<\/p>\n
FOR TANKEN ER ALTING RENT<\/p>\n
okay okay okay, ud med alt det her “menneske”-pjat. det er alligevel kun noget, der eksisterer i min egen psyke som f\u00f8lge af for lidt omsorg eller for megen mobning, dvs. for lidt omsorg. Mennesker er som mennesker er. Forskellige. Nogen vi \u00f8nsker at omgive os med, og nogen vi ikke \u00f8nsker at omgive os med, de fleste vurderinger som f\u00f8lge af mangelfulde informationer eller ditto forst\u00e5else af alle de mekanismer, der tikker af sted inde i den s\u00e5kaldte “\u00f8kosf\u00e6re”, Jorden. Men… hvordan kan vi ogs\u00e5 vide d\u00e9t? Det er ikke evolution\u00e6rt betinget – ikke endnu, ihvertfald – at vi skal kende til vores eget impact<\/em> p\u00e5 den samlede mekanisme – om end det hurtigt eller langsommere kan ende d\u00e9r, hvor maskiner som ogs\u00e5<\/em> tager hensyn til omgivelserne snarere end at besejre dem, som det eneste vil st\u00e5 imellem os og den Jordiske natur. En menneskelig bevidsthed, der blot skulle kunne rumme denne<\/em> forst\u00e5else, ville allerede v\u00e6re godt p\u00e5 vej mod at v\u00e6re \u00e9n af dem, som gav gener videre og m\u00e5ske selv overlevede, mens de andre…<\/p>\n Hvad med de andre? De andre mennesker? De andre mennesker er dem, som indtil denne overgang til det nye, skal leve med konstant at f\u00f8le sig m\u00e5lt og vejet af omst\u00e6ndighederne ved kampen i og med livet, og disse mennesker er v\u00e6rd at satse p\u00e5 at hj\u00e6lpe. Der er endnu ikke sat tabstal p\u00e5 overgangen til det nye. Man vil kunne udregne tallet efterf\u00f8lgende, selvf\u00f8lgelig. Man vil kunne ansl\u00e5 tallet p\u00e5 universiteternes gange, teoretisk ud fra sociovidenskabelige kriterier, og tallet vil ekkoe ud i magtens korridorer, og man vil snart se det filtreret ind i og ud af og mellem erhvervslivets analysebrancher. Men tabstallet, antallet af dem, som m\u00e5 bukke under for fremtidige udfordringer hvad ang\u00e5r livet p\u00e5 Jorden og livet kollektivt, er et produkt af, hvad der g\u00f8res for at hj\u00e6lpe dem, der ikke intuitivt forst\u00e5r en ny verdens krav. Derfor kan tillid til overensstemmelse mellem alle menneskes dr\u00f8mme, l\u00e6ngsler, sorger, gl\u00e6der, aspirationer, v\u00e6re den faktor, der l\u00f8fter flere liv op mod kollektivet. At faldbyde anerkendelse, vederlagsfrit…; anerkendelse af overensstemmelsen mellem livsformer og deres omgivelser: At vi alle sammen lever inden i et medie.<\/p>\n Vi kaldet dette medie Jorden. I dette medie findes ingen universel retf\u00e6rdighed. Kun sm\u00e5 deterministiske bestanddele, som konstant evolverer for at undslippe en vedvarende entropi = at alting ender med intet (uanset hvad vi g\u00f8r). Hvad faen… det er en tro!<\/em> Men den holder mig fokuseret p\u00e5 menneskene hele tiden – konstant betragtende. Indad s\u00e5vel som udad. Et fokus, der siger mig at vi skal overleve p\u00e5 ret og simpelt at tage os selv alvorligt. Tager vore dr\u00f8mme alvorligt, natlige dr\u00f8mme s\u00e5vel som de daglige. At vi tager vore f\u00f8lelser alvorligt, tydeligg\u00f8r dem for og selv i manifest, agerer p\u00e5 dem. Agerer p\u00e5 basis af en indre oplevelse af, at det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige beh\u00f8ver en s\u00e5dan nysgerrighed over for forskellige<\/em> tilstande for at im\u00f8deg\u00e5 det voksende antal nye udfordringer, som at v\u00e6re s\u00e5 stort et tankerum som Jorden \u00e9r, post<\/em>-Internettet: Hjertet, der holder hjernen g\u00e5ende, skal erindres i den