han kredser
om ilden og den varmer ikke
han kredser
om ilden og den varmer ikke.
han træder
ind i tanken og den varmer ikke
han vil
ikke ilden og den varmer ikke
han vil
ikke og den vil ikke
tiden
går
mens ilden brænder uden at fortære
han ser
magtesløst til
mens fremtiden forsvinder i flammerne
han lukker
øjnene
men ilden flammer blot højere
han ser
væk
men ilden flytter sig hen i hans syn
han skaber
ilden om til et højhus
men flammerne slikker straks op om bygningen
han skaber
bygningen om til en frø
men frøen skyder ild som en drage
han skaber
dragen om til en prinsesse
han skaber ilden om til en kvinde
han omskaber ilden
og giver den form af sin elskede
og hun brænder for hans øjne
uden at fortæres
men hun
smiler
mens ilden står af hendes øjne
og hendes mund
og han
omkranser ilden
med sig selv i hånden
og den varmer ikke ilden varmer ikke
noget
brænder
uden at fortæres
ham er det ikke
han fortæres
og han fryser
så tæt på ilden og han fryser
han tager
en sweater på
men han fryser
han er en isbjørn
men han fryser
han bliver hele nordpolen
og Antarktika med
men han fryser
så
bliver han solen
han ér solen
og varmen breder sig i hans bryst
ilden
brænder hans fortid
og han er solen
gennemlyst sigtig
det nærende element i en ligning
uden for sig selv
tilbage
til toppen