<\/p>\n
Tale ved mormors bis\u00e6ttelse 26.8.2009<\/strong><\/p>\n Mormor – Alice Lilla<\/em> Lundholm… hvor hun dog afskyede det mellemnavn, hendes ansigt forvr\u00e6ngedes, som om hun havde slugt noget surt… Mormor<\/em>, kaldet af mange, ogs\u00e5 af mine venner og k\u00e6rester gennem tiden, kunne b\u00e6re at v\u00e6re mormor. (Det er jo s\u00e5 mig, barnebarnet, der taler). Ikke noget stokrose, morten-koch romantik med friskbagte jordb\u00e6rt\u00e6rter og ternede forkl\u00e6der, men et menneske to generationer \u00e6ldre, som mere eller mindre frivilligt havde fundet sin egen vej og derfor var i stand til at give omsorg og k\u00e6rlighed videre: N\u00e5r hun og morfar passede mig, fordi far og mor skulle arbejde eller bare have en lille smule tid til sig selv. N\u00e5r de lod mig rode i efterladenskaberne fra flytningerne og h\u00e6lde alting ud af poserne. N\u00e5r de gav mig plads til at v\u00e6re omkring dem, selvom de havde travlt. Ok, der var noget med h\u00e5rl\u00e6ngder og sk\u00e6g og den ydre fremtoning, som ikke huede den generation, der var dybt afh\u00e6ngig af fremtoningen som vej til at tjene det daglige br\u00f8d. Men der var plads til, at jeg kunne blive kenneth. Det takker jeg for. B\u00e5de mormor og morfar.<\/p>\n Jeg er sikker p\u00e5, at livet for mormor har v\u00e6ret, hvad man i dag ville betegne “udfordrende”. Men hun var p\u00e5 toppen af det det meste af livet, virkede det som. Der var ikke nogen af livets almindelige<\/em> udfordringer, som slog den gamle krage af pinden. Det var f\u00f8rst, da hun blev ber\u00f8vet sin mobilitet, at hun mistede lysten til at v\u00e6re her, og man kan spekulere p\u00e5, om det kun var for sine n\u00e6res skyld, at hun ikke tog af sted noget tidligere. Men hun blev. Og jamrede og brokkede sig. Men hun blev. Jeg tror, det er den gamle verdens ansvarsf\u00f8lelse. At man er n\u00f8dt til at holde sammen. Fordi det ikke er muligt at tr\u00e6kke l\u00e6sset alene. Og s\u00e5 finder man en vej, en m\u00e5de. Om muligt i f\u00e6llesskab.<\/p>\n Hende og morfar. Alice og Vagner. Som to mennesker b\u00e5de kan blive en institution og bevare deres individualitet. Sammenvoksning og indfiltring i hinanden, javist, men stadig forskellige fra hinanden. Vagner var kommet p\u00e5 banen i en moden alder. Denne rod af en frihedshungrende mand, der boksede og slog p\u00e5 t\u00e6ven, og elskede et slag billard og knoklede for f\u00f8den. Og s\u00e5 st\u00e5r Alice d\u00e9r og siger: Hvad s\u00e5, brormand – vil du have mig<\/em> eller vil du have det der s\u00e5kaldt frie liv? V\u00e6lg, Vagner – hvad skal fremtiden best\u00e5 af?<\/p>\n Vi ved alle sammen, hvad han valgte. Og at han noget tid senere l\u00e5nte lidt m\u00f8nt til at k\u00f8be en bil, s\u00e5 de kunne blive et selvst\u00e6ndigt flyttefirme – jeg tror, mormor p\u00e5 det tidspunkt stod i bageri og skiftet var ikke uden omkostninger. Men de betalte pengene tilbage kort tid efter, mod l\u00e5ngivers forventninger.<\/p>\n I k\u00e6lderen i Odins Tv\u00e6rgade, hvor de havde deres kontor, kom jeg s\u00e5 p\u00e5 bes\u00f8g; mormor ordnede regnskaber, og tog mod opkald, og lavede mad, og spillede gris med mig. K\u00e6lderen st\u00e5r for mig som vedvarende fuld af uudforskede hj\u00f8rner, en ren eventyrhule. Som blot blev endnu st\u00f8rre, da de lejede sig ind p\u00e5 Titangade-grunden, i en k\u00e6mpestort tr\u00e6barak. Flyttefirmaet voksede, og mormor og morfar var sammen hver dag. Og der var f\u00f8dselsdage, og fester, og ferier i Tallerta i Nordsj\u00e6lland, og den sj\u00e6ldne ferie, hvor de k\u00f8rte sydp\u00e5 og s\u00e5 Europa.