1 og 1 er 4
lørdag
UGE 24
fire gange råbte jeg til dig at du skulle komme ned fra taget, men du hørte mig ikke. Fire gange spiste jeg den samme morgenmad, uden at du sad over for mig i stolen, som du plejede. Fire gange talte jeg med mig selv om natten, uden at vide at jeg stadig sov, men du vækkede mig ikke. Fire gange kyssede vi hinanden og jeg lugtede en andens parfume på din skjorte. Fire gange klippede du mit hår, og skævt hver gang, men fire gange tilgav jeg dig. Femte gang tilgav jeg dig ikke. Femte gang kiggede jeg dig ind i øjnene og spurgte hvornår du havde forladt mig. Første gang jeg spurgte dig, svarede du at du ikke var mig. At du aldrig havde været min. At jeg ikke var din. At jeg derfor ikke kunne forlade dig. Fire gange spurgte jeg dig. Tredie gang svarede du, som sandt er, at du ikke kendte mig. Jeg slog dig ikke, jeg gjorde ingenting ved dig, men du begyndte alligevel at græde. Jeg tror du græde i fire timer, uden ophør. Jeg tror din hovedpude blev helt stiv af salt og jeg hentede fire glas vand til dig, men du drak kun det tredie, og resten drak jeg. Men da du stod ud af sengen og spurgte hvor længe du havde været syg - da slog jeg dig. Med mine ord gav jeg dig omhyggeligt blå mærker overalt på din sjæl - ingen ar, bare blå mærker. Du slog ikke igen. Jeg havde indtryk af at du ikke engang mærkede det. Hvor var vi kommet langt denne dag! Jeg tænker at det holder livet ud.
F 15 [-]
E 18 [-]
I 25 [-]
