Min kollega, Lonni Krause, har gang i et projekt i nordsjælland kaldet LitteraTour. Hun fik mig til at skrive et kærlighedsdigt til Helsingør, ja, det er det faktisk. Sådan en smule indebrændt digt, og det yder sikkert ikke byen helt retfærdighed, men der er lidt om det.
Helsingør På Havnen
På havnen siger vi på gensyn du skal af sted
vi ses snart igen siger du og smiler
du kysser mig slipper mig og går om bord
vi vinker jeg kniber en tåre og du sejler
du er tilbage nu min hånd har været alene
i femogfyrre minutter var du væk
min mund var længe uden dit kærtegn
så længe længe du var væk der ovre i Sverige
Det er nemt at blive væk i Sverige
og mindre nemt i Helsingør
men så rejser du og så kan det mærkes
at også hjemme kan være et andet sted
Det er vigtigt at have nogen at komme hjem til
det er vigtigt at nogen altid venter
uden dig er Helsingør altid savnet
du er enig og du kommer altid hjem
Det er nemt at blive væk i Sverige
og mindre nemt i Helsingør
men så rejser du og så kan det mærkes
at hjemme altid er der hvor du er
http://krabat.menneske.dk/Sounds/Helsingor_pa_havnen.mp3
