i drømmen
snuser hunde rundt
mellem spredte bunker af affald
på Valdemarsgade er det vist
gadeskiltet mangler
men over en kældernedgang
hænger resterne af en karakteristisk
invitation
biler
er der ingen af
men hér og der ligger bunker af cykellig
med blade papiraffald og skrot
hobet op omkring af vinden
og ingen steder i vinduerne
er der lys eller bevægelse
to steder
ligger luftledningerne ned over vejen
det éne er armaturet
styrtet ret ned i en røgsværtet olietønde
på fortorvet
nu fører ledningsnetværket fra murbeslag
og
isoleringsskrællede luftledninger
op af tønden
som parate
ventende edderkoppeben
fra et hul i jorden
hunde er gadens
eneste liv med lunger
ingen til at huske på igår og
på imorgen
ingen til at lyve om solnedgangen
og tælle regnens
dråber på kørerbanen
ingen til at høre vinden i træerne
ved Matthæuskirken
ingen til at lade sig føre af hænder
eller huske på hænder
har det
været sådan længe?
det er ikke til at sige
men
denne drøm er
ikke returvare
kommer
aldrig igen
tilbage til
toppen