enkelte. Hvordan beskytter man hjernen bedst? Ved at beskytte hjertet, der pumper til hjernen. Placeringen af det fysiske hjerte kan ofte fyldes med f\u00f8lelser, der h\u00e6nger sammen med hvad hjernen ser og hvad hjertet f\u00e5r af signaler om at pumpe langsommere eller hurtigere. Disse fornemmelser i kroppen er summen af “erindrede forskelle”. Og “forskellen”, der optr\u00e6der i omr\u00e5det omkring det fysiske hjerte, er hjertets f\u00f8lelse. Det er det, der hele tiden er summen af, hvad vi har v\u00e6ret igennem; det vi kalder f\u00f8lelse. Den findes i alle mennesker, og den tillader liv. I nogle mere end i andre.<\/p>\n Det er h\u00e9r en tro kommer ind – satsningen: Hellere end at satse p\u00e5 en %-vis sandsynlighed for forekomsten af det gode, eller det onde, det \u00f8nskv\u00e6rdige og det u\u00f8nskv\u00e6rdige, s\u00e5 v\u00e6lge enten<\/em> det ene eller det andet<\/em> som udgangspunkt. V\u00e6re aktivt ops\u00f8gende i sine pr\u00e6ferencer snarere end at vente p\u00e5 at blive givet, m\u00e5ske<\/em>. Og s\u00e5 fors\u00f8ge at balancere mellem sin lyse og sin m\u00f8rke side uden at falde til nogen af siderne; s\u00e5 opm\u00e6rksomheden p\u00e5 forandringerne i verden\u00a0 i den destruktive forstand bliver maksimal; s\u00e5 enhver bliver i stand i stand til at stille sig selv sp\u00f8rgsm\u00e5lene: “Hvor meget vil jeg risikere min trivsel og mit liv i den \u00f8kosf\u00e6re, jeg kalder Jorden? Hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen for, hvad jeg kan v\u00e6re med til, f\u00f8r jeg er n\u00f8dt til at skulle \u00e6ndre p\u00e5 mig selv? Er det tilfredsstillende<\/em>?” Det er s\u00e5<\/em> selvf\u00f8lgeligt… m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, at jeg t\u00e6nker… at det s\u00e5<\/em> brat lakker mod enden p\u00e5 indsigtsbjerget, fordi udsigtsbjerget i h\u00f8j grad normaliserer de stigende m\u00e6ngder af menneskelig viden.<\/p>\n Den tilvoksende viden om de andre kan v\u00e6re nok til at \u00f8nske at isolere sig og beskytte sig – for ikke at blive normaliseret<\/em> af v\u00e6ksten i udsigtsbjerget – gjort ens<\/em>. Isolation er s\u00e5 samtidig den direkte vej til at v\u00e6re n\u00f8dt til at tro!? Noget til at skinne et lys ud i m\u00f8rket, sk\u00e6re kagen i skiven, Noget til at g\u00f8re det<\/em> med.<\/p>\n S\u00e5dan er jeg<\/em>. En der g\u00f8r<\/em>, p\u00e5 en basis af valget af mennesket som interessant nok for helhedens h\u00e5ndelag. Og her menes ingen gud, men de mekanismer der f\u00e5r organismer og mekanismer til at arbejde sammen om den f\u00e6lles overlevelse. S\u00e5dan ser et mekanistisk univers ud. I det mekanistiske univers er der ingen gud fader skaberen. I det mekanistiske univers er alting forbundet, og kun forskellene temperamenterne\/hastighederne imellem skaber bev\u00e6gelse. Ingen guddommelig startknap eller pressemeddelelse. Men f\u00f8lelse, tanke, intitiativ, emotion, sanselighed, logik, biofysik og fysikkens lovm\u00e6ssigheder udtrykt som beviselig funktion. En hel masse forskelligheder, bev\u00e6gelser i totaliteten, (m\u00e5ske af<\/em> totaliteten), som underst\u00f8tter hinanden:<\/p>\n Skal mennesker gives lov til at bestemme<\/em> over antallet af anslag mod totaliteten, ud fra en proportionalitet med udviklingspotentialeskridt i levende organismer (fik du d\u00e9n, Idi Amin?!), eller skal mennesker bibringes en forst\u00e5else af, hvilke fordele der er i tilliden til i hvert fald betydningen<\/em> af menneskenes overlevelse, og af konsekvenserne heraf som