18.1.10

washington, Peru, Kbh 7

Shirlington bibliotek slog jeg helt tilfældigt op i en bog om syncronicitet.
Kapitel 6 hed: "Hvor begynder en historie, og hvor ender den?" og fortsatte: "Enhver dag består af begivenheder, et utælleligt antal begivenheder, som vi plukker nogle stykker af og samler til en historie. Tilføjelsen eller fjernelsen af en eller flere begivenheder gør en anden historie af vores samling. Vi søger alle disse historier: "Hvordan gik det på arbejde i dag, skat?" og "Er der sket noget, mens jeg har været væk?" betyder "fortæl mig en historie".
Det fik mig til at se på min dag med en vis fortvivlelse - jeg har aldrig betragtet mig selv som historiefortæller; jeg ved aldrig rigtig, hvor en historie egentlig begynder og faktisk slutter - der kommer altid for mange eller for få detaljer på.
Derfor skriver jeg ikke megen prosa - det tager simpelthen for længe at afdække detaljernes betydning på hele historien - men måske er der nu lys forude:
1. Betragt en historie som en ligning
2. Vælg nogle detaljer.
3. Vælg en slutning
4. Tjek detaljerne for at se, om de går op med slutningen.
5. Ændr på detaljerne, eller på slutningen, eller begge, indtil ligningen går op.
Simpelt, ikke? Og aldrig tidligere påpeget... Og man skal huske kun at nævne detaljer, som understøtter det løbende øjeblik, fordi det er dét, der er historien...
Men som sagt i følgende: Enhver må finde sin egen vej. Og sine egne løsninger.
En anden historie fra min dag?
Det er søndag. I morgen er en helligdag, Martin Luther King-dag. Frem til godt og vel nu har dagsfølelsen være søndag - den velkendte følelse, der tillader adskillige timer i unyttig computerhengivelse iført røde underbukser og intet andet. Og ja, jeg siger har været - for nu begynder det at føles som en hverdagsaften, ikke engang som den lørdag, der går forud for søndagen...!
Som det burde fremgå er det i sagens natur en sjældent forekommende og typisk umanérligt ignoreret og uudforsket følelse, som ganske præcist beskriver udeblivelsen af søndagens klimaks: Den af enhver udearbejdende kendte og smerteligt dobbeltbundne følelse af tab af selvudfyldt tid og forventning om morgen-hverdagen!
Mine følelser lider af hollylag.

Etiketter: , , ,

2.1.10

Hvad GØR kroppen i skriften?

ØJNENE

får øje (på noget)

misse med øjnene

spærre øjnene op

falder i

lukke i

lukker sig

er halvt åbne

knibe samme til tynde sprækker

klemme ø. sammen

lukke

blinke med

åbne

himle med

gnistrer

stråler af kærlighed/had

spejler sjælen/det indre


SE

fjerne øjnene fra

opdage

bemærke

se på

se ned på

se op på

se over på

se op imod

se sig omkring

kikke rundt

se mod horisonten

kikke væk

se væk


BLIKKET

kaste blikke på en anden

skæve til

slå blikket ned

hæve blikket fra jorden


NÆSEN

vejrer

indsnuser

rynke på næsen

rynke på n.


TUNGEN

tungen fugter læberne

række tunge


HALSEN

strække halsen


ARMENE

rækker ud

bøjer

strækker

strakt ud


HÆNDERNE

knytte hænderne

folde hænderne

klaske hænderne sammen

folde hænderne

strakt frem

hånddfladerne opad


FINGRENE

pege fingre af

pege

lukke fingrene omkring


BENENE

bøjer

strækker


FØDDERNE

går

tramper

stamper


TÆERNE

kramper

krumme tæer


ØRERNE

(ligesom) strækker sig mod lyden

stritter


HØRELSEN


HOVEDET

dreje hovedet

ryste på hovedet

nikke med hovedet

roterer (på toppen af halsen)


HÅRET

flagrer

hænger

stritter

slasker


er fedtet

er uglet

er uredt

er elektrisk

er nyvasket


HÅRBUNDEN

fedter

klør


KROPPEN

vender sig om imod

snurrer rundt

roterer om sig selv

drejer rundt

er stiv/mørbanket


HUDEN

klør

føles varm/kold


RØVEN

op i røven

plantet i stolen


BALLER

stramme ballerne


UNDERLIVET

dunker


PIKKEN

er strittende/stritter

lugter/dufter


KUSSEN

er våd

vædsker

lugter/dufter


KØNSDELENE


RYGGEN


NAKKEN


MAVEN


BEVÆGELSERNE


TVÆRGÅENDE

ondt i

sover

kolde/kold i

klør

--
hvad mere?

Etiketter: ,