<\/p>\n
Mit k\u00e6resteforhold er g\u00e5et i stykker over noget tid. Godt og vel cirka siden det begyndte for 2 \u00e5r siden. Det, man kalder “omst\u00e6ndigheder”. Vi er begge st\u00e6dige.<\/p>\n
Jeg har v\u00e6ret meget tilb\u00f8jelig til at bebrejde hende for at v\u00e6re for pushy, ikke give mig rum nok, mase sig p\u00e5 med psykologiske forklaringer og misplaceret omsorg. Men kommer ofte i tvivl om jeg har ret i mine vurderinger – om det blot handler om, at jeg ikke kan g\u00f8re mine behov forst\u00e5elige. Jeg kan ikke l\u00e6ngere klart m\u00e6rke, hvad jeg f\u00f8ler. Det er som at befinde mig inde i en boble og alle mine f\u00f8lelser f\u00f8les af en avatar uden for boblen, som kun af og til har adgang til at aflevere sine indtryk til mig.<\/p>\n
For noget tid siden fik jeg en id\u00e9, som jeg har skubbet foran mig, men nu skal det v\u00e6re: Jeg er g\u00e5et i gang med at nedskrive alle vore sms’er \u00a0bagl\u00e6ns, tilbage mod forholdets undfangelse, begyndende med hendes del af korrespondencen.<\/p>\n
Det er deprimerende. H\u00e9r er en kvinde, som elsker mig s\u00e5 meget, at hun vil g\u00f8re, hvad hun form\u00e5r for at f\u00e5 mig til at se, at det er mit hum\u00f8r<\/em>, som er ansvarlig for en stor del af mine negative f\u00f8lelser i forhold til hende og mit behov for at isolere mig. Hun bliver ved med at vende tilbage til fuseren – mig – for at se, om ikke der er noget at g\u00f8re. Hvilket er lige pr\u00e6cis d\u00e9t, jeg har vendt mig imod. At jeg ikke kunne f\u00e5 lov at v\u00e6re i fred til at finde ud af, hvem pokker jeg er. Og hvad jeg beh\u00f8ver. Og hvad jeg vil v\u00e6re med til. For mig selv og i fred!<\/p>\n Jeg er den, der bakker – den undvigende – og hun er den, der skubber – den p\u00e5tr\u00e6ngende. M\u00f8nsteret er klart – men fundamentet er interessen for den anden. Jeg kan dog ikke udholde at f\u00f8le mig presset, n\u00e5r mit behov er at finde ud af noget om mig selv, og hun kan ikke udholde, at hun ikke kan g\u00f8re noget for at frelse sin mulighed for et forhold. Det er, som facebook beskriver det, kompliceret.<\/p>\n At indskrive sms’er i h\u00e5nden, fordi min telefon er s\u00e5 gammel, at den ikke kan t\u00f8mmes vha. et program, g\u00f8r dog et eller andet ved mit hjerte. V\u00e6gten falder til hendes fordel i det her sisyfosarbejde p\u00e5 3500 sms’er. Hun elsker og hun er positiv og fors\u00f8ger at opretholde sit gode hum\u00f8r og ikke tage mine selvbeskyttende skub-v\u00e6k personligt, og igennem alle sine sms’er ser hun ud til at v\u00e6re en helt almindelig kvinde med st\u00e6rke f\u00f8lelsesm\u00e6ssige ressourcer, der ikke tager et nej for et nej. Ikke pr\u00e6cis som jeg selv er kommet frem til, at hun er – gennem s\u00e5 l\u00e6nge at have f\u00f8lt, at jeg skulle forsvare mig mod hende.<\/p>\n Lige om straks g\u00e5r jeg i gang med at indtaste min andel af sms-samtalen. Jeg gl\u00e6der mig ikke til det. Reelt sagt frygter jeg, hvad jeg finder. Og n\u00e5r jeg er f\u00e6rdig med d\u00e9t, er det mail-tid. Kronologiske mails fra mig og fra hende, som de krydser og blander sig. Et forf\u00e6rdeligt arbejde at se sig selv i \u00f8jnene p\u00e5 d\u00e9n m\u00e5de, men det skal ikke andet end at hj\u00e6lpe mig med at blive mig selv:\u00a0Et menneske, som ikke<\/em> konstant f\u00f8ler behov for at forsvare mig. Som ikke<\/em> g\u00e5r rundt og er sp\u00e6ndt i maven hele tiden. Som\u00a0kan<\/em> udholde mere end et par timer i andre menneskers n\u00e6rv\u00e6r, selvom meget presser sig p\u00e5, som jeg ikke t\u00f8r dele med nogen anden end min terapeut.<\/p>\n Mobning, oversethed, barndomsisolation, voksensvigt, utryghed… hvordan jeg er blevet, som jeg er i dag, er ikke interessant. Hvordan jeg derimod h\u00e5ndterer mine f\u00f8lelser, som de kommer op, er det eneste relevante. Det eneste v\u00e6sentlige. Jeg, som elsker mennesker, er ved at blive alene – fordi jeg har erkendt, at jeg ikke har grund til tillid til nogen eller noget, end ikke mig selv. Og hvad er der s\u00e5?<\/p>\n (forts\u00e6ttelse f\u00f8lger m\u00e5ske…)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Ingen Knausgaard h\u00e9r. Hovedstolen f\u00e5r v\u00e6re en synops i dag.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[39,147,186],"tags":[1555,500],"class_list":["post-9233","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-dagbog","category-kenneth-krabat","category-time-travel","tag-depression","tag-tidsrejse"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9233","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9233"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9233\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9235,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9233\/revisions\/9235"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9233"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9233"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9233"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}