Intro    Sagaen

- 09.06.05 Det oprindelige fritstillelsesbrev.
Ung forfatter bliver "fritstillet" af forlag, efter kontrakt-underskrivelse, og 2 mdr. før udgivelse af den færdige bog - angiveligt gr. besparelser. Redaktøren beklager fritstillelsen, men forklarer sig med at det er ham pålagt, fordi forlaget i flere år har udgivet for mange tabsgivende titler, i brevet i gåseøjne nævnt som "smalle titler" (inklusiv gåseøjne), hvorved forlaget nu er nødt til at skære ind til benet.

-16.06.05 Information
Avisen, som har hørt om historien andetstedsfra, kontakter forfatteren og kører en historie om forlagets økonomi, underbygget ved forfatters "fritstillelse"

- 17.06.05 Politiken
Forlagsdirektør tager til genmæle og angiver som grund forfatters lave salgstal på dennes 2 foregående bøger samt "mådelige anmeldelser" . Avisen vinkler atter historien på forlagets dårlige økonomi.

- 18.06.05 Information, kommentar
Forlagsdirektøren blir mere knotten over udviklingen og holder fast i sin ret til at udstille sin, nu ex-forfatters " ringe salgstal og mådelige anmeldelser".

- 21.06.05 Information, kommentar
En forfatter kræver Forlagsredaktøren til ansvar for sine udtalelser.

- 21.06.05 Information, kommentar
En forlægger og billedkunstner stikler Hesseldahl omkring kontraktbruddet.

- 21.06.05 En af forlagets forfattere skriver til andre af forlagets forfattere og foreslår en fælles afgang fra forlaget.

- 21.06.05 Utrykt
Undertegnede reagerer med store følelser og erklærer sig solidarisk i opfordringen til at udvandre

- 22.06.06 Information, kommentar
Forlagsdirektøren går i rette med de to kommentarer- og lyver lidt om, at den fritstillede forfatters 2 tidligere bøger er uinteressant for forlaget, da den kun er solgt til biblioteker og ikke til private

- 22.06.05 Pressemeddelelse
De undvandrende forfattere udsender fælles pressemeddelelse.

- 22.06.05 Brev til Forlaget
Undertegnede skriver personligt farvel til L&R.

- 22.06.05 Fyens Stifttidende
Avisen refererer pressemeddelelsen.

- 23.06.05 Information
Avisen vinkler ikke historien på stort andet end at lade parterne tale ud fra pressemeddelelsen - men forlagsredaktøren får uddybet yderligere med en smule paranoia om at man skulle tænke ondt om forlaget, fordi det er svenskejet. En "tabersag" kalder han hele historien.

- 23.06.05 Berlingske Tidende
Avisen refererer stort set kun pressemeddelelsen, men forlagsredaktøren får sagt, at forlaget stadig vil udgive smal litteratur, blot den ikke er tabsgivende.

- 23.06.05 Politiken
Avisen lader forfatterne komme til orde, men det hele refereres kun i forhold til pressemeddelelsen. Forlagsdirektøren mener det drejer sig om en forståelseskløft mellem forlag og forfatterne.

- 23.06.05 P2's Kulturnyt
Den til afgang initiativtagende forfatter mødes live med Forlagsredaktøren i radioen, og samtalen holdes ret stramt omkring det juridiske ved kontraktbruddet og forlagsdirektøren ret til at udstille sin ex-forfatter, hvilket forlagsredaktøren underbygger ved at påpege, at forfatteren allerede har fået en 1/3 af bogen trykt i Forfatterskolens årsantologi... "Men vi udgiver ikke smalle forfattere, fordi vi tror, de en dag springer ud som store fortællere, men fordi vi synes de er vigtige at udgive". Forfatteren mener, at forlagsredaktørens afbrydelse af udgivelsesprocessen er respektløst - man burde i stedet have taget kontakt til forlagets forfattere og forklaret dem forlagets økonomiske situation, så de kunne forholde sig til den faktiske situation som de selvstændige, men udgivelsesafhængige producenter, de/vi er

- 24.06.05 Weekendavisen (Bukdahl)
Forlaget omtales af skribenten som "taberforlag", der anbefaler - på grund af forlagsredaktørens "skammelige" opførsel - forlagets forfattere og redaktører at forlade forlaget. Summa summarum regnes forlaget ikke længere i samme klasse som 5 andre navngivne forlag, med hvilke det engang rangerede.

