{"id":94,"date":"2008-02-02T13:06:00","date_gmt":"2008-02-02T11:06:00","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2008\/02\/02\/sort\/"},"modified":"2008-02-02T13:06:00","modified_gmt":"2008-02-02T11:06:00","slug":"sort","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2008\/02\/02\/sort\/","title":{"rendered":"SORT"},"content":{"rendered":"<p><span class=\"Apple-style-span\" style=\"font-family: Verdana, Courier, 'Courier New'; font-size: 12px; color: rgb(51, 51, 51); -webkit-border-horizontal-spacing: 2px; -webkit-border-vertical-spacing: 2px; \">er en konstruktion.<\/p>\n<p>Jeg er p\u00e5 kursus i dansk forfatterforening denne weekend. Vi skriver. Selvf\u00f8lgelig. P\u00e5 bestilling, som opgaver &#8211; i at give slip. F.eks. &#8220;en afslapnings\u00f8velse efterfulgt af musik, Rammstein, og n\u00e5r musikken standser, t\u00e6nk s\u00e5 p\u00e5 en farve.&#8221;<\/p>\n<p>Jeg kunne ikke t\u00e6nke p\u00e5 en farve, sort var det eneste, der f\u00f8ltes rigtigt, det eneste der passede. S\u00e5 jeg holdt fast i sort.<\/p>\n<p>&#8220;Find s\u00e5 din farve overalt i rummene, g\u00e5 ud p\u00e5 gaden, kom tilbage om ti minutter.&#8221;<\/p>\n<p>Inden jeg rejste mig, skrev jeg en hypotese om sort, og gik s\u00e5 rundt og s\u00e5 p\u00e5 malerier, m\u00f8belbetr\u00e6k, plasticdimser, en opslagstavle, standerlamper, hvorefter jeg pillede sort fra hinanden. Konklusion: Sort er et frav\u00e6r, et postulat om trussel og potentiale skabt af malere &#8211; et fors\u00f8g p\u00e5 at accentuere de omkringliggende farver og fremstille deres forg\u00e6ngelighed og dermed livets forg\u00e6ngelighed; en psykologisk repr\u00e6sentation af livets oph\u00f8r. Tanken om intet.<\/p>\n<p>Men naturlig sort er reelt <em>m\u00f8rke<\/em> farver. Reduktion i m\u00e6ngden af tilbagekastet lys, men en farve. Selv i et lyst\u00e6t rum med \u00e5bne \u00f8jne er der ikke sort. D\u00e9r er blot ingen reflektioner synlige.<\/p>\n<p>Det er s\u00e5dan, det egentlig \u00e9r. Der er altid noget. S\u00e5 l\u00e6nge man lever og \u00e5nder, \u00e9r der noget. M\u00f8rke farver, okay. Men noget. En rest af verden. Et h\u00e5b. Noget, der kommer tilbage. S\u00e5 l\u00e6nge man tror p\u00e5 d\u00e9t, og ikke p\u00e5 tanken om intet. <em>Intet<\/em> findes ikke, udenfor mennesket.<\/p>\n<p>&#8212;<br \/>Efterf\u00f8lgende skrev jeg et digt, hvor vreden fik frit l\u00f8b; hvor jeg m\u00e5tte konstatere, at sorgen stadig fylder mig. Jeg kan argumentere med erindringerne om tabet og ikke \u00f8nske at f\u00e5 hende tilbage, men m\u00e5 konstatere, at d\u00e9t faktisk ikke er i NU, at det meste underneden hjernemasse befinder sig. Vreden sidder i kroppen, sorgen og bristede forventninger sidder i kroppen, forr\u00e6dderiet sidder i kroppen. Og d\u00e9t form\u00e5r at v\u00e6kke emotioner, som jeg kan leve ud og komme af med &#8211; hvis jeg har tillid til, at det nok skal g\u00e5. At det blot er noget, der skal ud.<\/p>\n<p>Med visheden om, at pladef\u00f8lelsen i brystkassen er &#8220;hjertets v\u00e6kkelse&#8221; er jeg tryg ved, at jeg g\u00e5r fremad. At jeg ikke er i f\u00e6rd med at glide tilbage, men bev\u00e6ger mig igennem en proces, der ikke standser. At det ikke g\u00e5r hurtigere at komme frem til en friere, mere \u00e5ben og modtagelig tilstand, kan af og til frustrere mig &#8211; men jeg har det nok lidt som et menneske med br\u00e6kkede ben: F\u00f8rste dag, det er muligt at st\u00e5 selv, er en stor dag. Jeg beh\u00f8ver ikke skulle kunne l\u00f8be lige med det samme, nu jeg kan st\u00e5<\/span><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>er en konstruktion. Jeg er p\u00e5 kursus i dansk forfatterforening denne weekend. Vi skriver. Selvf\u00f8lgelig. P\u00e5 bestilling, som opgaver &#8211; i at give slip. F.eks. &#8220;en afslapnings\u00f8velse efterfulgt af musik, Rammstein, og n\u00e5r musikken standser, t\u00e6nk s\u00e5 p\u00e5 en farve.&#8221; Jeg kunne ikke t\u00e6nke p\u00e5 en farve, sort var det eneste, der f\u00f8ltes rigtigt, det &hellip; <a href=\"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2008\/02\/02\/sort\/\" class=\"more-link\">Continue reading<span class=\"screen-reader-text\"> &#8220;SORT&#8221;<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[5],"tags":[120,121,119],"class_list":["post-94","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-digt","tag-farve","tag-hjertets-vkkelse","tag-sort"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/94","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=94"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/94\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=94"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=94"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=94"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}