Returpant- og flaskegenanvendelses-systemet i Danmark

– er det ved at bryde sammen pga. forskellige pant-flasketyper og manglende genanvendelse af returglasflasker?

 

10. december 2021  sandsynliggjorde researcher og journalist Simon Freiesleben i  Podcasten TRANSFORMATOR  hos fagbladet Ingeniøren, at 90% af alle flasker er forsvundet ud af flaskegenbrugssystemet.  Indsamlingen sker overvejende i København, men er stort set ophørt i resten af landet:

I denne uges Transformator kigger vi dybt i glascontaineren, hvor kun et fåtal af de ikke-smadrede flasker reelt bliver genbrugt som de er. Resten smeltes om. Det samme gælder ølflasker, fordi bryggerierne er gået væk fra standardflasken i jagten på et unikt udseende. Så der er flere grunde til, at vores tidligere velfungerende genbrugssystem nu er lagt om til omsmeltning og genanvendelse, hvilket kun er halvt så godt i CO2-regnskabet.


I de dage i december kunne jeg ikke finde andre artikler direkte om problematikken, som ikke var bag en betalingsmur, men tænkte at Ingeniøren er så god en kilde, at Miljøministeriet nok havde noget at sige om sagen.

Den Grønne Omstilling fordrer jo fokus alle steder, hvor folk skaber affald – men affaldet skabes jo især af emballageproducenterne, som for alkoholiske og søde drikkes vedkommende også er indholdsproducenter.

14. december 2021

Kære Miljøministerium

I jagten på unikt udseende og magten til – ved hjælp af en særegen flaskeform – at skille sig ud fra andre produkter, er pantsystemet ved at bryde sammen.

40 års TOTALT UNIKT genbrugssystem (megen energi, som ellers ville være anvendt på produktion af nye flasker), er ved at blive tabt.

Jeg foreslår MM – snarest muligt, for at fastholde borgerne i genanvendelses-tanken og pantflaskesystemets lave CO2-aftryk, samt at forhindre et faktisk sammenbrud eller lovkrav om afskaffelse pga. tydelig stigning i CO2-belastningen som følge af omsmeltning af umage flasker – at foreslå en begrænsning på antal flaskeformer på det danske marked.

Ingen tvivl om, at flaskevariationen taler højt i den merkantile valgsituation, men ideelt bør det være flaskernes indhold, som efter 1. bekendskab vinder over andre produkter.

Og naturligvis kan det være svært at afgøre, hvilke eks. 10 “unikke” flaskeformer, der bedst egner sig som kriterium.

Men netop i et frit-markedssystem bør man spørge sig selv, om man vil have SALG eller MILJØBESKYTTELSE.

Og for mig er svaret nemt.

venlig hilsen
kenneth krabat

digter, forfatter, oversætter


her en enkelt podcast, som dokumenterer problematikken, men der findes adskillige, både for og bag betalingsmure

https://ing.dk/artikel/podcast-unikke-oelflasker-smadrer-genbrugssystemet-kaos-fysikken-252806

18. januar 2022 fik jeg svar fra Miljøministeriet, afdelingen for Cirkulær Økonomi.

Den fuldmægtige siger blandt andet, at ansvaret for emballagen fra 2024 helt og holdent vil påhvile producenterne, som vil blive beskattet og stillet til ansvar for emballagens vej fra fabrik til genanvendelse.

Kære KK

Tak for din henvendelse til Miljøministeriet d. 14. december 2021 vedr. genbrug af flasker. Miljøministeriet værdsætter dit engagement i den grønne omstilling.

Der er et stort fokus på at sikre at brugte drikkevareemballager bliver genbrugt og genanvendt. Det gør de for nogle drikkevarer via det danske pant- og retursystem, som sikrer, at næsten 9 ud af 10 engangsflasker eller dåser kommer retur. Miljøministeriet arbejder desuden på at indføre et generelt udvidet producentansvar for emballage. Et udvidet producentansvar betyder, at producenter af emballage som minimum skal betale for indsamling, transport og genanvendelse eller genbrug af emballagen, når den bliver til affald. Det forventes, at det udvidede producentansvar vil tilskynde producenterne til at mindske mængden af emballage og til at sælge eller udvikle mere miljøvenlig emballage, der i højere grad kan genbruges eller genanvendes. Der er dog p.t. ikke nogen planer om at lave regler om en begrænsning i antallet af forskellige flasketyper. Det udvidede producentansvar for emballage skal indføres i alle EU-lande, herunder Danmark, senest d. 31. december 2024.

I forhold til genbrug af glasflasker kan Miljøministeriet oplyse, at glas er en af de fraktioner, der har været indsamlet længst tid i Danmark. Dette medfører at indsamlingen og derved genanvendelsesmuligheden for glas er relativt høj sammenlignet med andre affaldsfraktioner. Glasflasker kan enten sendes til sortering, hvorefter en del fx vinflasker skylles og genbruges, eller bliver nedknust i passende stykker og sendt til genanvendelse. Skylning og genpåfyldning sker dog i mindre omfang i dag end tidligere. Både genbrug af vinflasker og genanvendelse af glas til ny glasemballage er mindre miljøbelastende end fremstilling af helt ny glasemballage fra jomfruelige råvarer i langt de fleste tilfælde. Dette gælder også i de tilfælde, hvor det brugte glas skal transporteres rundt til behandlingsanlæg og påfyldningssteder. Samlet set vurderes det, at cirka 85 % af alle vin- og spiritusflasker bliver indsamlet i dag.

