dagensdigt2006

jeg drømte om en familie der boede i et isbjerg
moren og faren spillede et brikspil på et isbord
og moren var ved at vinde med det sidste slag

hunden kom løbende med noget i munden
og børnene efter den mor mor den stjal en terning
logrende deponerede hunden en koghed terning
der sank morens brik i et firkantet hul i isbordet
i en sky af damp

hunden udstrålede stor varme og sank ned i gulvet
den skrabede og kradsede for at komme på fast grund
men alt den berørte smeltede gulvet yderligere
og ungerne kæmpede for at hjælpe den op
mens der blev mindre og mindre plads at stå på

en gul HT-bus bragede igennem væggen fra venstre
og forvandlede bjerget til en flage på en sø
den standsede og hang på kanten af flagen døren åbnede sig
en mand løb forvildet ud af bussen
og ind midt på isflagen hvor han faldt om

et barn løb ud til ham og så ned på ham
en høj stor mand med grove træk der så bange ud
han rystede af kulde og famlede med hænderne op mod himlen
barnet sagde han skulle blive liggende
jeg kommer lige straks med et tæppe sagde barnet

en rund politimand der lignede søren kragh jacobsen
stod og talte med moren mens han smilede venligt
jeg er nødt til at tage ham med han er farlig
men datteren sad oven over ham og slog ham ret ned i hovedet
med enden af et bunt frosne porrer så han faldt om

hvorfor gjorde du det sagde moren
du ved da ikke hvad manden har gjort
jo det er forkert sagde datteren
og det andet barn rakte efter et tæppe

jeg vågnede med al tøjet på i gennemtræk
alene ovenpå den hvide dobbeltdyne
så alt er dermed forklaret
og helt forståeligt