de kom og afleverede
dagen
til os der stod og ventede
min partner
og jeg
fik vores leveret i to flade
meget meget lange kasser
bestemt ikke normalt
at dagen kom så velordnet
i kasser men denne dag kom
som ét langt fleksibelt rør
der lå bukket én
gang i kassen
så de to mundinger
af røret
vendte samme vej
jeg følte
dagen lidt kedelig
og mig selv også
for hvordan havde jeg gjort mig fortjent
til noget så enkelt
men selve kassen var faktisk
en fænomenal lang og flad og
betragtet alene i transportøjemed
ret flot forarbejdet kasse
af brædder som i længden
var ubrudt i ét stykke
min gode ven
derimod
fik SIN dag spredt ud over det hele
nærmest som
en elektronikforretning i samlesæt
dimser og lamper og højtalere og modstande
og andre mange mange andre små ting
og han havde et udtryk på ansigtet
der ikke helt var et smil
nærmest et "jeg ved ikke
hvad jeg skal stille op
med det hér
men det ér,
hvad jeg har fået"-udtryk
jeg var ikke
fri for både
at føle med ham
og misundelse over så
stort et projekt
han dér kunne samle
men alle hans ting blev afleveret i stabler
og stod hulter til bulter på gaden
neden for mine forældre
og mange der kom forbi
uantastet hjalp sig selv til lidt af det
mens andre igen
også uden at spørge
blot hver især tog lidt af det
og bar det op
hvor han ikke boede
tilsidst var
blot nogle umærkede
kæmpestore kasser tilbage
som ingen kunne løfte
og en mængde småting i en cirkel
lige rundt om min ven
og han smilede
som om han var lettet for en byrde
jeg gik hen
til ham
og tog et lille spejl
en pære og et batteri
selvom jeg ikke vidste hvad
jeg skulle bruge det til
tag endelig
sagde han
mens hans smilede bredere og bredere
tag hvad du vil ha
bare tag hvad du vil ha
tilbage til
toppen