Loddefest
onsdag
UGE
52
livet er lysten er det rare der sker når jeg kysser med dig der er ikke
dét træ jeg ikke har kysset i armene på dig
der er ikke det jeg ikke vil
der er ikke
NOGET
der er
ikke NOGET der er
ikke og dét
SKAL der heller ikke
og så er der ikke mere
og hvad kan man gøre med dét
andet end lade tankerne flyde
til den vinter hvor sneen dækkede landskabet
og ingen turde vove sig udendøre for at hente brænde og
røg der stod af skorstenen var frossen røg
frossen ånde af din mund
som om du lige havde kysset
og hvad skal man så sige ? hvad skal man sige
med et minde
der end ikke kører rundt som et hjul
men igen giver mindelser til skove
hvor træerne er for mange at tælle og
der ikke er nogen vej ind
ingen ud
ingenting at bevæge andet
end det hjerte man
OGSÅ er
det hjerte som skyer natten og dig og skoven og bevægelser ad vante veje
vej ihvertfald
hvor du har gået og går
sommer vinter efterår og vår
inde i vinteren
hvor jeg bor kom ind siger jeg
kom indenfor
kom ind og få varmen
sæt dig ned
smid benene op
lad hvilen falde over dig
mens jeg ser om du ér
den samme den
jeg kendte
dén jeg kunne lide og elskede og hadede og frygtede og
ville så lidt med og så meget
at verden brændte sammen og
ingen kunne komme mellem os ingen
kunne se ind
og vi ud
og vil du sætte dig
inden jeg har set færdig eller vil du
gå
for kun at komme igen når du selv vil det og hvad
skal man sige til DET?
HVAD
skal man tænke om
ikke at være den person mere
være det menneske
som kan sige
velkommen tilbage
velkommen
hjem?
der er intet hjem for dig at komme hjem til kun
et skovet rum
fuld af stubbe pas på!
sæt dig ikke ned
fald ikke over rødderne
duk dig hér
for blæsten der suset igennem
og renser rummet som var det landskab til havs
og mågerne skriger i takt
i takt
i takt
og du kaster brød ud til dem og de vender sig mod dig
og skriger dig ind i hovedet så du sætter dig af forbløffelse forbløffet over
at dette lille rum kan rumme SÅ
meget hav SÅ
megen skov SÅ
få tanker om det som har været og
et større fokus på fremtidens nu
end du nogen sinde selv har bemestret hvad
vil du her
min skat?
hvad vil du her
er du den samme?
er du en anden?
hvem er jeg
som spørger
og vil dig så vel?
der er kun minutter til verden
der er kun minutter til verden
der er kun minutter til verden
bliver voldsom og ny
bliver voldsom og ny...
bliver voldsom og
ingenting...
ingenting
for dig
hvis du vil
(teksten er skrevet i forbindelse med en loddefest, en lyd- og billedworkshop afholdt af Alarm112, og som tekst indarbejdet i ændret form i en quicktime-movie sammen med moiré-kunstneren, Shalom og Anders Elberling på video og feed)
