Jeg fik en mail fra support@OPENAI.com, som jeg ikke har skrevet til. Den rummede følgende opfordring til at afklæde mig min menneskelighed og holde op med at bruge min hjerne, så der bliver mere tid til andre ting… NOT!
“Klik på en chat for at starte
Prøv disse idéer til redigering, kladder og meget mere”
“Min chef har sendt en lang liste over opgaver. Lav e-mailen om til en tjekliste”
Du lærer ikke, hvem din chef er og hvordan han/hun betragter dig. Det er risikabelt i forhold til din ansættelse, ikke mindst fordi din chef kan komme til at betragte dig som en chatbot, der kan erstattes af en billigere model, som ikke skal have pension og feriepenge!
“Min værelseskammerat roder. Skriv en venlig besked, hvor du beder vedkommende om at rydde op.”
Din værelseskammerat vil forstå, at du ikke regner ham/hende som menneske og at du ikke selv tør være til stede som menneske, og du misser at lære de personlige koder, som får en anden person senere til at vælge DIG som roomie, eller kæreste.
“Jeg skal til at sende en vigtig e-mail. Gennemgå beskeden, og tjek, at den er tydelig”
Du dræber kontakten med din modtager. Hvis mailen er VIGTIG, så spørg et andet menneske. Et andet menneske vil forstå, hvad du vil opnå og undgå, og din vigtige email kommer til at rumme den betydning, hvilket er med til at gøre denne mail vigtere end andre mails!
“Giv mig tre emnelinjer til min e-mail”
Hvad betyder noget for dig? Hvem er din modtager, hvad betyder noget for din modtager? Hvad ville du selv reagere positivt på? Er du selv en chatbot eller er du et menneske, der har præferencer og glædes og bliver nysgerrig? Du mister evnen til selv at blive glad, hvis du ikke overvejer, hvad der gør andre glade og interesserede og nysgerrige og benovede og FORSØGER selv!
“Bed ChatGPT om mere feedback på dine tekster”
Du erstatter din egen betydning som tænkende, følende, opmærksomt menneske. Du erstatter dig selv i fremtiden ved at lade en chatbot erstatte dit ansvar, din indlevelse, dit egen indsats NU.
Vær dit eget menneske!

