Et af de længstvarende følgestudier i verden, kaldet Harvey Grant-studiet, fulgte 268 mandlige Harvard-studerende i årgangen fra 1938-1940. Studier, der strakte sig over 75 år bestod i regelmæssigt at indsamle data om forskellige aspekter af deltagernes liv. Den overvejende konklusion? Kærlighed betyder virkelig alt – i det mindste når det handler om at afgøre omfanget af glæde over tid og tilfredshed med livet.
Studiets længstlevende leder, psykiateren George Vaillant, udtalte til Huffington Post, at glæde hviler på to søjler: “Den ene er kærlighed. Den anden er at finde en måde at udholde livet på, som ikke skubber kærligheden væk.” Som eksempel gives, at én deltager ved studiets begyndelse ud af alle deltagere scorede lavest i vurdering af fremtidig stabilitet, og at han tidligere havde forsøgt selvmord. Men i slutningen af sit liv var han blandt de gladeste af alle. Hvorfor? Som Vaillant forklarer det, “Han tilbragte sit liv med at søge efter kærligheden.”
