Dagens Digt


		når jeg går
onsdag UGE 03		når jeg går
	i dag var jeg ude at gå jeg tog toget fra downtown Trieste til toppen eller næsten toppen af bjerget og jeg gik mig en tur på stien der førte rundt Ser jeg tilbage kunne jeg vælge at sige at jeg spadserede poetisk bjerget dér med alle sine farver sin tyngde sin majestæt havet dér evigt og uundværeligt glinsende af reflekser og mig undrende: og så hvad er så jeg? eller jeg kunne sige at jeg spadserede realistisk hér er en vej solen skinner jeg sætter én fod foran den anden skridtskridt skridtskridt er det rart? ja det er rart eller jeg kunne sige at jeg passerede filosofisk langs med vejen: jeg kommer fra ét punkt og er på vej mod et andet og spørgsmålet er så hvor er jeg selv? Men jeg må sige at jeg ikke gjorde nogen af de tre så vidt jeg ved var jeg der bare og for at være helt ærlig ville jeg ikke vide hvilken jeg skulle vælge eller kalde den bedste jeg tror ikke der er et valg at træffe når jeg går ér det allerede gjort når jeg går bevæges mine ben og mine fødder og det gør også mit hjerte og mit hoved og vinden og solen skyerne og jeg er i live i gang tilbage til toppen



til Cirkel