Prevent theft of computer With ROUTER Alarm by wireless (or cable) cut-off

Build in an airport-connection ALARM into the router - when a computer is moved or closed (loses its IP), the alarm goes off.

Works via MAC-address recognition.

A background app running, (which stays open upon quit), and signing out with the right code dismantles the alarm for this computer.

Signing on to the router would be automatic - correct MAC-address connects the alarm

Computers unknown to the router get no alarms.

IDEAL for systems with always-on policy, eg. notebooks in a home, servers etc.

idea: Kenneth Krabat 28th of March 2010

tekst i 2010, so far

AFTEN-TV - dialog, 26.000 tegn - blogudgivet 13.01.2010

COME TO SWEEP - science fiction, engelsk, 12.300 tegn

ART BEHØVES - science fiction, 10.000 tegn - fantastikdeltagelse, novellekonkonkurrence

PIGEN INDEN VED SIDEN AF - tabu, svag fremtidssetting - 12.500 tegn

PLAN - science fiction, 35.000 tegn - Under Overfladen 4, bidrag til novellesamling

FADE, HEATH CARROW - science fiction, 8.800 tegn - bidrag til novelleforlaget.dk

PLAN - delvis oversat til engelsk.

30 digte, i mere eller mindre færdig tilstand

Digtsamling færdiggjort - Tidens Kælven (1), med tegninger af Brian Dall Schyth

rejseblog - 30.000 karakterer

Epikur kommenteret - 1500 karakterer

sjælen drømmer, dagens digt 2006.03.28

og sjælen huskede
mens den drømte den var i live

og helheden huskede
mens den drømte den var i live

og forestillingen om helhed huskede
mens den drømte den var i live

og mennesket med upfyldelige krav huskede
mens det drømte det var i live

og selvpineren huskede
mens han drømte han var i live

og den uforstående huskede
mens hun drømte hun var i live

og de drømmende huskede
mens de drømte de var i live

og vågnede kun sjældent op

det sidste digt

at være færdig som digter

betyder ikke at være færdig

som menneske måske

det faktisk er dér

det hele begynder

med en opvågnen

til en verden uden formler

og logik

til en verden der ikke behøver

skabelse med poesi

fordi poesien ér

verden

hvis dette er mit sidste digt

af nogen betydning

så lad mig tilføje at

familien strækker sig langt

ud over far mor og børn

nej

lad det være sagt

vi har kun hinanden

festen 

holder aldrig op

det er livet

der fejrer sig selv

som det skal

ikke særligt nysgerrige børn

det er noget særligt
forfærdeligt at opleve

med hvert et ord

washington, Lima, Kbh. 14 - Taxa i Arequipa

Det begyndte med, at jeg undrede mig over mængden af taxaer i Arequipa.

Som økonomi betragtet er Peru et fattigt land. Ikke at der mangler naturlige ressourcer, men mange års inkompetent og korrupt ledelse har afhændet alt til udenlandske interesser. Af vesten, som nyder godt af disse ressourcer, betegnes Peru udviklingsmæssigt som et 3. verdensland. Og hér dumpes grundlaget for en væsentlig del af østens og vestens økonomi, fra østen i form af salg af billigt ragelse, vesten i form af affald.

Da Fujimori i 1990'erne var præsident for Peru, og inden han løb med statskassen, sneg han en lov igennem, der tillod import af brugte biler. Perus forfatning tillod ikke import af brugte produkter uden for Sydamerika, men han fik arrangeret det sådan, at de brugte biler blev importeret via Chile.

Når den vestlige verdens forbrugere køber en ny bil, kan de ofte give den gamle i bytte og få en reduktion i prisen på den nye. Fordi disse bilers bytteværdi i oprindelseslandende blev sat relativ lavt, kunne de i disse år blandt andet sælges vanvittigt billigt i Peru - i forhold til nye biler.

Alle disse biler blev så kørt fra Tacna på grænsen til Chile til alle egne i Peru, på de længste strækninger over 2500 km. I de nederste 1000 km af Peru havnede følgelig den største koncentration af brugte biler, og de lave priser gjorde det muligt at lave et taxaselskab med 10 vogne for den latterlige sum af $30.000 - en mulig investering, også i Peru.

Hvad denne import skulle gøre godt for på lang sigt, må man gætte om - men ingen tvivl om, at Fujimori tilhører verdens skruppelløse liberalister: De svages arbejde er de stærkes løn.

