META – produceret af Poetisk Podcast

– mit tredje producerede drama

Forårskræfterne er begyndt at vise sig og vi har fundet vej i vores meta-lag igen, denne gang med Philippe Christiansen som Kræften og Trine Runge som Meta – hovedrollerne i Kenneth Krabats META. Som så meget andet p.t. blev optagelserne lavet via ZOOM.

Efter en fuld indlæsningsdag samlede de to hovedaktører nogle tanker omkring teksten:

Kenneth Krabat har skabt en tankevækkende, forførende og drilsk tekst som med en insisterende invitation får os til at kigge indad: Kan vi berige vores liv med det uønskede? Integrere det grumme? Døden? Kræften i alle dens ubehagelige og provokerende aspekter?
—Philippe Christiansen

Meta er for mig en tekst som handler om fravær af nærvær i en meget travlt og overfladisk nutid. Nærvær, og fravær af nærvær dukker hele tiden op i teksten. Kræften – eller sygdommen – tvinger mennesket til at være nærværende. Og de to Meta-mennesker cirkler rundt om vores drømme om hvordan liv og død bør være, og det fraværende liv i vores overfladiske dagligdag. Helt konkret udtrykt som vores allestedsnærværende Avatar.
—Trine Runge

Kilde: Poetisk Podcast, Nyhedsbrev marts 2020

Abonner på Poetisk Podcast