Før hed det lønslave. I dag kan vi kalde det en API-slave: at være fanget af algoritmers optimering af arbejds- og procesforløb.
kilde:
Mark Manson [How not to give a F***], der skriver om at optimere sin levevis fra en vinkel, som skider på pænheden og dyrker WTF! og vildskab og at kunne sige fra over for det politisk korrekte og leve med følelsen af både at komme sig selv og verden i møde… pyh, det var en lang indledning… altså
Mark Manson skriver hér om, hvordan man lever og overlever bedst i det 21. århundrede. AT LEVER OVER API betyder at IKKE være underlagt en firma-algoritme (API), der fratager én retten til selv at tage beslutninger. Eks. alt, hvad en Uber-chauffør foretager af valg af kunder, pauser og ruter, bliver indregnet i programmeringen af en fremtidig API, der skal styre selvkørende biler og skære chauffører ud af ligningen – mens danske taxachaufførers personlige adfærd snarere indvirker på hele taxaselskabets renommé og dermed kunders valg af selskab; kontakten er fortsat baseret på menneskelig interaktion og adfærd.
At overleve i det 21. århundrede, siger Mark Manson, handler således om at udvise nysgerrighed og søge dét, som man selv og ingen andre har gjort eller været før. En adfærd, han mener blev straffet i det 20. århundrede
The 20th century did not reward curiosity. The traditional structures of schools, corporations, and the church didn’t just deter open questioning and experimentation—they often feared it. Instead, they usually rewarded emulation.
Today, it seems that it’s the ones who fail to experiment, innovate, or challenge preconceived notions, who get left behind.
FORDI alt, der kan automatiseres i dag, bliver automatiseret. Kan man friholde sig fra automatisering, lever man “over API” – uden for softwares kontrol over ens liv.
At leve UNDER API betyder derfor også, at man anbefales og fodres med dét, som bekræfter ens identitet – vi ser det med cookies, der sørger for at servere det kendte for os og få os til at føle, at vi bliver set og udvist omsorg. Mens faktum er, at vi bliver lukket inde i en boble af det samme og det samme, som bliver sværere og sværere at komme ud af.
Man er ganske enkelt nødt til at søge UDENFOR – det vi før kaldte at søge uden for komfortzonen. Problemet er i dag, at vi skal løbe stærkt – og slette vore cookies og forhindre algoritmerne i at regne ud, hvad vi NU har gang i – for at kunne ageret med nogen form for frihed og følelse af selv at bestemme. At faktisk have en betydning og gøre en forskel. For os selv.
Berømt essay af Peter Reinhart fra 2015 beskrev, hvor algotime-slaveriet bærer hen. Hér samtidig omtalt i den eneste anden artikel om API-slaveri, jeg kan finde:
Feudalism Today: Why Silicon Valley Loves Universal Basic Income
I was lucky enough to meet Segment CEO Peter Reinhardt in the fall of 2012, when he came back to MIT to guest-lecture for a (fantastic) class called The Founder’s Journey. A few years later, he wrote an essay that filtered into Silicon Valley’s collective-consciousness:
In the long run there’s always something for people to work on and improve, but the introduction of this software layer makes we worry about mid-term employment 5-20 years out. Drivers are opting into a dichotomous workforce: the worker bees below the software layer have no opportunity for on-the-job training that advances their career, and compassionate social connections don’t pierce the software layer either. The skills they develop in driving are not an investment in their future. Once you introduce the software layer between “management” (Uber’s full-time employees building the app and computer systems) and the human workers below the software layer (Uber’s drivers, Instacart’s delivery people), there’s no obvious path upwards. In fact, there’s a massive gap and no systems in place to bridge it.
…
As the software layer gets thicker, the gap between Below the API jobs and Above the API jobs widens…