Med en indtjening på over det dobbelte af en gennemsnitsløn pr. dag, i form af seks til syv ugentlige 12-timersvagter á 20-30 kr. i timen, blev der hurtigt mange selskaber i de fleste større byer. Efter Fujimoris tid er der dog lavet en lov, som forbyder importen af flere brugte biler fra den vestlige verdens overskudslagre, og overalt forfalder derfor levebrødet for i titusindvis af taxachauffører. Licenserne er knyttet til bilerne og until further notice inddrages en licens, når en bil ikke længere kan køre. Derfor kan man se taxier køre rundt som lakerede rustbunker, og af og til end ikke lakerede.

På gaden i Arequipa, 1000 km syd for hovedstaden Lima og tæt på Tacna, er gaderne fyldte af taxier. Det kan umiddelbart ikke undre nogen, da der er over 20 taxiselskaber plus et utalt antal privattaxaer og firmabiler, som efter arbejdstid tjener som taxi.

Det koster 6-10 kr. at køre 4-5 km igennem snoede gader og oftest tæt trafik... af taxier. Et måltid mad i en af de populære folkerestauranter koster det samme, men i modsætning til Europa regnes transport med taxi ikke for en luksus, selvom transport med combi, en til randen proppet Ford eller Toyota van, kan fås for 1/8 af prisen.

En taxi er der altid at finde, og mængden af taxier på gaden er for denne vesterlænding med til at skabe en følelse af driftighed i landets næststørste by med 900.000 indbyggere. En lille by til sammenligning med hovedstadens Limas officielle antal på 8.5 millioner, og med en arkitektonisk følelse af provins, man ikke skal lade sig narre af.

Byen er ifølge internationale nøgletal byen med størst økonomisk vækst i Sydamerika, og har en arbejdsaktivitet, der overgår det nationale gennemsnit, koncentreret omkring handel, ikke-personlige tjenester, produktion, personlige tjenester og minebrydning. Området er samtidig gr. sin placering et centrum for international handel ml. Peru og omverden. Den gennemsnitlige indkomst i Arequipa er højere end det nationale gennemsnit.

Jeg fik aldrig et egentlig svar på mit spørgsmål. Så, jeg gætter: Kun et fåtal har i dag mulighed for at tage lån til køb af egen, ny bil. Og hvis man dertil lægger, at der ingen offentligt subsidieret trafik er, er en nødvendig beslutning om samme udskudt til dén dag, hvor antallet af de snart 25 år gamle taxier og combi'er vurderes for lille til at dække transportbehovet, i Arequipa, i Lima, alle steder. Hvilket muligvis vil åbne for import af gamle biler fra vesten igen...

Set med åbne vestlige øjne fungerer det. Men på et andet grundpræmis: Statsstøtte til mange offentlige funktioner består i at muliggøre privat initiativ med en lov. Som så kan trækkes tilbage, hvis der er for mange uhensigtsmæssige konsekvenser.

Arequipanerne og alle andre behøver at være på vej. Men folket i Peru er i praktisk og faktisk forstand selv ansvarligt for sin transport, og regeringens mellemkomst blot den tyndeste tynde afgrænsning af nyttig diversitet fra totalt kaos. Hvilket får mig til at tænke tanker om en vis vestlig moderne vanetænkning om lighed mellem teknologisk niveau (egenforskning) og civilisation. Og hvorfor er det egentlig, at danskere skal transporteres i Mercedes-taxi til 1 million kr., som sin holdbarhed til trods alligevel skiftes ud hvert 3. år? Er et veludviklet fradragssystem tegn på høj-civilisation eller et højkomplekst samfunds svar på Peruanernes opgiven over for at kunne styre offentlig transport?

konvergens

Konvergens – konvergens er når vækst sker hurtigere end grundlagets udbredelse: Kombinationen af højde og manglende base skaber toptunghed, mens hvis heldet er med vækstens objekt, er der et andet lige så højt vækstobjekt i nærheden, med samme nødvendighed for afstivning – og disse to vil kunne – KUNNE – læne sig op af hinanden, støtte hinanden, evt. vokse sammen og stile mod ny konvergens, evt. sætte nye rødder, evt, blot være et værk, et funktionelt værk af en eller anden karakter – en katedral, en database, et ægtepar. Ingen siger, at vækst skal være uhæmmet. Vækst kan pr. definition IKKE være uhæmmet. Alle strukturer føder på noget, og opbruger med tiden det næringsmiddel, der føder dem – arkivet bliver komplet, goodwill'en ophører, aftagerne flytter græsgang. Deres funktion ophører. Som det er meningen, at alle strukturer skal en dag.

