Adgangen til oplevelser, og oplevelserne selv \u2013 der har gentaget sig og bundf\u00e6ldet sig og bevist deres v\u00e6rdi i en kultur \u2013 antager genkendelige former, som overleveres fra generation til generation og udg\u00f8r selve fundamentet for de nye menneskers adgang til livet.\u00a0En s\u00e5dan form er bl.a. hvert enkelt ord i et sprog \u2013 et koncentrat af tusinder, m\u00e5ske hundredetusinder af \u00e5r med fokus p\u00e5 oplevelser i livet og adgangen hertil. Med tiden har visse oplevelser vist sig at opsummere hele livsforl\u00f8b og definere form\u00e5let med at leve trods modstand og lidelse, og disse oplevelser har f\u00e5et deres egne ord.<\/p>\n
TILLID er et s\u00e5dant ord.<\/p>\n
<\/p>\n Et voksent menneske, der beh\u00f8ver tillid i sit liv, m\u00e5 fokusere p\u00e5 at v\u00e6re<\/em> tillid ved at praktisere<\/em> tillid. Det voksne menneske m\u00e5 kunne klare sig selv, og tilliden skal derfor udstr\u00e6kkes til sig selv, og ikke til en anden eller andre, som da man var barn. Ikke vise sin k\u00e6reste eller chef, eller bjerget eller rebene, eller musikken eller trinnene tillid, men derimod sig selv. S\u00e5 bliver relationen s\u00e5 meget et samarbejde, som det er muligt.<\/p>\n Jeg tror p\u00e5 sympatisk magi<\/a>: <\/strong>Ved at omg\u00e5s d\u00e9t, som en genstand eller et ord refererer til, tiltr\u00e6kkes mere af det samme.<\/p>\n Og jo, det virker! Jeg konkluderer at beh\u00f8ve st\u00f8rre tiltro til min egen form\u00e5en, alts\u00e5 tillid til mig selv, og ind fra venstre kommer straks\u00a0MORs MENAGERI<\/span><\/a><\/span>, <\/strong>poetisk bolsjekogeri mm. \u2013 som en ny kontakt over LinkedIn.\u00a0Jeg bestilte straks 300g TILLID indlejret i sukker.<\/p>\n Alts\u00e5, id\u00e9en alene!<\/p>\n — Der er lagt ufattelig megen tid i det. Det er med al tydelighed et k\u00e6rlighedsprojekt.<\/p>\n Jo, jeg forst\u00e5r, hvordan man laver m\u00f8nstre i bolsjer. Ikke desto mindre har jeg sv\u00e6rt ved at f\u00e5 hjernen til at se sortfarvede og kantede former blive placeret i midten af varme sukker-p\u00f8lser og tilsammen trukket ud som fingerled-store bolsjer med pr\u00e6cise, l\u00e6sbare ord i…<\/p>\n <\/p>\n Men det er \u00e5benbart blot et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at ville det nok!<\/p>\n —<\/p>\n MORs MENAGERI<\/strong><\/span><\/a><\/span> er et klogt sted. Et ydmygt sted. Et st\u00e6digt sted – af den slags, jeg bliver glad helt ind i hjertet af at have bes\u00f8gt. N\u00e5r nogen fremviser en flig af deres liv et sted p\u00e5 nettet, og d\u00e9t s\u00e5 er en boblen over med respekt for og k\u00e6rlighed til det at leve, bliver jeg atter fuld af forundring over alt det p\u00e5 indersiden af et menneske, som form\u00e5r at skabe og s\u00e6tte ting i verden.<\/p>\n I min forst\u00e5else af tingene kaldes det N\u00c6RV\u00c6R – som egentlig ikke er s\u00e5 kompliceret.\u00a0Hvis man har lyst til at v\u00e6re her. I livet.<\/p>\n Astrid S\u00f8e<\/strong> hedder denne bolsjepoet og ordmagiker. P\u00e5 overfladen blot et sansende menneske, der som mange andre er til stede i verden med sin skaberkraft – holder foredrag, tager ud at synge, laver bolsjer, lever og engagerer sig i sit eget og andres liv. Men n\u00e5r man taler om at f\u00e5 poesien med i hverdagen, er det ikke altid lige til at definere, hvad d\u00e9t er og hvordan det g\u00f8res.<\/p>\n For mig udtrykkes poesien ikke pr. definition i lyrikken eller digtningen, men i en holdning betinget af n\u00e6rv\u00e6r – som d\u00e9n jeg f.eks. finder h\u00e9r<\/span><\/a><\/span>\u00a0<\/strong>p\u00e5 Menageriets side for Poesibolsjer:<\/p>\n Ordet skaber hvad det n\u00e6vner.<\/strong><\/span><\/span><\/span><\/p>\n \u2026 Jeg vil starte en bolchebutik.<\/span><\/p>\n For to kroner sk\u00f8nhed, tre kroner k\u00e6rlighed, en krones n\u00e6rv\u00e6r. Tyg lidt p\u00e5 den.<\/span><\/p>\n<\/div>\n<\/blockquote>\n Sukker driver vore celler, men er et toxin i for store m\u00e6ngder.<\/p>\n Hvis vi alligevel skal stille vore sukkerbehov, hvorfor ikke samtidig bedrive lidt sympatisk magi? Skabe et fokus p\u00e5 d\u00e9t, vi \u00f8nsker, eller give et fokus i gave til \u00e9n, som beh\u00f8ver det? Og hj\u00e6lpe med at tiltr\u00e6kke essensen, der driver os og giver mening for os og skaber m\u00e5leforhold ud af alle levede dage?<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2012\/10\/PA037053-600x450.jpg\" "\\"TILLID")
<\/a><\/p>\n
\n3 dage senere ankom min friske TILLID til mig i en skot\u00f8js\u00e6ske, indpakket i cellofan. Poesi st\u00f8bt i sukker, hver eneste farve og streg en selvst\u00e6ndig p\u00f8lse af varm, rullet og trukket sukkermasse.<\/p>\n![\"\"](\"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/..\/wp_uploads\/\/2012\/10\/2013-10-03-12.10.071-600x338.jpg\" "\\"Mors")
<\/a>![\"\"](\"http:\/\/www.astridsoe.dk\/upl\/9323\/P82300330.jpg\" "\\"ydringsfrihed")
\n
\n
![\"\"](\"http:\/\/livsoplevelse.dk\/Graphics\/Custom\/Image\/netshop%20klemme%20kornblomst.jpg\" "\\"n\u00e6rv\u00e6r\\"")