- 24.06.05 Weekendavisen (Bjørnvig)
Journalisten tager Forlagets parti, og dunker den fritstillede forfatter med citater af hans (negative) anmeldelser, og viderebringer Forlagsdirektørens påstand om salget, der kun er gået til bibliotekerne. Derefter hånes de afgående forfatteres "raseri" med "afsløringen af salgstal" - fordi de angiveligt skulle frygte, at folk skulle tænke: "hvorfor anmelder alle aviser bøger, som ingen køber?" Afslutningsvis dunkes andre folag, som i processen har udtalt sig, for at pudse egen glorie på Forlagets bekostning.

- 24.06.05 Information, kommentar
Direktør for det lille forlag raser (igen) mod det store forlags direktørs brug af tom magtanvendelse.

- 25.06.05 Alfabet
MGS og MH interviewes hver for sig. MGS taler for understøttelsen af den smalle litteratur. MH påstår endnu en gang, at en af årsagen til fritstillelsen af MGS var, at denne fik trykt 1/3 af manus i Forfatterskolens årsantologi (se nedenfor under "Litlive").

- 25.06.05 Brev til forfatterne på L&R
Jeg modtog dette anonyme brev i dag, stilet "kære forfatter", men har ingen reaktion fået på mit eget brev til forlaget om opsigelse af samarbejde og konstruktive forslag til at komme videre. Højst besynderligt...? eller egentlig forudsigeligt!

- 25.06.05 Information - kommentar
3 yngre forfattere går i rette med Forlagsdirektøren, og refererer fra et offentlig møde, hvor denne udtalte, at han ikke mente, der var kunder til den "smalle" litteratur. Det svenske piratforlagets forsøg med at omfordele overskudet, så forfatterne fik en større andel, nævnes. Der rases over afbrudt samleje.

- 25.06.05 Politiken - leder
Historien udnævnes til sommeragurk. Der spekuleres over, om årsagen til forlagets manglende indtjening snarere end et fokus på at tjene penge, der slog fejl, kunne tænkes at være, at forsøget øget slog fejl, fordi fokus var at tjene penge.

- 26.06.05 Politiken, lørdagsklumme
Hesseldahl raser over, at avisen sammen med hovedaktøren (Gyldendal) hellere end gerne ser, at bogpriserne forbliver faste. Ifølge Hesseldahl er 60% af alle solgte bøger i dag solgt med fri pris (boghandlerne kan selv sætte prisen og bliver dermed mere konkurrencedygtige), og at konkurrencestyrelsen, boghandlere og "adskillige andre udgivere" er mere end villige til at slippe prisen helt fri. Men han er lige så lidt nytænkende, som han anklager hovedaktøren for at være: Af hvilken anden grund end end at forlagene skulle tjene flere penge på bestsellerforfatterne skulle priserne sættes ned - det er dém, folk søger til først, og de er nemmest at betragte som konsum!? Og der er vel en årsag til, at disse er blandt de eneste, som ikke er sat ned endnu? Garantiaftaler med forfatterne, som endnu ikke er til forfatternes fordel, måske?

- 27.06.05 Politiken, debatindlæg
Martin Glaz Serup spørger, "vil vi overhovedet have en avantgardekultur"? Spørgsmålet er vel snarere, om vi har en avantgarde, hvis vi vil have den?

- 27.06.05 Aftenposten (NO), kommentar
en opsummering af sagen hidtil, vel at bemærke med norske øjne - der er vant til at bogudgivelser subsidieres af den norske stat med fast antal indkøbte eksemplarer af nye bøger, som ikke falder under en kvalitativ bundgrænse. Artikelforfatteren parafraseret: Det vi ser her er et øget kommercielt pres på kulturlivet - spørgsmålet er, hvordan det ser ud under overfladen...?

