Skat, lad os kneppe i Tivoli (Registrerede varemærker i værktitler)

Skat /
lad os kneppe i Tivoli /
ja for pokker /
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli /
mens de går rundt og rundt /
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli /
mens de går ind og ud mellem hinanden /
nej for fanden /
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli /
hurtigt og hårdt mens det går op /
og ned i Tivoli / …

 

Nicolas Barbano, pornograf og filmvejleder, er kunstnerisk leder i filmselskabet Innocent Pictures, som 2007 overtog natpornotimerne på Kanal København og introducerede en programrække med titlen “Tivoli Nights” og et silhuetbillede af en storby med spir og højhuse og konturerne af en forlystelsespark.

16. september 2010 tilstod Højesteret  Tivoli A/S’s krav om erstatning for varemærkekrænkelse – en sag, Tivoli A/S indledte 2007 med fogedforbud mod Innocent Pictures’  natknep&støn. Tivoli A/S følte sin virksomhedsprofil gået for nær.

OPDATERING: Nicolas Barbano blev ansat til at højne porno-niveauet på nat-kanalen, men initiativet druknede i retssagen.

Sagsanlægget fra Tivoli A/S er blandt andet baseret på brugen af ordet TIVOLI, men enhver kan google sig til at se, at ordet indgår i de fleste sprog i betydningen “forlystelseshave” eller “forlystelsespark”. Tivoli i København har således selv tyvstjålet ordet:

Wikipedia fortæller, at navnet Tivoli i sin oprindelse stammer fra byen Tivoli i Lazio-regionen i Italien, der grundlages nogle hundrede år før Rom. Haven omkring ejendomme Villa d’Estes nød stor berømmelse – og det samme gjorde huset af samme navn i Paris; denne berømmelse er siden søgt overført til andre haver og parker, klubber, sportshaller, teatre mv, der gerne ville have lidt glans kastet over deres virksomhed.

Dommen er et tidstegn: Uanset konsekvenserne for menneskers brug af de ord, som kun et meget stort antal mennesker har kunnet gøre SÅ betydningsfulde, at de glider ind i sproget, skal erhvervslivet nu med varemærkebeskyttelse kunne sætte lås på en del vores alle sammens kultur! Vi ser det også ske med patentering af gener, for Odin’s sake!

Skal jeg så lægge sag an mod Tivoli for at Tivolisere min kultur med deres lorte-forlystelser, der lærer vore børn, at det ikke er muligt at more sig uden at have rige forældre?! Hvad med deres spillemaskiner, som ikke blot alméngør ludomani og fremmer spillegales store økonomiske tab, men også tager direkte sigte på  folk med lav indkomst, som f.eks. pensionister?! Eller skal jeg bare nøjes med at minde dem om, at ordet tivolisering stammer fra vores nærmeste bekendtskab, Tivoli i København: Glitrende fremvisning af tilsyneladende værdier, som ved nærmere eftersyn viser sig hule og uden substans!?

Her følger et digt med “Tivoli” i titlen, som jeg håber vil støde Tivoli A/S’s småtskårne forretningsførere lige så meget som Barbanos pornofilm:

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Skat, lad os kneppe i Tivoli

Skat
lad os kneppe i Tivoli
ja for pokker
lad os kneppe i ballongyngerne i Tivoli
mens de går rundt og rundt
nej lad os kneppe i radiobilerne i Tivoli
mens de støder ind i hinanden
nej for fanden
vi skal kneppe i rutchebanen i Tivoli
hurtigt og hårdt mens det går op
og ned
i Tivoli
vi skal kneppe os sommervarme på Plænen
i Tivoli
fremvise vore opsvulmede køn i Tivoli
dine røde baviankusselæber paraderet
for raden af japanske turister og pensionister i Tivoli
min jernstang med knop og Dannebrog strittende
mod skolepigerne og -drengene og alle deres brunstne lærere i Tivoli
jeg tager dig i glashuset i Tivoli
i karrusellen i Tivoli
blandt alle Tivolis tøjdyr præmieknepper jeg dig
du er min præmie i livet
min Tivolipræmie min pumpekneppedukke fra øverste hylde
og jeg er din gevinst som jeg står og kommer og går
jeg elsker at pule pumpe kneppe dig
i Tivoli
midt i byen København
lige midt
i mit hjem

via tivolisering: 8. Registrerede mærker i værktitler.

Og NU er jeg parat til at tackle Pornoiseringen af vores samfund: Nej, Barbano, nej Zentropa – det skal ikke laves billigt. Det skal laves rigtigt. Og nu, hvor du, Barbano, har fået med fluesmækkeren af de store, kunne du jo overveje, om ikke niveauet kunne hæves lidt? Energien, du har lagt i at understøtte retten til at bruge sproget til sit fulde, kunne du jo lægge i at gøre Kødet spiseligt. Hvis ikke også du har opgivet kampen og bare har valgt at tjene pengene, hvor de er – nemmest?

OPDATERING: Fordi jeg fejlagtigt har lagt skylden for det elendige pornoudbud på nat-kanalen på Barbanos skuldre, trækker jeg hermed min innuendo tilbage 😀

At han skulle have sat penge over kvalitet stemmer heller ikke overens med kvaliteten af hans skrift i øvrigt – hvilket burde have fået min røde lampe til at lyse, men det gjorde den ikke. Beklager.

Forfatter: krabat

digter. webmaster på menneske.dk. oversætter. EPUB-kritiker.