Jeg har været borte fra 1000 stemmer, fordi jeg har været syg. Kræft i tungen. En tid frygtede jeg, at de ville skære den ud. Bare tanken, at jeg skulle miste evnen til at artikulere! 30 års arbejde ned i kloaken… Aldrig igen læse op!
Da jeg flere gange havde talt med MEGET store bogstaver om de muligheder, som lægerne da måtte have at tilbyde mig ud over operation – som jeg kunne risikere at vågne af uden tunge – uden at mærke nogen lydhørhed fra de unge læger (“Ja, vi foretrækker jo at operere…”), fik jeg et møde med den øverste kirurg på Riget; et møde, som ikke står opført nogen steder i journalen. Hun undskyldte sine unge kollegers fejldiagnose – “denne tunge er inoperabel” – og så var det lige til stråling. Jeg tænker, at hun lyttede – og fraveg praksis for at give min tunge en chance. Og mine mange års arbejde en chance.
I dag siger lægerne, at de ikke kan se noget mere – det tætteste de kommer på at erklære mig rask. Jeg håber, de har ret.
Forleden holdt en bunke venner en længe, hemmeligt planlagt benefit for mig – (tjek twitter.com/menneskefest) – med auktion af donerede bøger fra 50 forfattere. Under auktionen fulgte en meget velkommen overraskelse:
PoesiPerformanceprisen 2014 – en nyindstiftet pris, der skulle have været uddelt i marts, men da jeg blev syg, besluttede man at vente med uddelingen.
Motiveringen kan læses hér:
http://olebundgaard.wordpress.com/2014/09/01/poesiperformanceprisen-2014/
Og prisen ser sådan ud – måske ikke verdens kønneste, men den symbolske forening af de to essenser i ét er tydelig:
Og sådan så jeg ud, da jeg stillede op til fotografering:
Med prisen følger 10.000… øre – og pligt til at indstille næste års prismodtager. Jeg skal altså bruge det kommende år på at lytte ekstra nøje til jer derude, som kan noget særligt med stemme, indhold og fremtoning! Spændende!