- 28.06.05 Information, portræt
Et portræt af Forlagsdirektør og forlag. Forlaget udnævnes til det "værste" forlag (blandt de "store", formoder jeg, at journalisten mener?) og Gyldendal det bedste, fordi Gyldendal er i stand til at lave et overskud ved at være "finlitterært", mens L&R ikke har fået vendt sit to-cifrede millionunderskud til overskud ved at give køb på den såkaldt "smalle" litteratur. Spørgsmålet er måske bare, hvad der reelt skal til for at skabe overskud for et forlag?

- 29.06.05 Klassekampen, Norge
Omtale af sagen og interviews med MGS, Morten Hesseldahl og formanden for Den Danske Forlæggerforening, Erik C. Lindgren. Eneste regulære nyt er sidstnævntes omtale af bibliotekernes skæve bogindkøb, som bliver emnet i denne uge, når de to forfatterforeninger møde med den danske forlæggerforening for at lave en kvalitativ undersøgelse af danske biblioteker.

- 29.06.05 MetroExpress, kommentar
En velmenende, men ikke usædvanlig viderebringelse af fordommen om, at forfattere ikke kan have andet arbejde. Det kan forfattere godt - det er snarere reglen end undtagelsen. Men det alle drømmer om, er TID NOK til at skrive - herunder regnet drømmetid, vegetation, inspirativ læsning og personlig kontakt til kolleger, planlægning, research, OG skrive-, omskrivnings-omskrivnings-omskrivnings- og redigeringstid. At "shoppe efter tid" er noget, de fleste forfattere (og andre udøvende skabere) bliver rigtig gode til - trods modstanden i form af latterlige vederlag, useriøse anmeldelser og lektørudtalelser, girafkulturpolitik, despekt fra forlag og konsum-forbrugere lige, bibliotekindkøb efter forventet udlån snarere end alsidighed, og den omsiggribende overgang fra læselyst til lystlæsning - , hvis de fortsætter med at skrive: Den forudgående skabelse af tid til at skabe dét, man selv bedømmer som vigtigt at gøre. Ikke, hvad ekstern arbejdsgiver bestemmer. Men hvad den indre samfundsmæssige, følelsesmæssige, intellektuelle, historiebevidste, vilkårsoptagne osv. personlige vurdering dømmer uomgængelig, hvis man skal fortsætte med at kunne se sig selv i øjnene.
     På en eksperimentel hjemmeside, som udfordrer brugeren til at vurdere, hvad det skal koste at få ubegrænset tid, står: "Vor sociale og økonomiske strukturer fordrer, at vi sælger vores tid for at kunne købe tid til vores liv. At shoppe efter tid konfronterer os med, hvordan vi værdisætter tid... og med de socioøkonomiske normer, som ligestiller tid med penge".
     Enhver forfatter opdager med tiden, især når der kommer familie og "andre" forpligtelser, at der er svare omkostninger ved at vælge skrivevejen - men det er snarere opdagelsen af, hvor krævende det er at "shoppe efter tid", der hen ad vejen sorterer fårene fra bukkene, end det er indtægten ved salg af et manuskript. Et manuskript er sjældent en vare, før det er færdigt - og indtil da, er tid blandt de opgaver, som er bestemmende for forfatterens sindstilstand og generelle disposition overfor sit fag.

- 29.06.05 Information, Leder
Nu skulle det måske endelig være lykkes at hæve sagen over agurke-niveau, om end leder-skribenten mener, at dette var tilfældet fra begyndelsen af. God pointe om det med at gentage en påstand, indtil alle refererer den; den taktik mesterede Hitlers propagandaminister til sådan fuldkommenhed, at han uden blusel fremturede offentligt: "Gentages en løgn ofte nok, bliver den til sandhed". Og så er det, at vi trækker vejret dybt, og drømmer at forlagene og den borgelige regering, nej, en hvilken som helst regering, fatter at det ikke handler om kanon, paratviden eller gode anmeldelser, men om opmuntring til nysgerrighed, kritisk sans og ADGANG til subversiv, kritisk, eksperimenterende, smal OG bred litteratur.

