maj STATUS

 

22.05.2000

jeg synes ikke just, at det kører for fedt for tiden: Om det så er fordi jeg er udmattet af for meget ny kæreste for hastigt, eller en generel biorytmisk lavkonkunktur, eller om jeg ret og simpelt har udtømt alt hvad jeg havde at give i det her vanvittige projekt med at skrive et digt hver dag et år igennem samtidig med at jeg går i skole 30 timer om ugen, skal se vennerne indimellem, handle, elske og sove - sove bare lidt en gang i mellem - ved jeg ikke. Men det kører ikke for fedt. Tanken slår mig også, at der en fast læserskare derude, som modtager digtet hver dag med email - overvejende folk, jeg kender, indrømmer jeg gerne - og at dét måske er en hæmsko; at jeg simpelthen er ved at hvile på laubærrene?!

Nu HAR jeg tænkt tanken: Sker det én gang til, bliver de strøget hele bundet.

Hvad jeg mener med, at det ikke kører for fedt? Der er ligesom ikke nok dybde i for tiden - for meget her og nu, og for lidt landvinding. Men dét er måske projektets indbyggede svaghed? Eller snarere min: At jeg ikke evner skrive et digt hver dag, som tilfredsstiller mig selv - og derfor svigter min (og Robert Frost's) målsætning om at slække på kravene, være blidere ved mig selv...? Puha, det er godt nok det sværeste! Før har jeg haft det sådan, at jeg hellere undlod at skrive, hvis ikke jeg følte jeg havde nok at sige - hvilket var hele udfordringen i projektet; nu skriver jeg hver dag, har måske haft 6 dage med to digte skrevet på samme dag og kun én absolut blank dag - på over 5 måneder - og så kræver jeg at alt skal være guld! Mand, hvis jeg tænker mig om, så ønsker jeg bare at sidde tilbage med 15 nogenlunde gode digte ved årets slutning, that's it! Og har jeg skrevet mere end ét hamrende fremragende, vil jeg blive overrasket. Så hvad skal al denne sukken og stønnen til for?

Jeg skal have mere tid til mit saglige digt - det er simpelthen dét. Jeg må finde mig nogle sponsorpenge eller noget, der kan købe mig tilstrækkelig med tid til også at have et liv, forhåbentlig et familieliv, ved siden af digtningen. Så ikke digtningen bliver klemt inde i et hjørne 1 time efter foretrukket sengetid, eller kommer op at toppes med andre og nyere realiserede behov.

Det er dét: Bedre prioritering af min tid. Og mere af den. Hvis jeg vil fortsætte med at skrive - og det vil jeg, koste hvad det koste vil. Der er jo desværre ingen bøger skrevet om, hvordan man får en hverdag til at hænge sammen med dét at skrive. Eller ér der? Altså nulevende forfattere - og rimelig tæt på noget faktuelt? Det må checkes ud. Eller jeg kan snart skrive den selv.

Det er i øvrigt biorytmisk krisedag for mig i dag... F 12 [k],
E 20 [-], I  32 [-] - hvilket betyder at jeg kan se frem til en 8-9 dage, hvor kun hovedet vil fungere på mig... jeg glæder mig ikke...

 

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel