Film: Born into brothels (2004)

Dokumentar

En amerikansk kvindelig fotograf, Zana Briski, levede flere år i Bombays red light district.

Her begyndte hun at undervise en flok børn i at fotografere og SE komposition, i håb om at vække deres omgivelser til at tillade dem skolegang, så de – snarere end at “join the line”, blive prostitueret som deres søstre, mødre og bedstemødre, eller alkoholiserede, voldelige, stofmisbrugere som deres brødre, fædre og bedstefædre – kunne gives en chance for en fremtid.

10 børn. I verdens børnerigeste land.

Kids with cameras hedder den organisation, som voksede ud af Zana Briskis arbejde.

“Born into brothels” vandt dokumentar-Oscaren i 2005.

Intet kommer af intet.

Se den.

@ intet kommer af intet

“… So, in this picture, you are about to see, you’ll see the culmination of a long series of such desires to look into the Earth. One might well believe philosophically that some ancient culture, engulfed through some great upheaval of nature, might linger on, in some “pocket” of Earth. This is science fiction, of course, it’s a fiction. It is a fable, beyond fiction, for I think if you will study this picture, when it’s over, you’ll realize that this is more than just a story told – it’s a fable of meaning and significance, for you and for me, in the 20th century.”

Dr. Frank C. Baxter
Professor of English, University of Southern California

i indledning til

THE MOLE PEOPLE (1956)

se den som fototegneserie

@ Velvilligt indstillede anmeldere

som jeg har bidraget til med 3 fortællinger, er på scifisiden.dk blevet anmeldt af Janus Andersen, MetrOrd af Brian Storm og af Jeppe Larsen på Interstellar Sysctl.

Personligt takker jeg for velvilligheden til at acceptere mine eksperimenter.

Andre bidragydere er Jens Blendstrup, Richard Ipsen, Stig W. Jørgensen, Steen Knudsen, Lars Konzack, H.H. Løyche, Michael Erik Næsby og Flemming R.P. Rasch.

Den kan erhverves gennem forlaget Ny Sciencefiction for blot 98 kr.

@ Todorovs fantastik – læseren på glatis

Forlaget klim har genudgivet strukturalisten Tzvetan Todorovs banebrydende bog om fantastikken, den fantastiske litteratur (Klim, 2007). Den er ikke dyr.

Med fantastikken befinder vi os i et mellemrum, omgivet af det overnaturlige på den ene side, eventyret, og det rationaliserede på den anden, gyseren.

“Det overnaturlige som præmis for historien, som vi f.eks. ser det hos Tolkien, anerkendes fra første side. Derfor undrer hverken læseren eller historiens aktører sig. I gyseren, f.eks. Mary Shelleys Frankenstein, frembydes derimod rationelle forklaringer på hændelser, som i første omgang kan virke overnaturlige. I de to yderpunkter er ingen rigtig på glatis.

Det er midt imellem disse to genrer, at Todorov finder det fantastiske. Her, hvor læseren tøver: Skal han, eller skal han ikke, tro på det han fortælles? En tøven mellem “l’imaginaire” og “le réel”.

Det fantastiske som genre er således flydende, fordi dens fortælling eksisterer i grænselandet mellem det forestillede og det virkelige.”

(Parafraseret citat fra bibliotekaropgave af Tue Gaston, “Store fortællinger og moderne amerikanske tegneserier”.)

I Den Store Danske Encyklopædi defineres den fantastiske fortælling således:

“En fortælling, hvori overnaturlige fænomener med foruroligende realisme rokker ved hverdagsvirkeligheden. Den er således forskellig fra trylleeventyret, hvor det overnaturlige er forud accepteret.”

Todorov svæver mellem linierne i denne definition, og han er da også nævnt andetsteds i artikelen.