- 29.06.05 DR2, Deadline
Hesseldahl i duel med Bukdahl... Duel... ha! Hesseldahl afleverede de løgne og halve sandheder, han har fastholdt de sidste par dage - om forfatteren, der sladrede og om forfatterens tryk af teksten andetsteds (se LitlIve nedenfor), og mens han ventede på at blive imodsagt, flakkede hans øjne - men han blev ikke imodsagt af Bukdahl, og dérfra styrede han showet. Og fik til og med Bukdahl til at indrømme, at denne havde forløbet sig i sin weekedavis-artikel, ved ikke at huske verden på alle de supersmalle bøger, som L&R bl.a. baserede sit underskud på: "Uh, vi HAR skam ofret os - og det er dét, vi retter op på nu. Medlidenheden skal ligge hos os". Hvad med dårlig købmandsskab, dårlig ledelse, måske?
     Deadline, opsummeringernes holdeplads, uden research, 5 minutter udenfor bedste sendetid, sidst i udsendelsenn, ingen mulighed for forlængelse, en journalist who couldn't give shit... Hvad var det nu, det handlede om? Jo, forretningsetik og definionen på smal litteratur... Hvad er det nu, der er forfatterens svaghed? At være nødt til at forhandle med et forlag, som har magt til at stille alle betingelserne - på markedets vilkår. Fuck kultur, forlagene behøver ikke føle noget særligt ansvar, skal bare tjene flest mulig penge, bolden passeret til den borgerlige regerings girafkulturpolitik. 1-0 til de borgerlige igen? Nej, 1-0 til pengekasse vs. samfund. Igen! Og så havde journalisten den flabethed at afslutte med at sige, at et andet forlag havde forbarmet sig over Glas Serup, og ville nu udgive hans bog.
      Den skulle nok kunne sælge lidt nu, vil jeg tro. Udover Weekendavisens oplag på 65.000 i 1pkt-størrelse...

- 30.06.05 Information, anmeldelse
Kristen Bjørnkjær anmelder den meget omdiskuterede digtsamling, og har faktisk mange pæne ord at sige både om den.

- 30.06.05 Information, påtale
Forlagsdirektøren går i rette med Leder-skribenten fra Information 29.06. Han fremfører de samme påstande fra tidligere - om at forfatteren uden tilladelse trykte en smagsprøve fra bogen andetsteds, og angriber forfatteren for at være anløben, ved at han svarede på Informations spørgsmål om brevet. Jeg indrømmer, at jeg på nuværende tidspunkt ikke ved, om brevet er blevet trykt i facsimili i Information 16.06., da jeg ikke så Information dén dag. Men det ændrer intet for mig. Hele det her forløb er en "prøvesag" - et forsøg på at se, hvad der sker, når man tager til genmæe overfor et forlag for manglende etik - ud fra en større viden om forlagets generelle politik, som er svær at påvise... men nødvendig at få frem i lyset, al den stund manglende etik på et (tidligere så hæderkronet) forlag belyser en problematik, som er fremtrædende i hele branchen, hvad enten man som Forlagsdirektøren kun evner at se på bundlinien eller om man vitterlig ér interesseret i den smalle litteratur som begreb: At der af mange grunde ikke er penge til det smalle. At det tabsgivende, uanset æstetisk kvalitativt indhold, ikke længere kan understøttes i samme omfang som tidligere. Og at den begavede del af bogbranchen er klar over det, og undlader at tale om det, for ikke at svække sin egen (konkurrence)position.

- 30.06.05 Information, kommentar
Undertegnedes lille tangobøvs om det knald mellem forfatter og redaktør, som bliver til en bog, og i bedste fald en bog, der kan leve selv. Om forlagsredaktørens evner som direktør for den særlige type institution, som et forlag er.

