Digte i løssalg

 

Hvad koster et digt, hvis forfatteren skal sælge det uden fordyrende mellemled?

En kort og præcis beskrivelse er ikke et kronebeløb, men et sammenrend af variabler:

Prisen på et digt er en sum af produktions-, distributions- og reklameomkostninger samt digterens opfattelse af

salgbarhed
timeindsats
overensstemmelse ml. niveau og indsats
kvalitet
udefinerbare følelser
sigte

- kort sagt; en særdeles subjektiv vurdering, der måske ikke i sig selv angiver årsager og besvarer spørgsmål, og derfor for nogle kan forekomme ublu og for andre for lav til at respektere.

 

Lad os i stedet tænke firkantet og i udgangspunktet forholde os til noget, som af forlaget prissættes i forhold til kendte markedskræfter og andre omkostninger ift. bogudgivelse: en tænkt digtsamling, der trykkes i 500 eksemplarer.

Denne samling, som koster 150 kr., rummer 25 digte.

Digteren får 15% af hver solgt bog; hér 22,50 kr.

 

Et digt kan tage fra 10 sekunder til flere år om at blive færdig:

- der er den aktive skrivetid;
- der er passive modningsperioder, som er tid brugt på at vokse til forståelse af materialets potentiale;
- og der er tid brugt på aktivt at blive klogere på sine egne værktøjer ved at læse og høre andre skrivere.

Lad os derfor gribe et tal ud af luften og sige, at hvert afsluttet digt i en samling har krævet 20 timers arbejde, ofte fordelt over flere år. Nogle vil givet protestere og sige det er alt for lidt, eller alt for meget. Men man kan være heldig at ryste noget ud af ærmet, og man kan være uheldig at sætte noget i gang, man ikke uden videre kan afslutte - og uanset hvad skal digtene udvælges, ny-skrives og arbejdes sammen, så de tilsammen fremstår som en enhed, et værk. Det er derfor ikke usædvanligt, at der skrives 2-4 gange antallet af digte, som ender med at udgøre det samlede værk. Så, lad os mødes et sted, fraregne livsstilen hvor man også digter, når man ikke tænker bevidst, og sige 20 timer pr. digt i en trykt digtsamling.

Selvom ikke alle 50-100 digte gennemskrives totalt, snakker vi så totalt set 500 timer for den færdige bog, og 1000-2000 timer for arbejdsprocessen. Hvad er et reelt gennemsnit? Lad os sige 1500 timer, fordi flertallet af samlinger skrives frem gennem skabelse af for meget materiale.

Dertil kommer tiden, der bruges på andre aktiviteter – prøveoplæsninger, samtaler med forlag, korrespondencer, stillingtagen til faste læsere, samtaler med læsere, stillingtagen til omslag og layout, og endelig 1-2-3-4 korrekturer. Lad os være flinke og sætte alt dette til 100 timer.

Ialt 1600 timers arbejde.

Vores bog sælger rigtig godt - den sælger halvdelen af oplaget på 500 eksemplarer: 250 ex. x 22,50 kr. Hvilket honoreres med 5625 kr. Af hvilket beløb, der skal svares skat. Jeg kender ingen skabende kunstnere, der omregner salg i timeløn - årsagen burde være lige for.

Men nu er digtere og andre kunstnere ikke nødvendigvis machochister. 1600 timers arbejde i at producere 25 færdige digte er for nogle en investering i renselse af psyke og sjæl, for andre en forskningsopgave på lige fod med naturvidenskabelig forskning, hér blot i sprog og ånd. Og andre igen har det fint med litterært urelaterede indtægtskilder og føler af den ene eller anden grund ingen trang til at promovere sig selv. Og for atter andre var Sisyfos foregangsmand for investering i kommende indtægtskilder – oplæsninger, bestillingsarbejder, arbejds- og rejselegater og indmarch i andre brancher: Sælger værket godt, bliver offentligheden bekendt med én – man bliver synlig, og værd at investere i. (Men til fælles har de stort set alle afhængigheden af et produktions- og distributionsapparat).

Visse, der ønsker at beskæftige sig med skriften fulltime, vil sikkert føle sig stødt over sådan at blive reduceret til pengemaskiner. Men det skal ikke forstås på den vis, at vores eksempeldigter hér spekulerer i at et digt gennemsnitligt kun må tage 20 timer fra undfangelse til tryk. Digte tager den tid de tager. Uanset årsagen.

 

Men, hvad skal det koste? Eller snarere: Ud fra hvilke kriterier prissætter man et digt?

Hvis der var åbenhed og vane omkring salg af enkeltdigte, ville det måske ikke være så svært at sammenligne egen produktion med de dyre og de billigere digtere, de efterspurgte og de mindre. Men uden sådanne referencerammer findes kun to modeller at gå ud fra.

