OPEN MATTE
Aspects og Intentions er to begreber, der optager fans af “filmoplevelsen”. Altså hvad instruktørens intentioner var med at vælge format til sin film versus/plus oplevelsen i andre formater end filmens præmiereformat.
Når du sidder i en bredformatsbiograf, er hele skærmen typisk fyldt ud. Ser du siden denne visningsversion på en mere kvadratisk skærm, hvor forholdet mellem længde og bredde ikke svarer til biograflærredet, fyldes top og bund af billedet ud med aflange sorte bjælker.
Bag disse felter “gemmer” sig ofte “mere” billede – eksponeret film, der ikke skal bruges på det lange lærred ved den kommercielle fremvisning.
I en kunstbiograf med smalt lærrede eller foran computerens streamingoplevelse kan en film beregnet på biolærredet synes uendeligt lille pga. den sorte afmaskning. For at undgå dét, kan biografejeren eller streamingselskabet vælge at bede importøren om en version af filmen, der ikke har de sorte bjælker, så skærmen fremviser mere af den oprindelige optagelse og derved fylder den nær-kvadratiske skærm bedre ud ud.
Det kaldes en ægte “Open Matte”-version. En film, der er ptaget med sfæriske linser på enten digital “Open Gate” eller Super 35mm film.
Ulempen ved at vise en film i open matte er så, at der inden under det oprindelige tværformats beskæringsområde kan gemme sig ufærdige CGI-effekter, fordi mange penge spares ved kun at effektsammenkøre (rendere) den del af eksponeringen, som med sikkerhed skal ses. Og boom-mikrofoner kan risikere at rage ind i billedet, eller man ser toppen af en kulisse, eller ingenting, fordi baggrunden omkring kulissen ligger i mørke – eller mennesker, der holder snore og andre ting, som instruktøren ikke ønsker skal blive set af nogen.
Når producenten “producerer” en Open Matte version til et streamingselskab, kan den laves billigt eller dyrere.
– Billigt betyder Ingen forandringer – man ser, alt der gemmer sig bag afmaskningen (matten), når den fjernes – mere optagelse eller filmen uvedkommende hændelser.
– Dyrt betyder hér, at studiet betaler for en “pan og scan/zoom” i centrale scener; scener, som mister dynamik af “for meget rum” omkring karaktererne pga. en uplanlagt Open Matte, f.eks. kampscener på tværs af billedudsnittet som dramatisk dynamik, eller det kan være som psykologisk justering af filmens geometriske centrum, der ændrer sig ved tilføjelsen af afmasket top og bund i billedet, oma.
Det siger sig selv, at der er fans til alt i verden – og blandt alle, der går i detaljer, hører Open Matte-fans til dem, der virkelig går i detaljer.
På diverse fora, eks reddit og fanrestore debatteres med stor passion for gevinster og tab ved både TV-optagede Open Matte-versioner som sådan og for instruktørens renommé og opmærksomhed. Somme tider fremgår det af en Open Matte, at en instruktør oprindeligt har optaget i et mere kvadratisk format, men tydeligvis er blevet påtvunget et bredformat af pengemændene – til tider så sent i processen, at man inde i et bredformat tydeligt kan se et pan og scan. Dét betyder, at fokuspunkter flyttes fra et oprindeligt mere kvadratisk format til hvad et bredformat kan indeholde. Af og til vil man kunne se det som en pludselig mere grynet billedkvalitet, og nogle gange kan man simpelthen se det ved at billedet panorerer (“inde i” det umaskerede billede), mens kamerafokus tydeligvis står stille (synsvinkel og dybde ændrer sig ikke under vandret panorering).
Kommercielle film i radikalt anden beskæring som følge af fjernelse af afmaskningen findes overvejende som fan-optagelser fra TV og som fan-omklippede versioner med egne pans og scans. Måske siger det sig selv, at Open Matte-versioner skal lokaliseres på A/V-skyggebiblioteker og byttes mellem individer?
Man bør hér være opmærksom på “AI Outpainting“ eller “Uncrop“-projekter. AI-forestillede tilføjelser til en film, der oprindeligt blev skudt i 70mm Widescreen, har intet med Open Matte at gøre, og har kun relevans som forestillinger på lige fod med “hvad hun ville have sagt” og “hvis de ikke..” – en grådig efter flere (umulige) informationer frem for en regulær, egen nysgerrighed og forestillingsevne.
Men der findes også officielt udgivne matte-redigeringer, hvor instruktøren har kunne fjerne et påduttet Widescreen-format fra præmiereversionen, så fans endelig kan få den oprindelige intention og vision at se.
Den gode oplevelse af en film er heldigvis op til den enkelte at afgøre, men personlig er det interessant at forestille mig, hvad der kunne være på den anden side af afmaskningen – med fuld respekt for instruktør og fotografs valg af format som del af den totale oplevelse, naturligvis.
—
reddit/imax https://www.reddit.com/r/imax/ diskuterer iMax-formatet, og kommer naturligt til at berøre kvaliteterne i Open Matte.
Fanrestore https://fanrestore.com/forum-34.html har ud over lister over Open Matte-film (Official and Unofficial releases) også et bibliotek med A/V-teknikker og redskaber til at ændre film med.
Hos FanEdit.org forums diskuterer fans kvaliteterne i at lave egne versioner af film. Hérunder kvaliterne i Open Matte