- 01.06.05 Morgenbladet (N)
Gennemarbejdet artikel, der opsummerer sagen - fint, synes jeg. Bryder mig dog ikke om at blive kaldt "våbendrager": Hvis ikke det skulle være gledet ind endnu, så lad mig sige det igen: Det her er en principiel sag, og har intet med individuelle forfattere at gøre. Privat kender jeg ikke forfatteren, der var årsag til det hele, og professionelt hører han ikke til blandt mine favoritter. Men ikke desto mindre er dette en vigtig sag - en sag, som ikke kan føres af forfatterforeninger, fordi forfatterforeninger kun kan blande sig i juridiske stridigheder.

- 01-03.07.05 Weekendavisen, læserkommentar
Forfatteren Thomas Boberg ofentliggørelse af, at han forlader Lindhardt og Ringhof, samt på hvilket grundlag.

- 01-03.07.05 Weekendavisen, læserkommentar
Det er sjovt som ordet "ung" kan have forskellige konnotationer, alt efter sammenhængen. Hér mener forfatteren Per Smidl, at forfatterne, der har forladt L&R ikke blot er fysisk unge, men tillige "unge" i betydningen "naive" (måske naive, men halvdelen er over 40, med 20 eller flere års erfaring bag os), fordi vi ikke indser at forlagsvirksomhed netop ér det: Virksomhed. Men som enhver anden professionel - hér indholdsproducenter - med tiden bliver det, er ihvertfald jeg helt klar over, at et forlag er en forretning. Og er sikker på, at mine udmærkede kolleger, ligesom han selv, også er klar over det. Og det er ikke dét, sagen handler om. Det handler om vilkår: Hvis et forlag er den, der bestemmer udbudet - og udbudet gøres afhængig af efterspørgslen - hvor langt er vi så fra Rupert Murdoch-tilstande, hvor indholdet i et medienetværk til 100 millioner mennesker helt og aldeles bestemmes af 1 mand? FOX-network sigter efter laveste fællesnævner, og det vil enhver anden virksomhed, som ikke er funderet etisk og samfundsansvarligt. Til gavn for hvem?

- 01-03.07.05 Weekendavisen, læserkommentar
Forfatter Kasper Thomsen går i rette med Glaz Serups indlæg om avantgarden - og mener, at avantgarden er der, hvis den kan være der. Han anklager forfattere for at være så selvoptagne, at de først glammer op, når vandladningen rammer deres egen baghave...
     For fanden: Dét, forfattere laver HELE TIDEN, er jo at forholde sig til kulturen og samfundet - men når markedsvilkårene, som i denne sag, tillige stiller sig i vejen for en beskrivelse af markedsvilkårene (groft skåret ud), så er der FANDME grund til at galpe op!

- 01-03.07.05 Weekendavisen, læserkommentar
Endelig et debatindlæg, som ud over den sædvanlige med- eller modsnakken, kommer med konkrete ændringsforslag. Derudover slår hun - i genskab af kritiker - ned på flere af L&Rs mere mainstreamede udgivelser, som ville have haft godt af en faglig bistand, der åbenlyst ikke er råd til at give på L&R for tiden.

- 05.07.05 Politiken, debat
Formanden for den skønlitterære gruppe i Dansk Forfatterforening har sjældent hørt om en sag som Glaz Serup-sagen. Han påpeger det urimelige i, at kun forlæggerens ret til at udnytte kontrakten står indskrveret i kontrakten, mens der intet står om forfatterens ret til at afvise et forlag, der ikke gør nok for ham/hende; at meget er baseret pågentleman-aftaler - som i mange tilfælde mere kommer forlagene til gode end det omvendte. Om end det sikkert ville forrykke balancen i hele branchen og sikkert også pille ved priserne, var det måske ved at være på tide med bogagenter?

