[interviewet forsøgsvis i 2. person, med indskudte citater]
Du er født i Glostrup i ‘69. I flyttede til Tåstrup. Din far og mor blev skilt i ‘72, og du blev boende i Tåstrup hos din far og hans nye kone. På et tidspunkt var du 2 1/2 år hos en plejefamilie i Albertslund, og som 12-årig flyttede du så tilbage til din far, som nu boede i Haudrup. Her blev du, intil du flyttede hjemmefra.
Du havde fået at vide, at din stedmor var din mor, men som 7-årig blev du en snevejrsdag taget ud i Dyrehaven og af din far præsenteret for en vildt fremmed kvinde, du så fik at vide var din mor. Kontakten var jul og fødselsdage, men fra omkring dit 18. år begyndte I at opbygge en ny kontakt. Og det gik tilsyneladende over forventning. “Og så er der vel ikke meget mere at sige til det.”
På din første skole i Tåstrup gik du til skolepsykolog, “som skilsmissebørn jo gjorde den gang”. Men også fordi du skruede dig op i ekstremt hysteri, når ting gik dig imod. Og i første klasse på Haudrup skole gik du også til skolepsykolog… velmenende pædagoger, som du bagte kager sammen med. “At komme med kage til din klasse, så er du konge for en dag.” Albertslund skole var næste skole, fra 2. klasse – og i dén tid faldt du godt til ro, primært fordi du var omgivet af din plejefamilies ældre søskende, men også fordi din plejemor var en god pædagog.
Da du i ‘79 flyttede hjem til din far, havde han fået den idé, at du skulle starte i 5. klasse på Sydkystens Privatskole. Et enormt disciplinært sted: Lærerne skulle tiltales med Hr. og Fru; man skulle stå på to rækker i gården, inden man gik ind, og rejse sig, når en lærer kom ind i klassen; og de havde et hav af disciplinærstraffe. Men det gav en enormt sammentømret klasse, fordi “man kan altid være enig om, at alle hader sgu læreren, ikke!”
Efter 9. klasse blev du hu-hej skippet af sted til Solrød gymnasium, hvor du gik i tre år. Men ud over at du midt i 3. G. flyttede hjemmefra, til et rækkehus i Haudrup, var det tre stort set begivenhedsløse år, hvad skolen angik. Og derefter havde din far så en idé om – “han optræder lige lidt her” – at du skulle på DTH og være ingeniør lige som ham. Men dér meldte du for første gang fra. Du ville have en pause fra alt, der hed skole.
Du fik så også din pause. Den varede i tre år. Men du havde intet at sætte i stedet for “skole”. Meget af din tid brugte du “på ingenting”.
Du var glad for at være flyttet hjemmefra, du havde fået venner i København, som du tilbragte det meste af din tid hos, du kom meget i miljøet omkring Huset, og i Saltlageret, som du nåede at have fornøjelse af et halvt års tid, så… i starten var det rart nok ikke at lave noget, men “der var et tidspunkt efter det første års tid, hvor jeg lige som begyndte at mærke, at nu ville jeg gerne lave et eller andet, nu ville jeg gerne gøre et eller andet. Men da havde jeg været i det så længe, at jeg ikke rigtig vidste, hvor jeg skulle tage fat for at komme ud af det. Det var sådan en… Det var en eller anden spiral… som starter oppefra, hvor jeg så var nede i bunden, og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle komme… begynde at cykle op ad den een gang til”.
I slutningen af ‘89 fik du nok, nu skulle det være! Med intentionen om at forbedre dine karakterer fra gymnasiet gik du sidste mulige dag op og tilmeldte dig en fuld 2-årig HF-eksamen som selvstuderende. Men du ville virkelig ruskes op i, det skal være nu og hér, ikke tage chancen ikke at fuldføre – så du gik op i alle fag 5 måneder senere – “og det gik vildt godt, det gik fuldstændig strålende.” Eksamen brugte du så til at søge ind på RUC. Som du så i ‘91 også kom ind på… på samfundsvidenskab, hvor du gik i to år. “Fuldstændigt frygteligt indholdsløst.” Men nu har du orlov og afventer opstart af psykologi og filosofi-linie – selvom du ikke kan forestille dig at læse filosofi som gruppearbejde. Og desuden er RUC “socialt på den måde, at du bare har at være social, for ellers er du ude!”
