et billede, med tak

tirsdag
UGE 52

 

den dreng som kigger stjerner
og spontant siger tak og
må se ned
fordi han med ét
ikke kan ha' nakken tilbage
ham kender jeg godt

det er ham som rammer tak ind
og hænger det på væggen
så det hænger der
    hver eneste dag
og ligner en stjerne
og en jord
som han så på

det er også ham
der kigger ud af vinduet
uden at ku' se himlen
og kigger på væggen
og ser noget der ikke er der endnu
et billede med tak
rammet ind

 

tilbage til toppen

 

til Cirkel