- 06.07.05 Berlingske Tidende
60 rejsebogsforfattere skriver protestbrev til Politikens Forlag over dårlige arbejdsvilkår, hvor angiveligt flere bogprojekter er blevet kvalt i processen. Bemærkelsesværdigt er, at ingen af de implicerede ønskede at tale med avisen. Man kan gætte sig til, at de har slået FÆLLES fodslag, og afventer et indkaldt møde i augist med Forlagschefen for Politikens rejsebøger. Det fælles fodslag er IMPONERENDE, og burde kalde på tilsvarende blandt andre forfattere, som føler sig dårligt behandlet.
     Men, uanset hvad, rigtig rart at se, at der kommer lidt kød på bordet, også fra landets mest konservative avis.

- 06.07.05 Berlingske Tidende
Forfatter og oversætter Thomas harder har taget initiativ til en egentlig forlægger-uddannelse, som gennemføres på åben uddannelse på Copenhagen Business School fra efteråret 2005 ."Forlagene har lige som dagbladsbranchen været præget af en kløft mellem den kreative klasse og de tunge økonomidrenge, og måske kan sådan en uddannelse være med til at bygge bro", kommenterer Jakob Kvist fra People's Press.

- 06.07.05 Bergens Tidende (NO)
Avisen bruger sagaen fra Danmark til at påpege, at et ramaskrig ville løfte sig i Norge, hvis noget lignende skete for en norsk digter, mens næsten ingen rynker på brynene af en bestseller-forfatter, der ikke vil betale til den norske forfatterforenings solidaritetskasse, og derfor har meldt sig ud - også for at kunne indgå en kontrakt med det norske Piratforlaget, som bryder med Forfatterforeningens standard(minimums)aftale/kontrakt. Og så væsentlig information om kampen for og imod fastpriser - hvor repræsentanter for Norske forfattere påpeger, at forfatterne ikke er imod lavere bogpriser; blot at det ikke skal være forfatterne, der skal betale for denne nedsættelse.

- 08.07.05 Weekendavisen, læserbreve
Læserne bryder sig ikke om forfattere, der sælger lidt, eller en avis, der skriver om det.

- 08.07.05 Jyllandsposten, Portræt af Thomas Boberg
Hvori denne udtaler sig om sagaen, samt de genrelle vilkår ved at være digter/smal forfatter, og refererer til den særlige behandling han fik, da den tredie rejsebog skulle udkomme på hans forlag, L&R. (denne artikel må være skrevet over en uge før, da TB forlod Lindhardt og Ringhof d. 1.7.)

- 08.07.05 Morgenbladet (NO) notits
Avisen citerer undertegnedes observationer under Hesseldahl og Bukdahls TV-"duel", men vægter ansvaret og lader det være op til journalisten Bukdahl at kende til alle facts og mene det samme som undertegnede, og da han ikke gør det, bliver han dukket af notitsens forfatter.
      Det er ikke blot unfair - det er typisk journalistik: at nasse på holdninger, uden at tænke sig om. INGEN - journalist eller hvem som helst - repræsenterer andre end sig selv. De kan have erklæret sig enige med andre, men de repræsenterer kun sig selv. At Bukdahl derfor skulle være vagthund på nogle påstande, som jeg driver til torvs (At Hesseldahl løj, at det var gentagne løgne, at hans øjne flakkede samtidig, og at hans flakkende øjne skulle understøtte at han løj) skaber den simplificering i en proces, som gør det nærmest umuligt at komme videre med samtalen. For nu er det slået fast, at Hesseldahl løj, og at Bukdahl skulle have afsløret ham i det...?
     Forkert. De to herrer er aktører i deres eget spil. Ligesom jeg er aktør i mit. Domptør og sprechtalmeister og pisk og dyr i den manege, som hedder "sagaen om den smalle... osv". Og selvom nogen kunne ØNSKE sig, at jeg forholdt mig på en anden måde, eller at Bukdahl eller hesseldahl gjorde det, så gør ingen af os det, med mindre vi tvinges til det. Hvorfor skulle vi? Vi befinder os, hvor vi er, fordi vi efter bedste evne vurderer, at det er dér vi gør størst nytte - som vi selv opfatter det.
     Så, jo - det hjælper at vise, at Hesseldahl lyver og fortsætter med at lyve, men det ændrer ikke på det faktum, at det er et spil, han spiller, fordi det er hans liv - at lyve og gøre hvad han kan for at ikke miste sit job, miste sine arbejdsgiveres respekt, yderligere skade sit forlag osv. Som det menneske han er, føler han sig forpligtet til at lyve, og sådan er dét bare. Respekt fortjener han alligevel. Fordi han gør, hvad han kan - hvordan man så end kan blive enig om at betragte det, fra moralsk, etisk, æstetisk, patologisk, whathaveyou, synspunkt. Præcis som vi alle gør - hvad vi kan, hvad vi er.

