onsdag
UGE 14

nutidsminde, rimet

 

jeg bliver ikke gennemblødt i regnvej
   men amorøs
du griner hestelatter
og kalder mig en fløs
og holder mig fast
på røven indtil vi er hjemme
et minde
   så stærkt
at der må sku to til at glemme

men jeg ved at jeg lyver
og lyver rigtig skidt
dit minde er jo dit eget
  og ikke mit
ikke mit
jeg ser os elske i telefonbokse
   og ligge nøgne på enge
mens du sikkert blot går rundt
og reder senge

og mens jeg tænker på de indre ulve vi brugte
   fantasi og kræfter på at befri
børster du givet tænder eller gør
   endnu et forhold forbi
vi har ikke længre nogen sandhed at deles om
det er mig der rækker hånden ud
mig
   der siger kom

og du kommer naturligvis ikke
   der er jo ikke mere
og hvis der var
   ville du helt sikkert protestere
for vore dage sammen
er skabt af
   mig helt alene
mens jeg rusker tremmer i mit hoved
og slikker knoglerne rene

jeg har tit troet at nu
nu
nu var det slut færdigt helt forbi
men jo mere jeg tænker på dig
des længere skal jeg blie
så nu skyder jeg mig
  sætter en forestillet pistol for panden
og rejser mig fra helvede
   rejser mig for fanden

jeg tager et nyt liv på
jeg gir slip på det gamle liv
jeg går over til kropsmutilation
   og piercing som tidsfordriv
det kan umuligt gøre mere ondt
   end tidsaldrene uden dig
til sammenligning var vores kampe sammen
ren
uforfalsket barneleg

og jeg lyver lidt igen
   når jeg siger at jeg dør nu
   det gør jeg ikke
for hver gang jeg tænker som nu
   får jeg hikke
   min hjerne får hikke
jeg skal så stå på hovedet
finde fodfæstet igen
   i min krop
og det er eddermugme svært at dø af fantasi med hovedet nedad
   og benene op

jeg vil ikke have dig igen
jeg vil ikke have dig som ven
du skal bare fortsætte med at blive ved med at gå
det ka da ikke være så svært
det ka da ikke være så svært
det ka da ikke være så svært
   for mig at forstå

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel