| | | | | | |
5.4.200
Jeg har en idé om, at jeg kunne tænke mig at sammenholde
mine biorytmer med produktionen af digte - noget siger mig, at jeg med
uregelmæssig regelmæssighed skriver bedre digte end ellers
- præcis som dagene derudover er gode og knap så gode.
For den uindviede er biorytmerne en observation gjort af
Aristofanes, lægevidenskabens fader, der observerede at et menneskes
evne til at komme sig af sygdom svingede regelmæssigt og rytmisk
fra det kraftfulde over i det svage over en periode på 23 dage
- 11-12 dage med stor selvhelende kraft og 11-12 dage med ringe kraft.
Biorytmikken gik i glemmebogen indtil begyndelsen af det
20. århundrede, og i 1945 kunne forskere med videnskabelig rygdækning
sige, at mennesker "svinger" i yderligere 2 rytmer - den emotionelle
med en frekvens på 28 dage og den intellektuelle, der svinger
med 33 dage. Med yderligere studier vil en fjerde måske vise sig;
visse benytter sig allerede af én, der kaldes "succeskurven",
hvilket lyder meget amerikansk, men om der er alvor bag eller ej, ved
jeg ikke; jeg benytter mig kun af ovennævnte tre.
Gennem de sidste 100 år er biorytmikken blevet til
en højt udviklet sandsynlighedsvidenskab, der har nedbragt ulykkesstatistikkerne
for samtlige organisationer og firmaer, der regelmæssigt og seriøst
benytter sig af at udregne medarbejderes plus- og minusdag.
Man beregner
ud fra ens fødselsdato. På selve dagen for ens fødsel
går alle 3 rytmer i gang med hver deres frekvens, og indenfor
kort tid vil de være "løbet" så meget fra
hinanden, at de hurtige rytmer begynder at overhale de langsomme.
Når en frekvens tegnes som en kurve, ses den som
en regelmæssig bølgebevægelse [rytme=græsk:
Bølge], hvor den første halvdel af bølgen er over
linien, og den anden under. Når kurven er i den øverste
del af sin kurve, er man i topform, i plus [+], og i den nederste er
man så om man så må sige ude af form - i minus [-].
Når en rytme krydser over fra stærk til svag
eller omvendt, har man en krisedag [k], hvor den pågældende
rytme hverken kan siges at være stærk eller svag; man er
ret og simpelt ikke i kontakt med sin krop, sine følelser eller
sit intellekt dén dag. Hvis et kryds sker samtidig med, at en
anden kurve også bevæger sig fra svag til stærk eller
omvendt, kaldes dagen en dobbelt krisedag [k][k]. Tre kurver der krydser
er naturligvis udtryk for en triple-krisedag [k][k][k].
Det, der atter vendte forskernes øjne mod biorytmikken,
var en voldsom togulykke i 1945 i USA, hvor uafhængige, og ret
tilfældige undersøgelser viste, at to af tre togførere
havde dobbelt krisedag, mens den tredie havde triple - dvs. at alle
var så ude af flippen, som man næsten kan være!
Fra de tre kurver er helt i top eller helt i bund, og
til de krydser ind i hhv.[+] eller [-], går der for de tre kurvers
vedkommende:
- Fysisk (23 dage) ialt ca. 6 dage (11 1/2 [+] og 11 1/2 [-]
divideret med 2)
- Emotionel (28 dage) ialt 7 dage (14 dage [+], 14 [-] divideret
med 2)
- Intellektuel (33 dage) ialt godt 8 dage (16 1/2 [+], 16 1/2
[-] div. med 2)
Dvs. at man har
- ca. 12 dage i toppen af fysisk velvære og overskud til at håndtere
de fleste fysiske situationer, før man får ca. 12 dage,
hvor man er mere fumlefingret, har let til udmattelse og manglende koordination
- godt 6 tiltagende [+]dage, 6 aftagende [+], 6 tiltagende [-] og 6
aftagende [-].
- 14 dage med stort følelsesmæssigt overskud til sig selv
og andre, og ca. 14 dage med kortere og korte lunte og manglende indleven
i egne og andres følelser - godt 7 tiltagende [+]dage, 7 aftagende
[+], 7 tiltagende [-] og 7 aftagende [-].
- godt 16 dage med fremragende analytiske evner, klar logik, og god
formuleringsevne, og godt 16 dage, hvor alting synes at mudre en smule,
man er nødt til at tage den med ro for at kunne formulere sig,
og man ser sig ikke for på vej over gaden - godt 8 tiltagende
[+]dage, 8 aftagende [+], 8 tiltagende [-] og 8 aftagende [-].
Disse rytmer begynder ved fødslen, når man slipper bindingen
til moderens krop (en tripplekrisedag), og da de er forskellige i frekvens,
gentager deres mønster sig ikke før en gang efter ca.
55 år. Dvs. 55 år, hvor hver enkelt dag består af
en helt unik kombination af fysiske, emotionelle og intellektuelle evner
og dermed håndtering af dagens krav. Forskningen har dog vist,
at skønt dagene er forskellige i kombinationen af de tre rytmer
og at man ofte direkte kan sammenholde dagenes indhold og deres subjektivt
vurderede kvalitative indhold med "kurvernes højde",
er det krisedagene, der er de mest markante.