<\/p>\n Det var et almindeligt liv, de havde sammen. De talte meget sammen, diskuterede ting. De spillede kort, s\u00e5 venner og familie. Delte interesser og havde interesser hver for sig. Men kompletterede hinanden – mormor, der holdt p\u00e5 formerne, og morfar, der har socialt flair – de hjalp hinanden med at n\u00e5 l\u00e6ngere, end de hver is\u00e6r kunne have gjort alene: Morfars frihedstrang og venskabelighed ift. alle blev holdt tilbage en smule, s\u00e5 hverdagen fandt den regelm\u00e6ssighed, der skulle til for at opretholde en forretning, og mormors trang til at v\u00e6re uangribelig blev sat p\u00e5 h\u00e5rde pr\u00f8ver som f\u00f8lge af morfars socialiseringstrang, men hun m\u00e5tte b\u00f8je sig gang p\u00e5 gang og se, at der var mennesker inde bag dem alle sammen. Hun var en skrap krage i k\u00f8kkenet i Murstenshuset p\u00e5 Titangrunden, det n\u00e6stesidste hjem for Taga-transport, men de fleste af flyttem\u00e6ndene respekterede hende, fordi hendes retf\u00e6rdighedstrang forb\u00f8d at g\u00f8re forskel p\u00e5 dem.<\/p>\n Hun havde bare behov for at beskytte sig. Det er d\u00e9t, man g\u00f8r, n\u00e5r man holder p\u00e5 formerne – beskytter sig.<\/p>\n Da hun faldt og br\u00e6kkede hoften, fulgte den f\u00f8rste st\u00f8rre udfordring i hendes liv – ud over morfar, selvf\u00f8lgelig…<\/p>\n F\u00f8lelsen af frihed, den simple evne til at cykle til k\u00f8bmanden, blev taget fra hende og kastede hende ud i en depression, der varede flere \u00e5r. Men hun k\u00e6mpede sig tilbage, og hende og morfar havde flere gode \u00e5r sammen – de afh\u00e6ndede forretningen og trak sig tilbage, p\u00e5 Mathildevej p\u00e5 Frederiksberg. For fem \u00e5r siden skulle hun lige fjerne noget st\u00f8v p\u00e5 v\u00e6ggen, som hjemmehj\u00e6lpen ikke m\u00e5tte fjerne, og faldt ned af stigen og br\u00e6kkede skulderen. Og for hver af de tre fejloperationer, hun var igennem, bed f\u00f8lelsen af at v\u00e6re sat uden for indflydelse sig mere og mere fast. Fra at kunne h\u00e5ndtere den s\u00e5rbarhed, hun var gjort af, ved altid at kunne agere, skabte tab af f\u00f8relighed dragen om til en frygtsom gammel kvinde, der i stigende grad f\u00f8lte verden g\u00e5 sig forbi. Og en demens, som givet begyndte l\u00e6nge f\u00f8r, nogen bem\u00e6rkede det, var nok den sidste k\u00e6p i hjulet: Mormor holdt op med besk\u00e6ftige sig med ret meget andet end sig selv – hvor hun f\u00f8r havde kunne gl\u00e6de sig over familien, blev hun nu udmattet efter ganske f\u00e5 minutter. Mit g\u00e6t er, at hun ikke l\u00e6ngere kunne opretholde den facade, der gjorde hende til Alice i egne \u00f8jne. F\u00f8le sig st\u00e6rk. F\u00f8le sig i overensstemmelse med livet. Og at dette tab var det v\u00e6rste, der kunne overg\u00e5 hende.<\/p>\n N\u00e5r man elsker et menneske, er tilgivelsen en naturlig del. Den M\u00c5 v\u00e6re der, for at man kan bygge bro over forskellighederne. Ideelt set var enhver en zen-mester, der ikke lod sig g\u00e5 p\u00e5 af andres forskelligrettede og modstridende behov, men s\u00e5dan er det sj\u00e6ldent. N\u00e5r man derfor \u00e9r havnet i sk\u00e6nderi over udlevelse af forskellige behov eller komplekse idiosynkrasier, er tilgivelsen eneste mulighed for k\u00e6rlighedens udtrykkelse. At k\u00e6rligheden stadig har et sted at udfolde sig. Og jeg er sikker p\u00e5, at mormor og morfar har sk\u00e6ndtes, s\u00e5 ruderne har raslet – eller m\u00e5ske s\u00e5 skarpt, at selv luften gispede efter vejret – men tilgivelsen og accepten har indfundet sig hele tiden. Fordi de bare var rigtige<\/em> sammen. K\u00e6mpede om plads og magt og ret, javist, men inds\u00e5 at de begge beh\u00f8vede den anden – s\u00e5 k\u00e6rligheden fik altid mere plads. Igennem mere end 50 \u00e5r.<\/p>\n Efter at have k\u00e6mpet med at f\u00e5 luft i flere \u00e5r, blev mormor indlagt p\u00e5 Frederiksberg hospital. Tilbagevendende problemer med urinvejene. Det gav morfar noget tid til at komme sig, efter at have skulle tage sig af mormor stort set d\u00f8gnet rundt i flere \u00e5r. Og m\u00e5ske d\u00e9rfor fik han pludselig ondt i maven, da hun ikke l\u00e6ngere var der og det var ganske \u00e5benlyst, at det ikke ville v\u00e6re muligt for hende at komme hjem igen. I hvert fald r\u00f8g han babu-babu p\u00e5 hospitalet og fik opereret en meter sort tarmslyng ud. S\u00e5 d\u00e9r l\u00e5 de. Mormor p\u00e5 Frederiksberg Hospital og morfar p\u00e5 Bispebjerg.<\/p>\n Tilf\u00e6ldet gav mere end \u00e9n h\u00e5nd med i dette s\u00f8rgelige scenarie: Gitte, som er min k\u00e6reste, og jeg, tog p\u00e5 Bispebjerg i onsdags for at se til morfar efter operationen. Han var meget tr\u00e6t og nedtrykt – ked af, at han ikke kunne komme hen og se til mormor. Da fik jeg den tanke, at han kunne indtale en videohilsen til hende p\u00e5 Gittes kamera. Og som t\u00e6nkt, s\u00e5 gjort. Derefter k\u00f8rte vi s\u00e5 til Frederiksberg og hilste p\u00e5 mormor.\u00a0 Mor, Kirsten, var der, og havde talt med personalet om plejehjemsplads – de vidste ikke, om mormor ville komme sig, men de satte processen igang. Mormor var meget tr\u00e6t. Det ville tydeligvis blive et meget kort bes\u00f8g, s\u00e5 jeg viste hende straks videohilsenen fra morfar. To gange. Derefter sagde hun ja til at indtale en videohilsen tilbage til morfar. Og jeg sagde som altid “p\u00e5 gensyn”, da vi kort efter tog af sted igen. Da vi kom hjem, havde jeg ikke held med at sende videofilen\u00a0 til mor, s\u00e5 hun kunne overbringe mormors hilsen til morfar ved aftenbes\u00f8get samme dag. Og 1 time efter mors bes\u00f8g n\u00e6ste formiddag ud\u00e5ndede mormor.<\/p>\n Opsummeringen af mormor og morfars liv sammen kom til mig, da gitte, jeg, far, mor og morfar 4 timer senere var inde at se mormor, som l\u00e5 der og var s\u00e5 smuk, og 20 \u00e5r yngre af ro: \u00d8jeblikket meldte sig, hvor det var rigtigt at afspille, hvad der havde vist sig at v\u00e6re mormors sidste hilsen til morfar. “Jeg holder meget af dig, skat”, var det, hun magtede at sige, essensen af alt, der kunne<\/em> siges! Hvilket for mig er det t\u00e6tteste p\u00e5 et svar for alle menneskenes uoverenskomster, som nogen kan komme. “Jeg holder meget af dig, skat”. Igennem alt.<\/p>\n Mormors sidste ord til morfar. Som nu\u00a0 i en alder af 91 \u00e5r er sendt ud p\u00e5 en allerhelvedes opdagelsesrejse: Hvordan man kommer videre efter 50 \u00e5r sammen med den, man elsker! Han \u00f8nsker selvf\u00f8lgelig ingen omklamring, som den frihedselskende mand, han er. Men selskab er godt. Hvis han orker.<\/p>\n Mormor er, hvor mormor er. I vores erindring. I vore hjerter. I himlen, hvis man tror p\u00e5 det, eller “efterlivet”. Det er ikke muligt at sige for tit, n\u00e5r mennesker d\u00f8r: Det er sorgens tyngde, vi skal afhj\u00e6lpe – og de levende, vi skal tage os af. De n\u00e6rmeste, og dem som vi har kr\u00e6fter til i ringene omkring os, og videre ud til vi m\u00f8der nogen, som ogs\u00e5 har kr\u00e6fter til at t\u00e6nker p\u00e5 andre. Det er det, livet beder os om. Og d\u00f8den husker os p\u00e5.<\/p>\n Elskede mormor. Tak for rejsen og p\u00e5 gensyn, p\u00e5 vegne af mig selv, mor, far og morfar. Altid p\u00e5 gensyn.<\/p>\n <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Jeg gennemf\u00f8rte.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,205],"tags":[589,1832,1831,1830,587,588,1833,579],"class_list":["post-9413","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-eksistens","tag-bedstefar","tag-bedstemor","tag-begravelse","tag-bisaettelse","tag-ddsfald","tag-morfar","tag-mormor","tag-tale"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9413","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9413"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9413\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9416,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9413\/revisions\/9416"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9413"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9413"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9413"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}