fredag
UGE
24
I mange timer går han rundt i de samme rum, kigger på støvet i solstriber fra sprækker mellem skodderne, hvirvler de samme møjbunker op igen og igen, mens han bliver ved med formålsløst at gå fra rum til rum
Han husker ikke hvad han ser mens han indimellem står stille ved en af sprækkerne og stirre på verden udenfor, stirrer ud i lyset og forsøger at komme i tanke om, hvorfor han også denne gang standsede for se ud på noget, han ikke ved hvad er
Det føles som en øvelse, men stemmerne i murene kalder ham videre rundt, hér og hér og hér og hér, han følger stemmerne, når de kalder, og føler det forbereder ham på noget
Vandhanen i køkkenet må han have drejet på hundrede gange, men der kommer stadig ikke vand ud, så han kan væde sine bestandigt mere og mere sprukne læber, men alligevel kaldes han til dette rum igen og igen
Der må være en dør et sted, men enten har ingen stemme kaldt ham til netop détet rum, eller også har han ikke følt behovet før nu.
Bliver lyset i rummene svagere? En håndflade op for ansigtet fortæller ham, at lyset er svagere end det var, også selv om han ved, at han ikke før dette øjeblik har checket lysets densitet
Han må ud nu, ellers kommer han aldrig ud, men stemmerne kalder ham stadig videre, han kan ikke undlade at lyde deres kald, han er nødt til at forsætte, så han fortsætter
Da han endnu en gang står i køkkenet og drejer på hanen, og der stadig ikke kommer vand ud at væde hans sprukne læber med, hører han en ny stemme tale, en spinkel stemme, nærmest et barn der taler til ham
Stemmen siger til ham at han skal løbe, og han begynder derfor at løbe, men der er ikke mange lige linier at løbe efter, så han løber rundt, hurtigere og hurtigere kommer han gennem husets rum, oftere og oftere passerer han køkkenet med den dysfunktionelle vandhane, oftere og oftere passerer han stemmer, der kalder at han skal gå ind i dét rum og i dét, men han lytter ikke efter disse stemmer, han er på vej et nyt sted hen og han ved ikke hvor, for han løber bare, men det betyder ikke noget, at han ikke ved hvor, for han han gør noget nyt, så han løber og løber og løber og så er han inde i et rum, hvor han ikke før har været, og momentummet driver ham ud ad den modstående dør, men der var noget i rummet, der var noget i rummet, som ikke var i nogen af de andre rum
Da han kommer forbi det nye rum igen, er han nødt til at passere det, fordi han har så megen fart på, men der er et forhæng derinde, så han begynder at planlægge, mens han løber, han planlægger at han vil styre imod forhænget, næsten gang han ser det nye rum komme, vil han løbe ind så skævt at han kan ændre kurs mod forhænget, og så. Og så ved han ikke mere
Da han ser rummet komme, ændrer han kurs ganske lidt, men han taber balancen, da han skifter vægten i kroppen, og han rammer ind i dørkarmen og trimler om på gulvet
Hans skulder værker og hans hoved værker, hvor det ramte gulvet, og lige nu kan han ikke huske, hvorfor det var nødvendigt at skifte kurs, men nu er han stoppet, og han er i rummet med forhænget, så han rejser sig, og støvet hvirvler i luften omkring ham, og han vakler hen imod forhænget, og bag forhænget er en dør
Bag forhænget er en dør. Bag døren er noget andet. Det ved han
F 14 [-]
E 17 [-]
I 24 [-]