Har man en krisedag, skal man være meget opmærksom
på, hvilken rytme det er, der er "i krise" - altså
bevæger sig fra [+] til [-] eller omvendt - og bevidst forsøge
at kapitalisere på de af ens kurver, der måtte befinde sig
i [+] for at modvirke effekten af dén kurve, der ikke blot er
i [+] eller [-], men faktisk ude af balance, i [k].
Hvis alle ens kurver er i [-] eller har man en krisedag,
bør man betragteligt sagtne hastigheden hvormed man gør
ting, tænker, tager beslutninger, finder på løsninger
osv. - for at undgå at komme til skade og gøre ting, som
man kunne have gjort meget bedre med en smule omhu.
Nå,
og jeg skal skrive et godt digt hver dag! Det er vist heldigt, jeg har
Robert Frost at læne mig op af. Jeg
ved ikke; måske vil jeg benytte mig af biorytmerne som statistik
- i så fald vil der være flg. at finde i forbindelse med
hvert digt
- I, E eller F for de tre kurver (Intellekt, Emotionalitet, Fysik)
- efterfulgt af et tal fra 1-33, der angiver hvor langt kurven er i
sin rytme, regnet fra midterpunktet,
- [+] eller [-] som angivelse af om kurven er før eller efter
halvvejen af sin cyklus,
- og evt. et [k], hvis en kurve er halvvejs i en cyklus og derved krydser
midterpunktet, på vej op eller på vej ned.
Idag ser f.eks sådan hér ud:
F 12 [-][k]
E 2 [+]
I 19 [-]
(For den
fysiske, røde, kurve er dag 6 den stærkeste [+], dag 11/12
[k], dag 18 svagest [-] og dag 23 [k])
(For den emotionelle, blå, kurve er dag 7 stærkest [+],
dag 14 [k], dag 21 svagest [-] og dag 28 [k])
(For den intellektuelle, grønne, kurve er dag 9 stærkest
[+], dag 17/18 [k], dag 25 svagest [-], og dag 33 [k])
Dvs. at
idag, 6. april, er den Fysiske rytme 12 dage fremme, altså akkurat
på halvvejen, og derfor en krisedag, hvor jeg er fysisk ude af
balance, og med 11 fysisk svage dage i udsigt; den Emotionelle er på
2.-dagen af en ny cyklus og det er derfor en positiv dag med udsigt
til 12 følelsesmæssigt stærke dage, inden kurven
vender, og den Intellektuelle er på 19.-dagen ud af en cyklus
på 33, dvs. over halvdelen og derfor en minusdag, med udsigt til
endnu 14 intellektuelt svage dage.
Det er ganske enkelt at udregne, hvornår der kommer
andre krisedage, men det er tydeligt på ovenstående, at
jeg skal kapitalisere på mine følelser i de kommende 12
dage, eftersom de næste mange dage blot vil blive mere og mere
fysisk og intellektuelt udrangerede; om en uge ville jeg f.eks. næppe
kunne have skrevet ovenstående.
Jeg kan nok ikke undgå andet, men lad os se, om det
giver sig mærkbart udtryk i mine daglige digte, hvad "stærkt
emotionale" så end betyder som skriftligt grundelement...
30.04
Det er
ganske enkelt utroligt, hvor stor sammenhæng der er mellem hvor
kurverne er i top og den grundtone, der sniger sig ind i mine tekster:
I den periode, hvor mine følelser var i top, og fysik og intellekt
i bund, var den overvejende del af mine tekster frie følelsesudbrud
- ikke tømt for tanke eller reflektion, ej heller ubundne til
jord eller kropsløse - de var simpelthen blot MEGET følelsesladede.
Og nu, hvor intellektet er på vej i top, og følelserne
et stykke tid har været i bund, er det tanken som bliver ved med
at trænge sig vej ind i digtet - det er som om alting skal "tænkes"
for at blive til eller have en reel eksistens, hvor det med følelseskurven
i top var at alt skulle føles for at have værdi eller findes.
Det bliver spændende at se hvad der sker,
når den fysiske kurve alene er i top og de to andre i bund - men
det mest spændende er, at der ikke er noget centerpunkt - der
er ikke noget punkt, hvor outputtet er stabilt centreret i den samme
tone eller vej ind eller ud af digtet - alt fluktuerer OMKRING et centerpunkt,
som kunne benævnes viljen eller behovet for at skrive
- og det jeg så skal lære, er at skærpe denne vilje,
så jeg bliver i stand til at kapitalisere på en hvilken
som helst styrke, min dag måtte rumme.
At det indtil videre har gjort mig til digternes
tungetaler, derved at jeg taler med mange forskellige stemmer i mine
digte, har jeg det fint med. Faktisk er jeg ikke sikker på, at
jeg ville have det godt med kun at tale med én stemme - men jeg
kan skærpe mine sanser, og jeg kan skærpe min tro på
dagens stemme, øjeblikkets stemme - og ved at skæve til
biorytmerne, får jeg givet nemmere veje tilbage ind i digte, som
ikke er færdige: "Digt skrevet på en dag med højt
intellekt og lav krop og følelse: Lyt til hovedet i dag, hvor
digtet redigeres, og lad som om, der ikke er andet" og så
derefter proppe dét på, som den pågældende
dag siger der mangler af krop og følelse...
Nej, et
digt er aldrig færdigt. Det burde hermed være redegjort
for.
tilbage
til toppen |