Som det er meningen, at alle strukturer skal en dag.

kæreste komma (2005)

kæreste,

i en film om kærlighed – ja, egentlig handler de fleste film om
kærlighed – men i en film, hvor selve det at finde og miste kærlighed
er det centrale tema, er følelserne altid ligetil. De fremstilles ikke
som nemme eller ukomplicerede; tværtimod flyver de i alle retninger,
og kan blive til alt muligt: Had, vold, trauma, lidelse, død,
underkastelse, hengivelse, vished, sikkerhed, uselviskhed, skønhed,
udholdenhed og meget mere. Men de er altid ligetil. For tiden går.
Tiden går, og vi der ser på, følger med. Og føler med. Og bliver
bestyrkede i vore egne styrker og besluttede i vores ønsker om at
blive bedre mennesker og stærkere i vores tro – på kærligheden. Og når
filmen er slut, er resultatet nået. Ikke på lærredet eller på skærmen,
men inde i os. Og det er uden betydning om filmen har en lykkelig
eller ulykkelig slutning, for vi er forandrede. En lille bitte smule
forandrede. Vi har oplevet 2 timer blandt mennesker, hvor tiden gik.
Og vi vender tilbage til vores eget liv, hvor tiden ikke går, fordi vi
er midt i den. Ingen fortid, andet end minderne, ingen fremtid, andet
end håb og længsel. Ene nutid. Midt i kærligheden, hvis vi elsker og
bliver elsket, udenfor kærlighed, hvis vi ikke evner selv at elske,
eller hvis ingen elsker os. Men i nutid. Altid i nutid.

Det er sådan, jeg har det. Jeg kender ikke hverdagen. Jeg kender ikke
den endeløse række af dage der strækker sig, den ene efter den anden,
i begge retninger på hver side af nuet – at i går er som i dag og at i
morgen vil blive som i dag. Med små variationer og faste, regelmæssige
indslag af forudsigelig foranderlighed, der tikker af sted efter
årstider og højtider og fridage. Tikker af sted år efter år. Og jeg
vedgår, at jeg frygter denne uforanderlighed. Jeg frygter den så
meget, at jeg undgår den. Jeg flygter fra den. Jeg brænder broer,
saver grenen over, fortæller unødvendige sandheder og undlader at
spille de sociale spil for at undgå, at det skal ske. Jeg ønsker ikke,
at det skal overgå mig, at jeg kan sige præcis, hvad jeg laver i
morgen eller om fem måneder, eller til enhver tid huske, hvad jeg
lavede i går eller i dag for et år siden. Hvis hverdagen er solen der
går ned, er jeg ham, der rejser med 1300 km i timen for at prøve at
følge jordskyggen gennem alle tidszoner, og jeg vil stadig ikke vide,
hvad jeg skal lave 24 timer senere. Og det betyder ikke noget. For jeg
er hér. I mig. Ikke nødvendigvis i samme rum som for lidt siden, men
jeg er i mig.

Det er alt, jeg kan give til kærligheden. Dette ønske. Denne løgn.
Denne smukke smukke løgn om at forblive i huset. Forblive i mig selv.
Altid være tro. Jeg kan aldrig forlade dig, hvis jeg elsker dig. Og
elsker jeg dig ikke, er jeg ikke hos dig, uanset at jeg er i dine
arme. Sådan er det. Jeg tager ingen fanger. Hvis jeg savner dig, er
det at kunne nyde dig og føle mig afholdt, jeg savner. Eller ret og
simpelt være i rum med én, der tager mig, som jeg er, i tavshed, i
samtale, i sex, i alle former for nydelse, det følges rigtigt at give
sig hen til. Du må gerne stille krav, du må gerne ønske dig ting. Hvis
det føles rigtigt for mig, vil jeg opfylde det efter bedste evne.
Forvent ingen ting. Giv dig selv. Frygt ikke. Bliv vred. Bliv
lykkelig. Vær dig. Der er ikke andet, jeg vil dig end dét.

