringer for at skabe fælles fokus, og interesse i at tale sammen live, ikke bare den anonyme meningsdeltagelse over nettet eller den svært tilgængelige og ofte redigerede ytring i avisen, men live debattere hvad der er væsentligt i samfundet, og hvad der skal gøres ved konkrete ting i verden, ikke bare lokale eller nationale ting

mane til en forståelse af, at store problemstillinger tager lang ting, og ikke er noget man løser i en enkelt samtale, men man holder en stor problemstilling åben ved ikke at frygte den. Og at små problemstillinger ofte er tættere på en løsning end fremstilleren selv aner

enhver er velkommen til at tage emner op og invitere til møde.
mødets regler er talking sticken - én, der taler ad gangen.

gerne få kendte talere med på idéen.
det handler om at give sin tid og sit engagement gratis, ikke bare for store forsamlinger, men at få og bringe folk i tale overalt.

oplæggeren takker for indlæggene, uanset mængden. Man kan ikke afkræve folk meninger, de ikke har, eller tid de ikke vil afgive - kun forsøge at fremstille problemstillingen relevant nok.

det er ikke partipolitik, ej heller en talerstol, men en samtale om problemer, der optager og bekymrer os, som vi hver især er for få til at løse tilfredsstillende for os selv

Blogger.com