- 16.07.05 Information, kronik
Forlagsredaktør for mindre uafhængigt forlag opfordrer de store forlag til selvgranskning og nye ideer i forhold til kulturforpligtelser, men bringer ikke selv ideer til torvs. Derimod fremlægges tal og statistikker, som endnu en gang centrerer opmærksomheden på økonomien.
     Hvorfor er det, at ingen kan tale om kulturelle forpligtelser uden at tale økonomi? Hvorfor er det så svært bare at sige: Vi ønsker det her resultat, så det gør vi. Der bliver ikke flere penge år for år - århundreders administration har lært, at ressourcer af enhver slags er finite - og de seneste 100 år har gjort det soleklart for enhver, at de fleste af ressourcerne falder på meget få hænder. Så, FOLKS - det bliver ikke bedre. Det bliver kun værre, HVIS vi går ad den samme vej, og det kommer til at ske i VORES levetid, ikke noget vi kan tørre af på den næste! Hvor er folkene med hår på brystet, der ønsker at gøre fremtidige generationer... ja ja. Jajaja. Det gør de allerede. Alle sammen. De ønsker alle sammen det bedste for deres børn. De ønsker alle sammen den bedste verden, og årsagen til at de er administratorer af boet Danmark er, at de elsker at forholde sig til samtlige de fremtidige gældsposter, de har arvet administrationen af - men et fåtal, eller måske ingen, har visioner om, hvordan selve modellen med midlers og ejerskabs sammenklumpning laves om. Ingen radikale løsninger, nej tak. Radikale løsninger giver som regel for pludseligt og stort ubehag. Hellere holde fast i de gamle modeller. Dem kender de, dem forstår de, de fluktuerer en smule med det sociopolitiske tidevand, men ingen flodbølger og tak for det.
     Beder jeg om revolution? Det beder man sgu ikke om. Men at sprænge forlagsdirektørkontorer eller administratorkaffestuer i luften nytter heller ikke - det fungerer kun som gratis sikkerhedstjek.
      Jeg mener kun, der er én vej: I jo højere grad man søger sine egne behov dækket, snarere end at give andre ansvaret for det - herunder ikke kun forlystelser og luksus, men også basale ting som madvarer, tøj, bolig osv. - desto sværere bliver man at kontrollere, og desto højere opleves kvaliteten af dét, man SELV finder.
     Giganterne er blevet færre, fordi de er merget - og således også større og stærkere, fordi de er uden den store opposition, og deres penge kan begynde at se ud som om de kommer fra et personligt berørt hjerte, hvis bestyrelsen finder de politisk korrekte sager i rette øjeblik. Men lader man være med at vie giganterne opmærksomhed - ikke falde for deres sjælløse forsøg på at efterligne menneskelige handlinger - er det faktisk muligt, at deres bestyrelser en dag vil smelte sammen i kollektiv bevidsthed og som løven i Troldmanden fra OZ opdage, at modet til at handle også går på at handle med hjerte.
      Det samme gælder politikere og alle andre grupperinger, der forgiver at have mennesker for øje, men kun samler til bunke af indlydelse eller værdier: Ignorer deres eksistens, eller bekæmp dem som de sjælløse skabninger, de er, hvis de kommer for tæt på eller begår overgreb; holder man dem fra fadet længe nok, vil de en dag givet blive besjælede.
    Tag ikke fejl; det her er ikke hippishit - it's the real deal. Guder, der vandrer på jorden - guders repræsentanter - guders fald...