kærligst,

jeg beklager,
jeg kender kun den officielle version

til igår, digt

basalt set har jeg

ingen viden om

hvem jeg var som ikke

anytime kan overgås

af en mere logisk

pænt poleret

fabrikation

eksemplerne er mange

jeg kan til og med digte

om fabrikationen så

det næsten lyder rigtigt

at det var sådan

men jeg har

basalt set og sandt

næsten intet kendskab

til i går

Jeg havde været søvnløs i flere år. Og så mødte jeg en skør udlænding på en bar. Han sagde til mig, at jeg skulle forestille mig, at jeg sad rigtig, rigtig godt og blødt i en biografstol af typen, der kunne læne sig tilbage, når man trykkede på en knap, han illustrerede det flere gang. Og at alle de minder og billeder, der martrer mig, skulle jeg forestille mig udspillede sig som film oppe på et lærred. Det hjalp ikke. Jeg hjemsøges stadig af blod, vold, overgreb, undertrykkelse, drab, psykisk terror, i det ene loop efter det andet, nat efter nat efter nat. Men jeg sidder bedre!

I don't really love anybody
at the moment that pleasure
is denied me due to scar tissue
loss of control issues plus
the obviouse absence
of a femaly worthy of this carcass
whom I would care to live up to

the remains is noise in the background
a very distant heart
buried under the corpse of my son

Moderne, Postmoderne... kom ud af kredsløb!

