Forleden modtog jeg en DVD lavet af digteren Benny Pedersen, som gennem flere år har haft et forfatterprofil-projekt, Digtere på DVD
DVD’en dokumenterer en julidag i min kolonihave sidste år, forud for dødsfald og alskens opbrud, og rummer tillige et lille indblik i den kommende bog, mens den stadig hed “skoens kælven” 😀 og jeg var blevet inviteret til at læse op i Poetisk Bureau i København.
Puh, jeg følte mig nøgen, da jeg havde oplæst “den japanske forbindelse”, og måtte pludselig i stedet vælge at læse en novelle frem for de tre kapitler fra manuskriptet i arbejde, som jeg havde planlagt det. Det er hårdt at stå der, når hjertet virkelig strutter alle vide vegne for at få kontakt, men ingen kontrakt registreres. Som det ofte sker, når skriften er ny og uprøvet.
Bagefter var jeg vred på mig selv for at have været så følsom, og derpå vred for at jeg blev vred på mig selv for at have været så følsom. Men så var dét også for latterligt og gik over.