- 20.07.05 KK, utrykt indlæg i Berlingeren
Sidste suk før agurketiden var overstået: Staten vil skyde 100 mio. kr. "ind", hvis den smalle litteratur tager skade som følge af frisættelse af bogpriserne... Hvor ind? Skal en forfatter, der skriver en bog med begrænset appeal, og ethvert forlag, der ønsker at udgive en bog, de formoder ikke kan sælge så meget, søge en pulje hver gang?
     Men det er selvfølgelig ikke det eneste: med frie bogpriser lukker lokalboghandlere eller bliver opkøbt af kæder, der kun sælger bestsellere, lokalbiblioteker lukker, forlag lukker og litteraturen bliver stort set overladt til sig selv på markedsbetingelser, med 25% bogmoms og en forfatterandel af salget, som ikke inspirerer til at opfatte erhvervet som andet end hobbyvirksomhed.
     Vi udgiver muligvis for mange bøger i dette land, men hvordan regulere, hvad der er godt, og hvad ikke? Er målestokken overskud, er det én kurs; er målestokken antal solgte bøger, er det en anden; og så er der kritikken, eller legatportioner, eller googlesøgninger, eller ... fuck det. Hér, jeg skyder mig sgu også lige i den anden fod. Sådan! Nu er talefriheden i hænderne på dém, der kan sælge eller er blåstemplet af systemet.

- 26.07.05 KK, Information, Interview med Forlaget Basilisk
Her bisættes så den smalle, den usælgelige, ulæselige litteratur. Forfatterskolen får et pund flæsk inden ligvognen afskiber det afsjælede legeme, og resten bliver til fjernvarme. Meget konkret, intet symbolsk i nogen af delene.

På LitLive er d. 3. september 2004, 17 dage før kontraktunderskrivelsen på MGS's nu afviste manuskript "4", en intivation til et arrangement på Forfatterskolen, i anledningen af udgivelsen af Forfatterskolens årsantologi, som MGS bidrog til - hvilket han fik tilladelse til af Forlaget, fordi det Citat: "ville være god reklame" Citat slut. Forlaget modtog et eksemplar af antologien, inden kontraktunderskrivelsen.

anmeldelse i Sentura af MGS bog "Borgmester Gud", til sammenligning med avisernes anmeldelser.

MGS i samtale med forfatter Peter Nielsen

Interview med MGS i 2002 om det antagelige i ikke at få et oplag på 400 udsolgt, og om hvor en sælgende forfatter skal komme fra, hvis ikke fra erfaringen, der gives ved de første (dårligere sælgende) bøger?

Standard, 2000 nr. 2
Om end små forlag utrætteligt arbejder med at udgive "smal" litteratur, er det oftest oversatte forfattere, al den stund de små forlag er underlagt skrappere markedsvilkår end de store. Balancegangen mellem økonomi og litterært engagement kan ikke skabes uden optimisme. Men det ér blevet sværere for alle: "Kulturbegrebet er ikke alene bredere, men også stadig mere fragmenteret og vel i stadig stærkere konflikt med et kunstbegreb - og i takt hermed er den nødvendige litteratur blevet stadig mindre spektakulær og medieinteressant".
      Hvilket turde være en grund til netop at fastholde opdyrkelsen, og bestandigt gøre opmærksom på, hvorfor den er nødvendig.

Debatindlæg - "bogens frie pris"
Bestyrelsesmedlem i sammenslutningen af ikke-koncernejede forlag, Ruben Blædel mener om Bonniers/L&Rs/Hesseldahls udmeldning om de frie bogpriser, at det er "uanstændigt ikke at ville påtage sig bare en smule socialt og kulturelt engagement for branchens forhold i lokalsamfundet"