dagensdigt2006

I dag mødte hunderedeogtyve
mennesker op
ved gravpladsen
med småskovle og drikkevand
og så gik vi ellers
i gang med at grave

det var herligt
solskinsvejr
mens vi dykkede ned gennem lagene
hér lidt ungdom
dér lidt sorg
hér lidt spild af tid
dér anstrengelser
hér et par fortrydelser
dér dage uden nåde
hér dage med kærlighed
megen tid i sol
noget tid i mørke

jo længere vi nåede ned og jo mere
vi afdækkede
desto oftere måtte
vi alternere ved skovlene
og nu kom så
børnene ned i hullet
ikke kun af træthed det er praktisk
i strataerne genkender børn ting vi voksne
mener at have glemt

at skulle holde fødselsdag
for eksempel
men mor har glemt
at invitere klassen
og en hel lang sommerferie
udsat for regn
og i brudstykker
i sammensatte lag
minder om hende
som evigt forblev en ukendt fordi hun flyttede
men alligevel er umulig at glemme og hér
skolens første dag dér
afgivelsen af sutten og så
tæt ved bunden
følelsen af mælken i munden
og nederst
at blive født og anelser i
hullets bund
om at blive til

vi skrabede
og passede til til slut
passede hullet hér listede så
alle forbi på række
opfyldte af egne og af andres fund
og gjorde deres endelige farvel strøg over kinden
eller lagde en blomst
eller trykkede et kys mod blå læber

mange drak så vand og hvilede i solen
stille og tætte enkelte
endnu sivende
af erindringens
og forladthedens tårer
og dem med ork dækkede til
det er aldrig de samme

men der var ikke
meget tilbage kun dét
ingen rigtig behøver alt
det grå støv mellem minder
og erfaringer vi havde gjort det godt
hullet var præcist gravet ud
og kun en lille bule
i tørvene vi lagde tilbage
afslørede at nogen havde været der

det sætter sig igen
som en af os udtrykte det
det skal det også helst