Kasim Hussain Jeg er selv imod den voldelige og ekstreme retorik, der bruges i diverse diskussioner, som skaber endnu mere had og polarisering blandt befolkningen. Men når Yahya raser og generaliserer, samt bruger de diverse klamme udtryk, så er der tale om en kunstnerisk geni streg, der er banebrydende for vores tid.
Han har nogle interessante pointer med hensyn til, at den moralske og etiske opdragelse i allerhøjeste grad ligger hos forældrene. Mit problem er derimod, at han er modsigende og generealiserende. Derudover mangler jeg også indsigt i, hvordan hans forældres opvækst har været. Er det rimeligt at forvente, at folk der er traumatiseret pga. tortur, forfølgelse, krig osv., skal kunne klare sig på lige fod med almindelige mennesker? Måske, hvis de får den hjælp de har behov for, men det er en proces der tager tid. Dermed ikke sagt, at det er legitimt at afstraffe sine børn, som han har beskrevet.
Derudover glemmer han, at det system som han kalder for sin redning, er grunden til, at der er noget som hedder ghettoer i Danmark. Sidste år var der 33 ghettoområder i Danmark, hvilket jeg mener, er alarmerende, da jeg ser det som en væsentlig barriere for integrationens succes. Undersøgelser viser, at højtuddannede indvandrere, flygtninge og efterkommere er villige til at tage ufaglærte jobs. Er det ikke et tegn på, at man gerne vil bidrage til samfundet? Der kører højtuddannede taxa-chauffører rundt i Danmark med indvandrebaggrund, som ikke kan blive opkvalificeret til, at deres uddannelse kan gøre sig gældende i Danmark, selvom de potentielt kan have bedre kompetencer og erfaringer, end en med et dansk eksamensbevis. Vi vil alle kunne drage nytte af samfundskagen, hvis indvandrernes kvalifikationer blev udnyttet optimalt. Dette vil også betyde, at de ville kunne få en løn, der modsvarer deres kvalifikationer, hvormed de vil have mulighed for at løsrive sig fra ghettoernes isolerede samfund.
Jeg synes også, at han har et problem, fordi han faktisk ”accepterer”, at han er gået fra at være ”underklasse perker til overklasse perker”, at han ikke blev inviteret med til festerne, og selvom han ikke ser sig selv som en præmieperker, så er det netop det han er, når han lader medierne og forlaget bruge den ekskluderende retorik. Han er kommet væk fra de familiemæssige problemer, men jeg er bange for, at han nu støder ind i de samfundsmæssige problematikker.
Jeg er også helt uenig i hans anskuelse af, at nydanskere ikke har magtet at tage kampen op, men som han selv rigtigt påpeger, så er det ikke interessant for medierne at fokusere på succeserne, hvormed det aldrig kommer til offentlighedens kendskab.
Til sidst synes jeg, at det er helt uacceptabelt, måden, hvorpå han udtaler sig om Islam. Yahyas aggressioner bunder i det ”svigt”, han føler fra sine forældres side, specielt sin far, hvilket ikke kan linkes til Islam. Der er altid 2 sider af samme sag, mon ikke både Yahya og hans far pynter ”lidt” på sandheden for at overdramatisere den reelle virkelighed. Det er sgu da fornemt at skyde skylden på andre, hvilket vi alle er rigtige gode til. Jeg brækker mig over folks ansvarsfraskrivelse. Fri mig for klynkeriet og tag i stedet ansvar. Jeg er dog enige i, at vi er ved at opfostre nogle passive generationer, hvor folk/unge forventer, at få serveret alt uden selv at bidrage. Dette er den måde vores samfund, er blevet bygget op på igennem længere tid. Hvor dem som reelt har behov for hjælp, bliver overset til fordel for dem, som bevidst udnytter hullerne i vores samfund. Jeg ved, at der er mange som direkte og indirekte selekterer i forhold til deres religion, men så snart ”deres” religion bliver angrebet, så bliver selv ikke religiøse troende. Hvilket også sker blandt andre religioner end Islam. Se bare i DK, hvor mange ateister der på råber sig retten til kristelige rettigheder, når den populistiske mediedækning skaber diverse sensationelle skræmmekampagner. Jeg husker med hensyn til julehjælpen, hvor man ikke syntes andre end ”kristne”/”danskere” skulle søge om hjælp. I DK har julen ikke så meget med kristendommen at gøre, men det er blevet en mere kulturel begivenhed, som holdes af mange ikke-troende. Hvorfor jeg ikke kan se noget galt i, at f.eks. andre som også dyrker julen søger denne støtte. Dvs. dem som har et reelt behov for denne. Er det ikke tegn på integration? Eller er det misbrug af integration? Hvor går grænsen?
Prøv at se denne video: http://www.youtube.com/watch?v=gjhIZtDf6EQ . Er det mig eller er Yahyas aggressioner blevet mere aggressive med tiden? Eller var det nødvendigt for at kunne skabe en interesse for hans digtesamling? Jeg stoler ikke på vores medier, som gradbøjer sandheder for at skabe interesse og salg. Der er alt for mange interessekonflikter, hvor det er svært at skelne mellem, hvad der er korrekt og forkert.
