Efter tre fotoforsøg på at vitterliggøre snegles godt skjulte dødsforagt (eller var det kun détte ene væsen?) lod jeg den lande i græsset, vel vidende at det muligvis kunne være en ny og drægtig art dræbersnegl, bragt til landet i grønthandlerens bundter af bredbladet persille. Men min ambivalente beundring for menneskelige vovehalse er intet i forhold til denne naturens hovedløse idiot – hvor den dog bare kaster sig ud fra 90. sal i en tynd, tynd line!