At note on using the term Post Modern: - after modernism (subsumes, assumes, extends the modern or tendencies already present in modernism, not necessarily in strict chronological succession) - contra modernism (subverting, resisting, opposing, or countering features of modernism) - equivalent to "late capitalism" (post-industrial, consumerist, and multi- and trans-national capitalism) - the historical era following the modern (an historical time-period marker) - artistic and stylistic ecclecticism (hybridization of forms and genres, mixing styles of different cultures or time periods, de- and re-contextualizing styles in architecture, visual arts, literature) - "global village" phenomena: globalization of cultures, races, images, capital, products ("information age" redefinition of nation-state identities, which were the foundation of the modern era; dissemination of images and information across national boundaries, a sense of erosion or breakdown of national, linguistic, ethnic, and cultural identities; a sense of a global mixing of cultures on a scale unknown to pre-information era societies) The features in the table below are only tendencies, not absolutes. In fact, the tendency to see things in seemingly obvious, binary, contrasting categories is usually associated with modernism. The tendency to dissolve binary categories and expose their arbitrary cultural co-dependency is associated with postmodernism.
MODERNISM	POSTMODERNISM
Using rational, scientific, logical means to know the world. Optimism that we can understand and control an objective world	A reaction against rationalism, scientism, or objectivity of modernism.
There is an absolute, universal truth that we can understand through rationalism and logic.	There is no universal truth. Rationality by itself does not help us truly understand the world.
Humans are material machines. We live in a purely physical world. Nothing exists beyond what our senses perceive.	Suspicious of such dogmatic claims to knowledge.
Humankind is progressing by using science and reason.	"Progress" is a way to justify the domination by European culture of other cultures.
Time, history, progress	Culture on Fast Forward: Time and history replaced by speed, futureness, accelerated obsolescence.
History as a "narrative of what happened" with a point of view and cultural/ideological interests.	Postmodern historians and philosophers question the representation of history and cultural identities: history as "what 'really' happened" is from one group's point of view
Faith in "Depth" (meaning, value, content, how things work) over "Surface" (appearances, the superficial, how we use things).	Attention to play of surfaces, images, things mean what we make them mean, no concern for "depth" but with how things look and respond
"Disenchantment with material truth and search for abstract truth."	"There is no universal truth, abstract or otherwise."
Faith in the "real" beyond media and representations; authenticity of "originals"	Hyper-reality, image saturation, simulacra seem more powerful than the "real"; images and texts with no prior "original". "As seen on TV" and "as seen on MTV" are more powerful than unmediated experience.
TIME LINE
(Renaissance?) Enlightenment > 1750s > 1890-1945.	Post WWII, especially after 1968
GENERAL
Attempt to acheive a unified, coherent world-view from the fragmentation that defines existence	Attempt to overturn the distinction between "high" and "low" culture
High Modernism 1920s & 1930s, following WWI -- outmoded political orders and old ways of portraying the world no longer seemed appropriate or applicable; reaction against existing order	Eclecticism, a tendency toward parody and self-reference, and a relativism that knows no ultimate truth; no distinctions between "good" and "bad"
Classification of the world; order; hierarchy	The way we understand the world is relative; it depends on our culture, position, class, gender, age, time period, beliefs, etc.
Mastery and progress Historical development; past affects present and future. Universalizing Linear (like a novel) Works of art, science are windows to the truth.	"Localizing", pluralizing Non-linear (like the Web) Works of art, science are only texts, can only be understood in themselves.
COMPUTERS
PCs/UNIX/command line environments Stand-alone mainframe computers CULTURE OF CALCULATION	Macintosh/Windows; Internet/WWW Computer networks CULTURE OF SIMULATION
Hierarchy, order, centralized control.	Subverted order, decentralized control, fragmentation.
CULTURE
High culture vs. low culture -- strictly divided; Only high culture deserves to be studied, analyzed	Everything's "popular" culture -- it all deserves to be studied; pluralizing Commodification of culture -- everything can be bought or sold
Humans are self-governing and free to choose their own direction	People are the product of their culture and only imagine they are self-governing.
Reality can be discovered through science and can be expressed abstractly (equations)	"the transformation of reality into images" (Britney Spears is not a person but an image; Nike is not about shoes but about an image, etc.)
Mass culture, mass consumption, mass marketing.	Demassified culture; niche products and marketing, smaller group identities.
STYLE
	Pastiche and parody of multiple styles: old forms of "content" become mere "styles"
	"in a world in which stylistic innovation is no longer possible, all that is left is to imitate dead styles... (retro, bell bottoms, resurect old styles periodically because there is nothing else new-- we can only remix what's been done.)
	stylistic masks, image styles, without present content: the meaning is in the mimicry
	postmodern attempts to provide illusions of individualism (ads for jeans, cars, etc.) through images that define possible subject positions or create desired positions (being the one who's cool, hip, sexy, desirable, sophisticated...).
SYMBOLISM
Symbols & meaning: hammer and sickle = world communism	Symbols drained of meaning: hammer and sickle in advertising (e.g., beer commercials)
ARCHITECTURE
"Form follows function"; Le Corbusier, "machine aesthetic"; Mies van der Rohe; International style (eg, airports): straight, clean lines	Multiple, historical refs.; "playful" mix of styles, past and present. Las Vegas, Pompidou Center; Venturi, Robert Stirling
BODY
Clear dichotomy between organic and inorganic, human and machine	Cyborgian mixing of organic and inorganic, human and machine and electronic
POLITICS
Big ideas/big, centralized political parties rule	Fragmented ideas, decentralized power; "micro-politics": interest groups rule (minority factions, NRA, business groups); Foucault, "everyone has a little power" TV politics -- clash of images: "how will it play on the six o'clock news?"
Door-to-door politics; big rallies	"Late capitalism" rules
Capitalism vs. communism: clash of ideologies "The Making of the President" Parody: Dr. Strangelove; Orwell's Animal Farm	"The Selling of the President" Pastiche: Wag The Dog
IDENTITY
Sense of unified, centered self; "individualism," unified identity.	Sense of fragmentation and decentered self; multiple, conflicting identities.
ARTS
Artist is creator rather than preserver of culture Impressionism, Cubism, abstract expressionism, suprematism (Malevich's "Black Square") "Photograph never lies" -- photos and video are windows/mirrors of reality	Artist plays with different styles; aesthetics; pastiche all-important Pop Art, Dada, montage
Art fights capitalism	Photoshop: photos and video can be altered completely; montage (where's the reality?) Art is consumed by capitalism
Art as unique object and finished work authenticated by artist and validated by agreed upon standards.	Art as process, performance, production, intertextuality. Art as recycling of culture authenticated by audience and validated in subcultures sharing identity with the artist.
Art as one unique object created by a master artist. Analog media: quality deteriorates the farther removed a copy is from the original	Art as copies (Andy Warhol's Factory) Digital media: there is no distinction between an original and a copy
Seriousness of intention and purpose, middle-class earnestness.	Play, irony, challenge to official seriousness, subversion of earnestness.
Sense of clear generic boundaries and wholeness (art, music, and literature).	Hybridity, promiscuous genres, recombinant culture, intertextuality, pastiche.
FICTION/LITERATURE
Novel is the dominant form; movies Author determines meaning; the "canon"; of great works: Shakespeare, Kafka, Joyce, Some can tell "good" from "bad" -- art critics important	TV, WWW; Meaning is indeterminate. Thomas Pynchon, Cathy Acker, William Gibson. Rise in importance of "popular" culture; we can't tell good from bad; it's all relative
Interpretation of a text; there is an ultimate meaning hidden inside master literature	Non-interpretation of a text; there is no ultimate meaning, instead meaning emerges from what the audience brings to the text
the book as sufficient bearer of the word; the library as system for printed knowledge	hypermedia as transcendence of physical limits of print media; the Web or Net as information system
MEDIA
Knowledge mastery, attempts to embrace a totality. The encyclopedia.	Navigation, information management, just-in-time knowledge. The Web.
Broadcast media, centralized one- to-many communications.	Interactive, client-server, distributed, many- to-many media (the Net and Web).
Centering/centeredness, centralized knowledge.	Dispersal, dissemination, networked, distributed knowledge
MUSIC
Mozart, Beethoven, Schoenberg Idea of creating an artistic "piece" continued through to rock'n'roll era	"World music"; Djs mixing of styles Sampling John Cage, David Byrne
KEYWORDS
depth	surface
optimism	cynicism
analog	digital
linear	multi-pathed
control-design	chance
cause-effect	synchronicity
logical	spiritual
centered	dispersed
uniformity	diversity
hierarchical	anarchical
authoritarian	democratic
patriarchy	non-patriarchy; feminism
monism	pluralism

