Dagens Digt


		demarkation
lørdag UGE 40		demarkation
	min ven og jeg er på udstilling og ser på to meget store fotostater 3 x 1 1/2 meter mindst med et lille bitte panorama-billede placeret udenfor det gyldne snit i bunden og i siden som del af de to hvide flader og mit meta-meter registrerer straks strålingsfare "udsagn om det store fravalg ved alle valg overhovedet" og jeg er nødt til at blive stående foran længe længe for om muligt at give kunstneren credit for at være dygtigere end jeg er skeptisk men jeg finder ingen formildende omstændigheder går blot hjemad håbende at det ér sådan han ser på vejen erindrer jeg en oplevelse fra en lille uge forinden en følelse af at overskride en grænse mellem villen og ikke-villen en nærmest håndgribelig sensation i kroppen af at glide i et enkelt skridt hen over en demarkationslinie på faneflugt ind i fjendeland uden at kunne stille noget op uden at ha villen at stille op med men havne et sted jeg er ligeligt velkommen og ligeligt hjemme og jeg erindrer min registrering af forbløffelse over så nemt det var så kort vejen er fra kærligheden er selvfølgelig og total til kærligheden er en kamp der ikke krediterer ofre og jeg synes jeg har forstået det hele trods forbløffelsen synes jeg jeg har fattet alt der er at fatte om dén oplevelse uagtet at den lige har kostet mig mit forhold og i flere dage undrer jeg mig mere end jeg savner og gør ondt men da muligheden byder sig for at vende tilbage da realiteten melder sig kan jeg ikke se og sige andet end at jeg har krydset en grænse som jeg skal krydse tilbage over og så melder frygten sig for grænsen er usynlig og uforklarelig og jeg er muligvis helt palle på dén side hvor jeg er havnet hun siger: jamen nu går det da godt igen! jeg siger: jamen jeg er ikke tilbage over grænsen endnu! fotografen dér på væggen siger: seks månder brugt på udmåling af ingenting! vennen der kender fotografen siger: sådan sér han faktisk verden! og rådgiverne siger lev i begge verdener men ikke en lyd om hvordan kampen skal foregå hvordan jeg tager det næste skridt fra denne verden og ind i dén som overlapper hendes hvor vi forstår hinanden helt selvfølgeligt helt naturligt bare et enkelt skridt bare et enkelt lille glidende skridt ind over demarkationslinien igen - eller måske simpelthen slutte fred? men kærligheden kan ikke vente på freden den venter jo ikke på noget for fanden! the show must go on the show will go on life goes on livet fortsætter uantastet videre mod fjernere horisonter og jeg skal bare tage et enkelt lille skridt fremad ikke tilbage - fremad! tilbage til toppen



til Cirkel
Biorytmer F 12 [-] E 18 [-] I 5 [+]