- nogen slår en politiker ihjel ved et offentligt møde
- politikere deler sig i 2 grupper – dem, der fortsætter ufortrødent med at møde folket, og dem, der ikke gør eller screener alle.
- når en af de modige bliver myrdet i offentlighed, begynder de andre at trække sig
- her følger endnu flere ressourcer til overvågning og beskyttelse af politikere
- følgelig vokser afstanden mellem folket og politikerne endnu mere
- politik er nu en kampzone i virkeligheden
- det lyder helt plausibelt, at ingen politikere bør turde stå frem og risikere livet
- politikerboblen fødes alene af medier og målrettede spørgsmål – korets sang for sig selv
- det er så fremtiden i al fremtid – nak en politiker osv.
- det minder i øvrigt samtidig umådeligt meget om i dag; gad vide, om
nej, fuck det. Det er lige meget. Fascismen venter ikke på nogen, og jeg venter ikke på dén. Kan jeg ignorere den? Hvis ikke jeg kender det, der kendetegner den. Hvad gør dét?