Pesticidcocktail i jordbær købt i Danmark

Listen er fra Danwatch

 
  • Azoxystrobin: Bruges mod svampesygdomme i produktionen af frugt, grøntsager og korn. EFSA har konkluderet, at der ikke er identificeret en uacceptabel risiko for forbrugere ved godkendte anvendelser. 
  • Boscalid: Det er et syntetisk svampemiddel, der ofte bliver fundet i frugt. Det virker ved at blokere et enzym i svampenes energistofskifte, så de ikke kan vokse og formere sig. 
  • Bupirymat: Det bruges især til frugt og grøntsager. EFSA’s gennemgang af pesticidrester har konkluderet, at der ikke blev identificeret nogen umiddelbar risiko for forbrugere. Der er dog også en bekymring for miljøpåvirkning. 
  • Cyprodinil: Det er et svampemiddel, der anvendes i landbruget til at bekæmpe plantesygdomme især i korn, frugt og grøntsager. Stoffet er godkendt til brug og markedsføring i EU, og det overvåges nøje med fastsatte grænseværdier for, hvor meget der må findes i fødevarer 
  • Cyflumetofen: Et middel mod mider i primært frugt og grøntsager. EFSA har vurderet, at der ikke er identificeret en umiddelbar risiko for forbrugere ved de godkendte anvendelser, men brugen kan være kritisk for økosystemer og vandmiljø. 
  • Difenoconazol: Et svampemiddel, der bruges mod svampesygdomme i især frugt og grøntsager. Anses ikke for at udgøre en risiko hos forbrugerne, hvis det anvendes efter reglerne. 
  • Ethirimol: Det er et svampemiddel, der ikke er godkendt som aktivt stof i EU under pesticidforordningen. Det betyder i praksis, at det ikke må indgå i godkendte plantebeskyttelsesmidler og ikke må anvendes direkte som pesticid i EU-landbrug. Men det kan stadig optræde som rest i andre godkendte midler, fordi det dannes fra bupririmat, der er godkendt til brug i EU. 
  • Fenhexamid: Et svampemiddel, der især bruges mod gråskimmel i afgrøder som jordbær, vindruer og tomater. EFSA har ikke er identificeret en uacceptabel risiko for forbrugere ved godkendt anvendelse og de fastsatte grænseværdier. Man er dog i forskningen opmærksom på, at det kan have en effekt på vandlevende organismer i naturen. 
  • Fludioxonil: Det er et syntetisk svampemiddel, der anvendes i landbruget til bekæmpelse af svampesygdomme. Lægemidlet virker ved at hæmme svampecellernes evne til at vokse og spire og bruges ofte som pesticid på frugt. Sammenlignet med mange ældre pesticider vurderes det generelt at have lav akut giftighed for mennesker, men der er stadig miljømæssige og langsigtede usikkerheder, der ikke er undersøgt tilstrækkeligt.  
  • Fluopyram: Bruges i landbruget til at bekæmpe sygdomme som gråskimmel og meldug. Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisationvurderes fluopyram ikke at udgøre en kræftrisiko for mennesker ved de tilladte niveauer i fødevarer, men stoffet er klassificeret som skadeligt for nyrerne.  
  • Hexythiazox: Middel der bruges for at bekæmpe mider. Bruges mest på frugttræer, og bær. Det har en lav risiko for forbrugere, hvis det anvendes i de godkendte mængder. Bekymringer har gået på konsekvenserne for vandmiljø, da stoffet kan være skadeligt for visse vandlevende organismer. 
  • Kobber: Bruges som svampemiddel, især i visse former for økologisk dyrkning. Kobber er et naturligt grundstof, men kan være problematisk i høje mængder.
  • Kresoxim-methyl: Bruges mod svampesygdomme i frugt, korn og grøntsager. EFSA har vurderet, at der ikke er identificeret en uacceptabel risiko for forbrugere, hvis bare det anvendes ud fra de fastsatte grænseværdier.  
  • Mepanipyrim: svampemiddel mod blandt andet gråskimmel på produkter som jordbær, vindruer og tomater. De europæiske myndigheder vurderer, at Mepanipyrim normalt udgør en lav forbrugerrisiko ved godkendt anvendelse. Til gengæld er det blandt de stoffer, hvor der har været større opmærksomhed på potentielle langtidsvirkninger og miljøpåvirkninger 
  • Metrafenon (Metrafenone): Et svampemiddel, der er godkendt til bekæmpelse af meldug. Stoffet har lav akut giftighed, men er der har været debat om mulige kræftfremkaldende egenskaber. Dog vurderer EU, at de tilladte sprøjtemængder er fastsat så lavt, at den menneskelige sundhed er beskyttet.
  • Penconazol: Et svampemiddel, der bruges mod især meldug og andre svampesygdomme i frugt. Der er en lav sundhedsrisiko for forbruger, hvis det overholder grænseværdierne. 
  • Pirimicarb: Et insektmiddel der bruges mod bladlus. EU-vurderinger har generelt konkluderet, at forbrugere ikke udsættes for uacceptabel risiko via fødevarer, når stoffet bruges korrekt og inden for grænseværdier. 
  • Pyraclostrobin: Det bruges mod svampesygdomme. EFSA har ikke identificeret en uacceptabel risiko for forbrugere ved godkendt anvendelse og de fastsatte grænseværdier. 
  • Pyrimethanil: Et svampemiddel, der især bruges mod gråskimmel i frugt og grøntsager. Der er en lav risiko for forbrugere, hvis det anvendes korrekt. Dog kan det påvirker vandmiljøet. 
  • Spinosad: Et insektmiddel, der er tilladt i økologisk landbrug. EFSA vurderer generelt, at spinosad ikke giver en uacceptabel risiko for forbrugere ved godkendt anvendelse. 
  • Trifloxystrobin: Stoffet bruges mod svampesygdomme i frugt og grøntsager. Det vurderes af EU, at der er en lav forbrugerrisiko, hvis det anvendes under de godkendte rammer.

Kontrol afslører: Jordbær er fyldt med pesticidrester