washington, Peru, Kbh 13 - den menneskelige betragterafstand

På væggen ved poolen har administrationen, eller et lyst hoved i administrationen, eller arkitekten, eller hans lærling... never mind... fået den idé at udfylde seks ellers tomme murfelter mellem de cementsøjler, der forankrer den lange væg ind til naboejendommen, med store malerier. Ikke klatværk, om end de skaller en smule i dag, men heller ikke STOR kunst. Men nogen har tænkt, at hér skulle være noget, poolens gæster kunne genkende.

Det har tydeligvis ikke været et spørgsmål om bare at få et eller andet på væggene, blot fordi hjernen stort set altid brygger historier af alle sanseindtryk: Ikke forskelligt farvede felter, ikke moderne klatværk, abstrakt, billigt, men noget af en vis kvalitet, som folk ikke vil føle sig truet af: Indgange til forskellige virkeligheder, man kan falde til ro ved, drømme sig ind i, eller falde i staver over... Således at udsmykke et offentligt baderum med vinduer ind til folk selv er meget venligt tænkt af idéperson og beslutningstager, eller meget psykologisk korrekt. Men hvordan ind? Hvem er er publikum?

To af malerierne er gengivelser af original peruansk kunst fra 1700-tallet, begge meget nemme at "forstå": Tildækkede Kvinder ved Tempelagtig Bygning, hvor den midterste ser ud af billedet gennem en sprække i sløret, og To Handlende på Gaden i Lima, den ene i ro under parasol med fremstrakt vare, den anden på vej videre med udstrakt arm og hånd - som det sker 10 millioner gange i minuttet verden over.

De fire andre er åbenlyst mere naturalistiske og besidder ved deres forskellighed fra de klassiske motiver en besynderlig diffus aura af originalitet:

• en procession af mennesker med helgenbillede set let oppefra, med folk, folk, folk alle vegne i niveauer langs en gade kantet af høje træer
• set nede fra i skrå vinkel et husparti med en typisk trækarnap, som man finder i mange varianter af nær-kollaps i Lima Centrum
• umiddelbart facaden på et palads, men gennem en af buegangene ind til (hvad der kunne have været) balsale anes den firkantede bagende af en hvid bus og siden af en gul bus på tværs
• for enden af et aflangt parkanlæg præget af manglende æstetisk sans eller interesse troner L'Arc de Triomphe i peruansk inspiration.