kaosfaktor, der kunne bremse entropien og rejsen mod intet? Er det kun mig, der ser ud mod stjernerne og ser liv uden for en polymatematisk statistik, der ikke har formler endnu om den menneskelige forestilling om “det fremmede”, det uopserv\u00e9rbare, og derfor ikke kan multiplicere sig og ekspandere, som er form\u00e5let med al statistik! Skal alt det der ude stoppe af sig selv, engang<\/em> – eller senere end engang<\/em>, fordi nogen troede p\u00e5 at ikke<\/em> stoppe det og bare blive ved? Hvad \u00e9r man til? Det ene eller det andet?\u00a0<\/em><\/p>\n Se, det er da nemt at koge alt ned til en erkendelse af Livet som en faktor, der ikke er bundet af lovm\u00e6ssighed! Og kun<\/em> ikke-bundet, fordi vi ikke har en hujende fis af en mulighed for at erkende noget uden for vores egen forst\u00e5elsessf\u00e6re – hvordan<\/em> den end<\/em> er skruet sammen! Hvordan den end<\/em> ser ud p\u00e5 et givent tidsrum. Bevidsthed, erkendelse om egen eksistens, er skruet sammen s\u00e5dan, at det bliver til som informationsm\u00e6ngde og opst\u00e5r som et centrum der vokser og gentagende sender sig selv ud i alle retninger. “N\u00e5r kroppen og generne og erfaringerne klasher med omgivelserne i \u00e9n eller anden forstand, v\u00e5gner bevidstheden; jo mindre den g\u00f8r d\u00e9t, jo “st\u00f8rre” bevidsthed; jo mere fokus p\u00e5 en allestedsn\u00e6rv\u00e6relse, desto st\u00f8rre bevidsthed…” eller hva! Ja, ja, det hedder askese, og det er for nogen<\/em> mennesker, men jeg har intet behov for at handle i en verden, der er baseret p\u00e5 at bekr\u00e6fte en hypotese, som underst\u00f8ttelse for det liv, jeg har<\/em> levet. I min<\/em> verden s\u00f8ger jeg mod at leve, mens jeg g\u00f8r det, jeg er et handlende hjul, billedet af fysikkens superstrenge som et um\u00e5deligt antal fluktuerende sp\u00e6ndinger i Altet, der som elastikker gensidigt skubber til hinanden; lovm\u00e6ssigheder i alt st\u00f8rre lovm\u00e6ssigheder, der aldrig kan kendes, fordi erfaring altid er fortid, og vedvarende egentlig betyder evig.<\/p>\n Det er ikke muligt at f\u00f8lge en endel\u00f8s ekspansion til noget m\u00e5l, og en ekspansionsbegr\u00e6nsning\u2026 hvad er d\u00e9t? Ja, hvordan skal menneskene kunne forst\u00e5 en ulempe ved at ekspandere, n\u00e5r de ikke som kollektiv har anerkendt hensigtsm\u00e6ssig og uhensigtsm\u00e6ssig indlfydelse p\u00e5 omgivelserne, direkte hidf\u00f8rt fra egen og industriel og deraf afladt aktion<\/em> og placering i verden.<\/p>\n Det er h\u00e9r hjertet kommer ind igen – ikke som en b\u00f8n, men som en p\u00e5pegelse: Hjertet reagerer p\u00e5, hvad hjernen udsender af kemiske og elektriske signaler rundt i kroppen, og p\u00e5 direkte kommandoer om at banke hurtigere, og p\u00e5 kontrolafgivelser for at banke langsommere. Den samlede m\u00e6ngde forandringer i hjertets bankehastighed parret med sit menneskes individuelle karakter, giver dette menneske dets f\u00f8lelse. Der splitter sig i og springer mellem f\u00f8lelsesnuancer og pr\u00e6ferencer og mani – det vi kalder “forskellene mellem mennesker”, n\u00e5r vi forener os med ingen eller et f\u00e5tal, og “forskelige mennesker”, n\u00e5r vi v\u00e6gter egne pr\u00e6ferencer og visioner. Vi f\u00f8ler hele tiden. Vi taler om f\u00f8lelser hele tiden. Vi omgiver os med f\u00f8lsomhedsstimulerende symboler hele tiden, skaber kunst der v\u00e6kker f\u00f8lelserne, snarere end stimulerer tankerne. Baseret p\u00e5 defineret respons udf\u00f8rer vi\u00a0 f\u00f8lelsesritualer og vurderer os selv individuelt og kollektivt og agerer p\u00e5 basis af disse vurderinger. Kort sagt, vi kan ikke lade v\u00e6re med at f\u00f8le. Det er d\u00e9t, som ikke er det fysiske hjerte, fornemmelsen i brystkassen, der spreder sig ud i kroppen. Overlevelsens centrum, so far<\/em>.