The series which belongs to the genre of science fiction is described as “a gripping global tale of minds linked and souls hunted” which was conceived by the showrunners “after a late night conversation about the ways technology simultaneously unites and divides us”.
Hvis man forestiller sig, at alle mennesker har noget til fælles: Trangen til at være sammen. I små og store grupper, men sammen.
Og man som instruktør og manuskriptforfatter spørger, hvad der kan opveje en gruppeeksklusion fra normalsamfundet.
Og svaret så lyder: Det skal være noget, som er SÅ magtfuldt og binder gruppen SÅ stærkt sammen, og den skal ikke være særlig stor, gruppen, max 8 personer.
Og der skal kun være gode vibes inden i gruppen.
Og det sidste medlem af gruppen må antydes at være et dumt svin, så et skår er indbygget.
Ja, SÅ er der ikke langt til skabelsen af en gruppe på 8 alle vegne fra – uendelighedstegnet og det over-menneskeliges tal repræsenteret ved alverdens egne på Jorden. En profeti?
Men det er ikke løgn: Vi har en sydkoreaner fra Seoul, en amerikaner fra San Francisco, en englænder fra London, en tysker fra Berlin, en islænding (de går aldrig af mode) fra Rejkjavik, en tanzanianer fra Mombasa og en mexicaner fra Mexico City, og dertil den 8. passager uvist hvor fra, og dem alle på flugt fra symbolet på alles hyperparanoide og selvkontrollerende egoovervurderende autoritetsrepræsentant: En efterretningstjeneste med egne forskningsenheder og autonomi ledet af et skrupelløst magtmonster, der er som dem selv.
Og mens de bruger 10 ud af 12 afsnit på at komme i gear, og lære hinanden at kende og vise publikum hvad de hver i sær har af talenter, og blive klar over, hvem de er oppe imod og berede sig på et eller andet – flygte, slå¨aktivt igen, noget tredje, det vides ikke, og man kunne tro at nogen ville konkurrere eller bare stå på skuldrene af Carnivale, Lost og Treme, så ER der faktisk arc til 5 sæsoner, siger Wachowski-brødrene (der skrev Matrix) og J. Michael Straczynski. “Hvis I vil”. Og hvis DE orker det efter at holdt deres første ferie i 6 år.
Og ja, vi vil godt. De første 10 afsnit, instrueret af brødrene og diverse andre holder. Det sidste instruerer wachkovski’erne selv, men mirakuløast lander serien ikke på et hængende hår med en cliffhanger så ond som en kattelem, der har sat sig fast, nej. Som om ingen ved, om vi kommer tilbage. Og det er måske meget godt.
Som det er, er det super-forførende. Et mix af nære relationer, karakteropbyggende barndomsfortællinger og handlingsgengivelser, smertefulde udvisninger af tillid, tiltro, afslappet nærvær, omsorg, varme, indføling, og mellemmenneskelig kærlighed med stigende passion, som i forening med gruppens individuelle evner angives at kunne forårsage katastrofer af højeste karat. Og så handler det om at samarbejde, menneske med menneske, hvor end vi er i verden. Det eneste der behøves er, at vi hver især træder i karakter med, hvad vi ved og hvem vi er.
Det er alt hvad en moderne TV-junkie kan begære. Og så er det egentlig ikke hverken science fiction eller fantasi, men et tegn på den nye styrke: kraften i evolutionen og afkastet af reaktionerne, der følger af at ville evolutionen. Og eje talemagten, sætte dagsorden i det nødvendige handlingsmønster for en planet, som overraskende hurtigt er ved at komme til kollektiv forståelse af, hvor galt det står til – sætte sig på skidtet og ville evolutionen: dét er formålet. Det er retorik for begyndere. Og USA er en hestelængde foran. Retorisk…
Men de har saft-susende også haft længe at øve sig på. Deres reklameindtægter gjorde det tidligt muligt at raffinere endeløst på dramaet. Og nu kan de skrive sig til talemagt og søge at definere, hvor TV skal hen: Tættere på seerne som globale mennesker. Identifikationen med seernes grupper frem for seerne som individuelle arketyper har været væsentlig siden de første familie-soaps: Lad alt væsentligt ske inden for gruppen, familien, det overskuelige fællesskab. Uanset graden af nyheder ellers i verden, kommer gruppen først. Alle forsøg på at splitte gruppen må ske gennem forrædderi fra dem, de tiltror; gennem kærlighed, gennem voldelig intervention udefra, og gennem uskyld. For gruppen er uskyldig. Gruppen er bedre end resten, og skulle gruppen ophøre med at være uskyldig, vil den stadig være bedre.
Gruppen er vores familie. Og her i Sense8 er den global. En global samling, som vi gerne vil have den. Som vi frygter at have den. Hér årtiers hårdt tilkæmpede roillefordeling og viden om styrker og svagheder og sære præferencer kogt ned til muterende evolution, der muligvis har eksisteret sideløbende med menneskene, altid. Og som altid er blevet jagtet med henblik på Udrydelse. Selvfølgelig.
Vi har virkelig ikke noget særlig venligt blik på de store sammenhænge. Altid skal der findes en uvirkelig syndebuk. En hemmelig, kriminel eller overstatslig magtorganisation, eller griskhed, eller begær, eller en navngiven eller lignende nation, og aldrig en ubevidst menneskehed, der holdes i uvidenhed af økonomiske og sociale årsager, og primalbegær og -frygt fodret for at få økonomien til at køre rundt, og en bestandig stærkere nedprioriteren af forbrugeren og borgeren.
Déet er, hvad der omgiver gruppen i serien. De sam-sansende 8. Lunten er snart tændt. Spørgsmålet er, hvad der skal være ilten til forbrændingen. Hvad skal miste egen energi for at gruppen kan brænde? Kan evolutionen slå igennem og opfylde drømmen om den rene kærlighed, som kommer af at kende hinandens inderste motiver og frygt?
Revolution indefra. Det er hvad folket ønsker, for tiden mere og mere. Så, den vej går vi for arbejdsret, anseelse, økonomisk overskud og talemagten givet videre til nation og investorer.
Lad alle teorier om konspiration, kosmobiologiske sammenhænge og uanerkendt formåen begynde hér!