Vores model ovenstående er sammenrendet af anslået tid pr. digt (enhver kan angribe denne tidsangivelse, gøre den større eller mindre efter behov, og lade en sådan ændring afspejle sig i nedenstående), en overproduktion af digte, der på sin vis optræder som kvalitetsgarant for de digte, der bliver tilbage, samt i de fleste tilfælde på forholdet til produktions- og distributionsappart samt moms, der tilsammen tager 85% af udsalgsprisen.
     Men man kan også sammenholde digtsamlingen til en opfattelse af, om digtet er konsum eller unika. Om det er Sherfigs røde udbredelsestrang, der gælder, eller en af de mange, der har frygtet at blive udvandet ved at blive kendt (ja, se jeg kan ikke komme på ét eneste navn...!)

Så, hvad skal et enkeltdigt koste?

Mindre end 1 krone?
Som indholdsleverandør til et forlag giver salg af de 25 digte i vores tænkte samling 15% af et oplag på 500 eks. á kr. 150 - hér maksimalt kr. 11.250 : 12.500 digte - hvilket giver en maksimal pris på 90 øre for det enkelte digt/kr. 22,50 for en samling, baseret på en (teoretisk!) uforanderlig udsalgspris, men det er jo set at en bog er blevet ved med at sælge.
     En god kontrakt giver brugsretten tilbage til digteren, når bogen af forlaget vurderes som usælgelig, hvilket gør det muligt for digteren at gen-sælge ejendoms- og brugsret til samling og enkeltdigte, til en anden pris.

6 kroner?
Hvilket er prisen på hvert enkelt digt i bogens fuldpris pr. solgt eksemplar – 150 kr. divideret med 25 digte - blot koster bogproduktion normalt digteren 85% af bogens udsalgspris forlods til køb af produktionsapparat - forlag, boghandler og moms: bøgerne skal trykkes, ud til boghandlerne, reklameres for osv., så de kan blive solgt; et beløb, som muligvis kan spares ved egendistribution, tryk efter efterspørgsel (POD) og sparet moms ved lille salg som privatperson.
     Egenproduktion har også den fordel, at man ikke afgiver retten til sine tekster, og derfor sideløbende kan sælge andre udgaver og originaler af digte, der i forvejen er i tryk, både som afgivelse af reproduktionsret og ejendomsret.

25 kroner+?
En pris, der baserer sig på nøgternt på brug af minutter - hér 15 minutters arbejde om at skrive et digt - tænk Picassos 'sovende kvinde': Hvor længe tog det Dem at tegne den, Hr. Picasso? 27 år. 27?!
     Historien melder intet om, hvad han tog for billedet som førstegangssalg. Men man kan jo selv sætte sin timebetaling - få mindre tid at skrive i, eller lave dyrere digte. Og huske at afgøre med sig selv og kunden, om hvem der besidder retten til mangfolddiggørelse.

450 kroner?
En pris, der baserer sig på, at det befinder sig i en samling, som indadtil er unik - i ubrydelig relation til 24 andre digte - uanset antal eksemplarer det udadtil er reproduceret i; hér dog beregnet af 1. oplags størrelse på 500 eks., hvad enten oplaget sælges helt, delvist eller slet ikke. Dvs. 500 bøger á (15% af kr. 150) 22,50, divideret med 25 digte.

1500 kroner?
En pris, der baserer sig på, at det befinder sig i en samling, som indadtil er unik - i ubrydelig relation til 24 andre digte - men betragtet som ubrydelig del af et begrænset, nummereret oplag på 250 eksemplarer, til fuld udsalgspris, divideret med 25 digte.
     Egenproduktion har også den fordel, at man ikke afgiver retten til sine tekster, og derfor sideløbende kan sælge andre udgaver og originaler af digte, der i forvejen er i tryk, både som afgivelse af reproduktionsret og ejendomsret.

2000 kroner+?
Prisen angiver de anslåede 20 timer i gennemsnit brugt pr. digt, gange kr. 100 i mindsteløn, hvad enten digtet står i relation til andre eller ej. Hér er eneste mulighed for selv at beslutte, hvor meget man som digter vil tjene i timen: Vil man have kr. 500 i timen, må man arbejde på at oparbejde et kundeunderlag, som vil betale 10.000 for et digt. Om man så herved sælger ejendomsrettet til digtet, eller en brugsret til en bestemt sammenhæng, må være op til én selv og ens evner til at skrive kontrakt.