(mange tak til Tue Gaston)

@ Farvel til fremtiden II: Hvis nu, hvad så? og PKD

Man er næsten nødt til at tro det, før man ser det. Så, prøv lige dét: Danmark med en interesse i andet end sig selv, i rummet over vore hovedet, dét man ikke kan se, det fremmede, det ukendte. Prøv alvorligt at tro på det, og klik så på indlæggets titel øverst.

Der er en heftig, seriøs grund til, at jeg lægger min lille samling i offentlige hænder: Vi tænker for småt her i landet – grundlaget for oversættelse af science fiction ligger i hænderne på forestillingskraftløse bibliotekarer, forestillingskraftløse litteraturforslugte redaktører, forestillingskraftløse billigbogsudgivere, der derfor konsekvent kommer for sent til alle væsentlige nye udgivelser – for sent, fordi alle der faktisk læser science fiction, og det er ikke et fåtal, for længst har købt dem på engelsk eller tysk, før tanken rammer en forlagsmedarbejder, der kan begrunde en anbefaling med, at den pågældende bog da har litterære kvaliteter eller ligger på bestsellerlisterne i andre lande…

Men rent bortset fra, at det altid er rart, når der er tænkt over sproget, er det overhovedet ikke det litterære aspekt, det handler om ved science fiction. Det handler om at åbne døre til nye måder at tænke på, ved at forestille sig. Sige: Hvis nu, hvad så?

Har siddet og ordet det sidste af indskrivningen i den database, som udgør grundlaget for overdragelsen af “den krabat’ske samling” til biblioteket. Det aller sidste var at tjekke om alle Philip K. Dick-bøgerne var der – de havde i modsætning til 3/4 af samlingen ikke været været pakket ned pga. pladsmangel. Og det var fandme med blødende hjerte, at jeg overgiver 50 af hans 58 romaner til offentlige hænder, der vil behandle dem præcis som alle behandler biblioteksbøger: Råt, brutalt, æder, skider, drikker, ryger hen over dem – fordi læsning foregår i det lukkede, private rum, hvor det SKAL foregå. Så, der er ikke noget at gøre. De må holde så længe de kan. Og indtil samlingen er udryddet af almene bogovergreb, håber jeg, at denne mester ud i bevidsthedsafsøgning kan have givet et par mennesker en fornemmelse af, at alting ikke er så fandens konkret endda, som vort lille beskyttersamfund byder os at tro.

i øvrigt er det ikke kun lille Danmark, der lider under det. Den britiske The Guardian kårede de tyve vigtigste bøger “for nørder” i 2005. Listen følger hér, og jeg kan så glæde alle nørder med, at der er 16 af de nævnte i samlingen, som snart bliver tilgængelig fra biblioteket.

1. The HitchHiker’s Guide to the Galaxy — Douglas Adams 85% (102)
2. Nineteen Eighty-Four — George Orwell 79% (92)
3. Brave New World — Aldous Huxley 69% (77)
4. Do Androids Dream of Electric Sheep? — Philip Dick 64% (67)
5. Neuromancer — William Gibson 59% (66)
6. Dune — Frank Herbert 53% (54)
7. I, Robot — Isaac Asimov 52% (54)
8. Foundation — Isaac Asimov 47% (47)
9. The Colour of Magic — Terry Pratchett 46% (46)
10. Microserfs — Douglas Coupland 43% (44)
11. Snow Crash — Neal Stephenson 37% (37)
12. Watchmen — Alan Moore & Dave Gibbons 38% (37)
13. Cryptonomicon — Neal Stephenson 36% (36)
14. Consider Phlebas — Iain M Banks 34% (35)
15. Stranger in a Strange Land — Robert Heinlein 33% (33)
16. The Man in the High Castle — Philip K Dick 34% (32)
17. American Gods — Neil Gaiman 31% (29)
18. The Diamond Age — Neal Stephenson 27% (27)
19. The Illuminatus! Trilogy — Robert Shea & Robert Anton Wilson 23% (21)
20. Trouble with Lichen – John Wyndham 21% (19)