I dag hørte jeg en historie om en fyr, som efter altid at have kunne parkere gratis, i protest har gjort en hel del parkeringsautomater ukampdygtige ved at ryste en cola ind i møntindkastet.
I den tid, der går, inden automaten repareres, kan alle så åbenbart parkere gratis, fordi det ikke er muligt at nå frem til en anden automat på den tid, man lovligt må være væk fra bilen uden at have betalt for parkeringen.
Er dét Civil Ulydighed? Eller er det regulær sabotage? Eller er de to det samme? Kan en borger udtrykke sin utilfredshed gennem en ulovlig handling – tage sagen i egen hånd snarere end at gå i dialog?
Fordres en sammenhængende filosofisk ideologi, der kan redegøre for sin afvigelse fra samfundets normer? Eller fordres, at en konsensus slutter op om ideologien, dvs. at opbakning findes fra mennesker, som ikke indrømmer at have gjort det samme, men udtalt erklærer sig enig?
Hvad ér civil ulydighed?