Endnu engang tak for din henvendelse og din interesse for den grønne omstilling.

18. januar svarer jeg og beder om uddybelse med kilder:

Kære Miljøministerium,

Det er på mange måder FANTASTISK at kunne skrive til sin regering og dens administration og få klart svar. Men der er mange slags svar – holdningssvar, strategiske svar, usande svar, henholdende svar, vi-venter-selv-på-svar, det-er-ikke-mit-bord-svar, osv.

Helt konkret savner jeg de kildehenvisninger, som vi andre er tvungne til som styrkelse af troværdighed: Hvilken statistik og fra hvornår siger, at systemet kører godt og effektivt?

Jeg kan ikke med svaret være i tvivl om, at det er markedet der via afgifter og ansvarsomkostninger får ansvaret for at afklare det fremtidige omfang af forskellige flasketyper – men da mange flasker importeres, og importøren ved bestilling af små mængder ikke kan eller ØNSKER at bestemme flaskefaconen, der får varen til at stikke ud, vil omkostningerne med al sikkerhed pålægges forbrugeren. Men endnu højere priser til følge. Hvis indtægtsniveauet følger med for den indtægtsgruppe, der tilgodeses med større variation (diversificering, markedskamp, markedsandele osv), bliver det grundlæggende de lavtlønnede, der betaler for Miljøministeriets uvilje til at drive finanspolitik. Eller skal man i stedet konkludere, at det er dét, der sker? Producenter og importører har lang tråd i kampen om markedsandele, og miljø og forbrugere lægger sig i kølvandet dér? Under alle omstændigheder bliver retursystemet styret af markedets behov for diversificering, som her sker gennem nye flasketyper.

Diversifikationstænkningen er gammeldags og giver ikke vækst – der sker blot en art knopskydninger underneden en blomst, der IKKE KAN blive større – hér: indtag af købt væske med eller uden alkohol – til fordel for allehånde nye produkter, som, bevares, gavner UDforskningen af forskellige ØL- og SODAVANDS-typer, men ikke skaber et overordnet større salg. Altså ustækket flaske-diversificering på området = Belastning på returpantsystemets evne til at håndtere umage flasker, herunder modtagestedernes krav, og på lavindtægtsgrupper.

Jeg indser, at denne måde at nå forbrugeren på er vigtigere end et pantsystem, hvor forsælgere er begyndt at nægte modtagelse af andre flasker end dem, de selv sælger.

Hvis en statistik viser, hvor denne spildprocent havner, vil jeg gerne se den.

Jeg kan dog ved selvsyn observere, at mange af disse afviste flasker bliver høstet af gadefolket og andre fattigdomsentreprenører, som bruger deres tid på at aflevere dem rette sted, men jeg ved også at flaskeretur i perioder har været gjort menneske til menneske, og at visse returentreprenører er blevet afvist. Jeg vil naturligvis gerne modbevises i, at denne praksis har den store betydning – statistik på genanvendelse af aparte flasker – men overskriften er nem at få øje på: forbrugerne skal have fancy øl, fattige rydder op i gadebilledet, og pantsystemet fortsætter med at nedknuse uaflevérbare flasker i flaskecontainere – flasker, der ER betalt pant for.

Som MM selv siger:

Skylning og genpåfyldning sker dog i mindre omfang i dag end tidligere… Samlet set vurderes det, at cirka 85 % af alle vin- og spiritusflasker bliver indsamlet i dag.

Indsamlet, ja. 15% går tabt. Genanvendelsesandelen af vin/spiritusflasker, som ikke er omsmeltning, spørgsmålstegn!

Hvad er den statistiske fordeling af GENANVENDELSE af hhv. vin/spiritusflasker og øl/sodavandsflasker igennem de år, vi har haft vores returpantsystem?

Og holder prisen på returpanten i forhold til nugældende statistik for genanvendelse? Jeg vil gerne bede om en statik.

Og så er der plasticflaskerne, som slet ikke har været berørt.

Hvad siger statistikken hér om genanvendelse af pantbehæftede plasticflasker?

Hvor meget bliver specifik anvendt, og hvor meget går med i udifferentieret affald til afbrænding?

Jeg håber, at MM værdsætter min fortsatte interesse i området, og min interesse i det større billede, som returpantsystemet er en del af: Ikke blot en pris på en flaske, der returneres, men et samfundsfastholdt billede på overhovedet at genbruge sin emballage. Dét må være Miljøministeriets fremmeste fokus. Og derfor behøves god og frisk statistik.

De bedste hilsener,

Author: krabat

digter, forlægger, oversætter, admin på kunstnerhotellet menneske.dk

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Note: Commenter is allowed to use '@User+blank' to automatically notify your reply to other commenter. e.g, if ABC is one of commenter of this post, then write '@ABC '(exclude ') will automatically send your comment to ABC. Using '@all ' to notify all previous commenters. Be sure that the value of User should exactly match with commenter's name (case sensitive).

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.