<1 kr. Digtet regnes som en kopi. 12.500 digte giver 11.250 kr.
ca. 6 kr. Digtet regnes som en kopi. Ca. 12000 digte giver ca 70000 kr, men der skal betales for tryk, muligvis distribution, reklame og moms. Udsalgsprisen kunne muligvis overvejet nedsat ved eget tryk.
25 kr.+ Minimum produktionshonorar, med tiden og timelønnen som afgørende faktorer. Reproduktionsret sælges for hver enkelt digt for sig.
450 kr. Digtet er unika og prissat som del af fuldt oplag. 25 digte i samling, reproduceret 500 gange af eksternt forlag, f.eks. med unikt omslag eller nummereret oplag - maks. 11.250 kr.
1500 kr. Digtet er unika og giver prissat i nummereret oplag på ca. 250 eks. til fuld udsalgspris 37.500 kr., men der skal betales for tryk, muligvis distribution, reklame og moms. Udsalgsprisen kunne muligvis overvejet nedsat ved eget tryk.
2000 kr.+ Minimum produktionshonorar (baseret på gennemsnitlig erkendt tid nødig for at skrive et digt færdigt). Reproduktionsret sælges for hver enkelt digt for sig.

Dertil kommer bibliotekspenge, og indtjening fra andre medier, men det gør regnestykket endnu mere kompliceret og holdes derfor udenfor regnestykket, som i forvejen er alvorligt kompliceret og meget, meget teoretisk og abstrakt.

Så, hvad koster et digt?

Den angivne forskel er forskellen på at betragte samlingen som konsum eller kunstværk, om end udsalgsprisen er den samme. De fleste digtere vil helst opfattes som værende producenter af kunst, mens forlagene vil forsøge at vurdere, at værket ikke er helt igennem smal litteratur og af en eller anden grund usælgelig, eller ulæselig for flertallet. Vurderingen af prisen bør derfor lægges efter om man ser sig selv alene som producent og idémager, som forretnings- og reklamemand, eller begge dele:

- Digtene opfattet som værk og konsum, solgt som konsum, med mellemmand
- Digtene opfattet som værk og konsum, solgt som konsum, uden mellemmand
- Digtene opfattet som værk og unika, solgt som konsum, med mellemmand
- Digtene opfattet som værk og unika, solgt som unika, uden mellemamand
- Digtene solgt som unika, 1 eller få gange, direkte til aftager

Hvad enten man oplever, at formålet er at sælge flest muligt af sine digte til så mange som muligt, eller at tjene så meget som muligt så mange digte som muligt, eller blot at de bedste af ens tekster bliver læst eller købt, bør man nok holde sig levende for sit publikum ved "med jævne mellemrum" at levere nyt, og gør opmærksom herpå. Ellers bliver det først for alvor svært at vurdere, hvad man skal tage for enkeltdigte.

Vil man meget gerne gives en anslået løssalgspris, foreslår jeg, at digte der skrives og sælges indenfor kort tid, 5-10 minutter, og aldrig reproduceres, koster timelønnen, som man selv ser den. Mens digte, man bruger længere tid på, og bevarer retten til reproduktion af, hvad enten disse er bestillingsdigte eller egen idé, koster 1/5 af timelønnen. Der bør samtidig for kunden være muligheden for i sidstnævnte kategori at få værkrabat, i førstnævnte at få et "mere" unikt værk, der berettiger en forholdsmæssigt højere pris (en "værk-belønning" til digteren).

Således vælger jeg så en kategori, hvor prisen på en digtsamling afspejler produktionsapparatet og digteren har reproduktionsretten – og tager man sig selv alvorligt som chef og skærer ned på produktionsapparatet, kan produkterne blive billigere, samtidig med at digteren tjener det samme. Skal digteren tjene mere, må han sælge mere eller hæve prisen, men han bestemmer selv. Måske producere mere?

- Spørgsmålet er, om han kan producere mere. Men ved at fastholde sin maksimale kvalitet (ikke slække på kvaliteten for at tækkes nogen eller noget), kan han muligvis tiltrække støttemuligheder, der udligner afsavn ved mindre produktion.
- Spørgsmålet er, om han kan sælge mere uden at have et velindkørt produktions- og markedsføringsapparat. Men det er muligt at spare på udgifterne ved at sælge sine ting digitalt og producere ved POD.
- Spørgsmålet er, om han ufrivilligt vil mætte markedet med sit produkt. Men ved at være ærlig over for sig selv, og søge at fornye sig, skulle det kunne lade sig gøre at tiltrække nyt publikum og/eller fastholde det gamle.
- Spørgsmålet er, om han kan tage tid af sit dagsprogram til at promovere sig selv. Men måske bør det at møde sine læsere være en del af dét at skabe sin tekst.

Uanset svarene på disse spørgsmål er det markedskræfterne, der bestemmer i sidste ende: Vil folk have digte, må de betale for digte - med en bevidst stillingtagen til sammenhæng mellem kvalitet og pris: En indbundet bog, eller digte i løssalg - hvad er det man ønsker sig, hvad er det man køber, og hvad er det man får? Og hvem har sat prisen?

krabatjuli04
fejlrettet og gennemrevideret oktober 2006

Kommentarer?

 

denne side og ideen må gerne kopieres og benyttes til eget brug under reglen om Copyleft. Dette gælder også skoler; opgaver baseret herpå skal gøres tilgængelige for offentligheden under Copyleft.