Men hvorfor er busserne med på billedet, de havde ikke behøvet være der - og hvorfor har ingen af menneskene i processionen ansigtstræk, når helgenbilledet er meget detaljeret? Der er et nutidspræg over dem alle, men det er ikke dét... Men mindre... Med mindre forlægget er fotografier! (Undskyld, hvis jeg fornærmer nogen):

Man har bestilt en maler til at gengive fotografier af Lima, som han qva sin evne til gengivelse givet ikke har haft indflydelse på valget af. Det er ikke velproportionerede kompositioner af dagligliv eller spektakulær ikonografisk arkitektur, og end ikke kopier af populære postkort, om end det i kopibyen Peru ikke ville forårsage rettighedsproblemer af nogen betydning, men derimod snapshots fra Lima - tilfældige feriebilleder gengivet i 4x3 meter, detaljerede nok til betragtning på fire-fem meters afstand, men ikke mindre. På længere afstand fremtræder kun de største former som genkendelige og betydningsladede - imposant bygning, helgenbilledeomrids, karnap. Alt andet, i større eller mindre detaljerigdom, er en kybernetisk funktion - menneskets muligheder udvidet af teknologi med formålet at indhente flere informationer, end øjnene selv formår; et produkt af hjernens evne og kompulsive trang til at stille spørgsmål ved Den Virkelige Verden - som sådan unødvendigt for det nøgne menneskes umiddelbare overlevelse, men væsentligt for fremtidig orientering og behovsrationalisering.

Og hér er det jo meningen, folk bare skal kunne slappe af. De skal ikke stilles krav om noget, de ikke kender til - ingen dvælen ved kunst eller fotorealisme under mikroskop. Det er derfor billederne skal ses på den samme relativafstand, som man holder fotobunken med feriebilleder i, mens man gennembladrer dem for interessante motiver. Det er Den Menneskelige Betragterafstand! Idéen, og investeringen i mest mulig fred og ro ved bassinkanten, er ret og simpelt korrekt - hvad enten den baserer sig på bevidst psykologisk talent eller ej. Illustrationerne varmer!

(Og så ér det alt andet lige billigere at få en anden maler til opfriske motiver, der ikke er fór detaljerede... hvis dét da overhovedet nogen sinde sker... Ned på jorden igen, Kenneth: Det her er stadig Lima.)

vi er virkelige mennesker

ikke plasticmennesker

vi skider pisser lugter klør os i røven brækker os

vi er utålelige selvoptagne selvfokuserede egoistiske røvhuller

vi gider kun det vi selv vil vi møder ikke op til aftaler

vi tager ikke imod velmenende råd vi lytter ganske enkelt ikke

vi er røvpulermennesker

ikke ud af en støbeform

vi skal overleve vi skal jo overleve for fanden

vi skal fungere i et samfund hvor alle kigger alle over skulderen

hvor alle kører den af i stolthed over at være den første med på vognen

jeg opdagede dem jeg var der først jeg så jeg lugtede jeg smagte 

jeg sked for fanden

jeg var den først der sked i den nye park

jeg var den første der

hvad ved jeg

pissede i naboens nye blomsterkummer

det var mig

det var mig der var først se på mig jeg gjorde noget ingen anden havde gjort før mig

vi skal bare overleve ikke en skid andet

jo og få børn og have et skodjob og være gode ved vore forældre

og huske at tørre skoene af når vi kommer et nyt sted

og også næste gang for ellers bliver der ikke flere gange

vi skal være så skide perfekte at det er til at brække sig over

vi er ikke plastic for fanden

vi har ikke perfekt hud over femogtyveårsalderen

faktisk har vi kun perfekt hud fra vi er treogtyveethalvt til dagen før

vi fylder femogtyve skide halvandet år

hvor vi kan få alt og alle på

at vi har perfekt hud

for helvede da vi er virkelige mennesker det meste af vore liv

der står i kø og bliver trætte

der henter børn og bliver trætte

der laver mad og bliver trætte og spiser og falder i søvn foran lortetv'et

der sover for lidt og vågner og er trætte og går trætte på job og kommer hjem

og står i kø og bliver dobbelt så trætte ved tanken om at skulle det samme igennem

de næste halvfjerds år for fanden da

og så skal vi klæde os pænt på

for at vinde i ræset med pigerne og med fyrene

vise at vi har overskud til at køre igennem

at et liv med os er værd at satse på

fordi vi har energi

eller intelligens

eller stor følsomhed 

eller stor empati eller åndelighed eller bare mange penge

rigtig mange penge

eller kontakter 25000 facebookvenner

eller vi kender johnny reimers søn og datter fra dagpleje

mennesker mennesker mennesker 

ikke noget der ligner

ikke nogen der ligner nogen

men mennesker der ikke kan lade være med at stå op om morgenen

der ikke må lade være med at stå op

der skal stå op

for at det hele kan køre rundt

ikke plastic

ikke noget der ligner