<\/p>\n Det er d\u00e9t, menneskene f\u00e5r hj\u00e6lp til lige nu, af hinanden. Til at bevidstg\u00f8re deres f\u00f8lelser over for hinanden i en kollektiv redeg\u00f8relse – mod og igennem til en anerkendelse af sammenh\u00e6nge mellem f\u00f8lelsers udtryk og modninger, og konsekvenser i stort og sm\u00e5t for andre og hver is\u00e6r af os individuelt. Videnskaben arbejder t\u00e6t sammen med offentligheden om det – med et voksende antal formidlere af enhver art som bindeled og informationskanal. Intellektuelle kan v\u00e6lge at ride p\u00e5 b\u00f8lgen og se, hvor den b\u00e6rer hen – eller lade v\u00e6re. Beslutningstagere og gesanter kan fors\u00f8ge at dominere og fastholde – eller lade v\u00e6re. Og alle andre d\u00e9r imellem vil blive udfordret p\u00e5 deres f\u00f8lelser. Nogle vil blive slidt op, andre vil blive stemplet som kolde, men dem der forst\u00e5r n\u00f8dvendigheden af at tillade forandring og v\u00e6kst, vil s\u00e6tte b\u00f8rn i verden, som vil v\u00e6re t\u00e6ttere p\u00e5 den frembusende naturs udfordringer. Jungel er det kun, hvis man ikke kan orientere sig. Overstiger m\u00e6ngden af orienteringskrav ens form\u00e5en, m\u00e5 man sk\u00e6re ned p\u00e5 kravene, og d\u00e9t er det ved at v\u00e6re slut med, hvad Jorden ang\u00e5r. Eller tage ved l\u00e6re af andre. S\u00e5, det g\u00f8r vi. Helt af os selv.<\/p>\n Det er tydeligt, at vi er dygtige til at overleve. Men vi er er ikke uovervindelige. Fremtiden \u00e9r fremtiden, ja, men nuet er s\u00e5m\u00e6nd ogs\u00e5 udfordrende nok. Det er i nuet, i nutiden, at vi skal hj\u00e6lpe menneskene. Hj\u00e6lpe os med at overvinde frygt. Empati er foruds\u00e6tning for megen frygt – indlevelsen med andre og andet – og med frygtens mindskning, kan empatien tage over.<\/p>\n (tjae, er det sandt? Eller vil det resultere i flere coachede mennesker, der har taget vare p\u00e5 deres eget liv ved at fokusere mere p\u00e5 sig selv, og mindre p\u00e5 alle<\/strong> andre?)<\/p>\n I er velkommen til at f\u00e5 en professionel til at se ovenst\u00e5ende efter i s\u00f8mmene, men ultimativt \u00e9r I jeres s\u00e5kaldte “valg”, alt efter hvordan jeres forskellige sprog og kulturer udtrykker det i den enhed, n\u00f8dvendighed, lovm\u00e6ssighed, der g\u00f8r at visse sprog og vaner og m\u00e5der forsvinder, og i mindre grad kommer til. I er evolution\u00e6re v\u00e6sener. Udvikl jer, eller ikke!<\/p>\n kk Vi hj\u00e6lper hinanden – selvom det ikke altid f\u00f8les s\u00e5dan.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[547],"tags":[1829],"class_list":["post-9407","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-essay","tag-hjertet"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9407","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9407"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9407\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9409,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9407\/revisions\/9409"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9407"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9407"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9407"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\n2009<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"