Dagbog: Downtime i Katalonien

Jeg har jo været lidt borte - 3 uger for at besøge en rejseven, der bor i bjergene i Katalonien, Hovedstad Barcelona - men tag ikke fejl: Det er ikke Spanien. Det er Katalunya!

De Barcelonaske taxer er det, der ville fortælle enhver, som uforvarent blev beamet ned i gadebilledet, hvor han eller hun befandt sig. En sådan taxa var vel stort set også en af de få ting, der gjorde indtryk, jeg ikke fik taget fotos af - så her er en andens udgave af samme.

Hvorfor har pirater humor?

Fuck, det er morsomt!!

http://jesperbay.org/

@ Reactable! Og så går den i bukserne!

ReacTable er elektroakustisk instrument, hvor brugeren - eller brugerne, for man kan være flere om det - styrer lyden ved at flytte rundt på en række forskelligt formede brikker på en vandret skærm.



Det er præcis dét, jeg har drømt om, og jeg vidste det ikke: Direkte og synligt samarbejde om lydskabelse. Hér ser vi første skridt. Næste er inddragelse af reallyde og samplingsloops, og derfra står verden åben.

Ked af at skulle sige det så banalt, folkens, men den går i bukserne på mig!

ReacTable live in Berlin (youTube)
ReacTable homepage

[tak til Kitta for linket og LabLog for beskrivelse]

SORT

er en konstruktion.

Jeg er på kursus i dansk forfatterforening denne weekend. Vi skriver. Selvfølgelig. På bestilling, som opgaver - i at give slip. F.eks. "en afslapningsøvelse efterfulgt af musik, Rammstein, og når musikken standser, tænk så på en farve."

Jeg kunne ikke tænke på en farve, sort var det eneste, der føltes rigtigt, det eneste der passede. Så jeg holdt fast i sort.

"Find så din farve overalt i rummene, gå ud på gaden, kom tilbage om ti minutter."

Inden jeg rejste mig, skrev jeg en hypotese om sort, og gik så rundt og så på malerier, møbelbetræk, plasticdimser, en opslagstavle, standerlamper, hvorefter jeg pillede sort fra hinanden. Konklusion: Sort er et fravær, et postulat om trussel og potentiale skabt af malere - et forsøg på at accentuere de omkringliggende farver og fremstille deres forgængelighed og dermed livets forgængelighed; en psykologisk repræsentation af livets ophør. Tanken om intet.

Men naturlig sort er reelt mørke farver. Reduktion i mængden af tilbagekastet lys, men en farve. Selv i et lystæt rum med åbne øjne er der ikke sort. Dér er blot ingen reflektioner synlige.

Det er sådan, det egentlig ér. Der er altid noget. Så længe man lever og ånder, ér der noget. Mørke farver, okay. Men noget. En rest af verden. Et håb. Noget, der kommer tilbage. Så længe man tror på dét, og ikke på tanken om intet. Intet findes ikke, udenfor mennesket.

--
Efterfølgende skrev jeg et digt, hvor vreden fik frit løb; hvor jeg måtte konstatere, at sorgen stadig fylder mig. Jeg kan argumentere med erindringerne om tabet og ikke ønske at få hende tilbage, men må konstatere, at dét faktisk ikke er i NU, at det meste underneden hjernemasse befinder sig. Vreden sidder i kroppen, sorgen og bristede forventninger sidder i kroppen, forrædderiet sidder i kroppen. Og dét formår at vække emotioner, som jeg kan leve ud og komme af med - hvis jeg har tillid til, at det nok skal gå. At det blot er noget, der skal ud.

Med visheden om, at pladefølelsen i brystkassen er "hjertets vækkelse" er jeg tryg ved, at jeg går fremad. At jeg ikke er i færd med at glide tilbage, men bevæger mig igennem en proces, der ikke standser. At det ikke går hurtigere at komme frem til en friere, mere åben og modtagelig tilstand, kan af og til frustrere mig - men jeg har det nok lidt som et menneske med brækkede ben: Første dag, det er muligt at stå selv, er en stor dag. Jeg behøver ikke skulle kunne løbe lige med det samme, nu jeg kan stå

@ Digtere i lyd: Pennsound og Ubu-web

Pennsound Authors

Acker/
Adachi/
Adam/
Akemi/
Albiach/
Alcalay/
Alexander-Charles/
Alexander-Will/
Amato/
Ammer/
Anderson-Nathalie/
Anderson/
Andrews-Betsy/
Andrews/
Antin/
Apio/
Apollinaire/
Apps/
Armantrout/
Ashbery/
Askenase/
Auster/

Og det er bare A.

For en uendelig liste over digtere i lyd, og mange flere sprog, gå til UBU.com - altings arnested er hér. (F.eks. the purrs of the Fox...) [LOL]

@ Mustapha Manuel Tafat

Mustapha Manuel Tafat hed en algierer, som levede og døde i Øhlenschlægersgade på Vesterbro i København.

Hjørnebutikken, som han lejede, udsmykkede han over en årerække udenpå og indeni til en kulørt funklende grotte i spejl, marmor, flise, te-stel, fotografier og meget mere.

Efter hans død i 2006 overtoges hjørnebutikken af en støttegruppe med formålet at bevare dette unikke livsværk, men i dag ønsker ejendommen butikken tilbage - med al udsmykning revet ned.

Tjek støtteforeningens side, læs bl.a. om Manuels royale hjerte og hans kunstdonationer til Dronningen, og hvis du efterfølgende kan erklære dig enig i, at København behøver enhver form for hjælp mulig til at bevare en rest af farve og vildskab, så giv din støtte med en underskrift.

Eller sæt dine egne farverige spor på byen, hvor det er muligt :-)

Så tæt på en heltinde, jeg kan komme

"Kaylee Frye" fra Firefly er i følelsesmæssig kontakt med rumskibet Serenity, som hun er maskinmester på, og inkarnationen af et varmt menneske uden de store komplikationer eller neuroser. Et menneske, der altid ser det bedste i andre.