<\/p>\n
Ovre hos sig selv<\/strong><\/a> spekulerer Mathilde Walter Clark h\u00f8jt over begreberne ‘smal’ vs. ‘bred’ litteratur.<\/p>\n \u2018Bred\u2019 og \u2018smal\u2019 skaber distance, ideologiseringer. For eller imod. \u2018Bred\u2019 gemmer p\u00e5 en kvalitetsm\u00e6ssig nedvurdering, men ogs\u00e5 i \u2018det smalle\u2019 findes en nedvurdering sted, nemlig af v\u00e6rkets salgsm\u00e6ssige potentiale. Det betyder noget for de b\u00f8ger, forlagene satser p\u00e5, ja, for om de overhovedet har lyst til at udgive dem. Jeg kender forfattere, som har f\u00e5et afvist manuskripter fra forlag med den begrundelse, at det \u2018p\u00e5 \u00e9n gang var for smalt og for bredt\u2019.<\/p><\/blockquote>\n Tidl. direkt\u00f8r p\u00e5 Lindhardt og Ringhof, Morten Hesseldahl, sagde over for et fuldt hus p\u00e5 CBS i \u00c5rhus – nogle m\u00e5neder f\u00f8r agurkesommeren 2005, hvor Martin Glaz Seerup af samme mand fik annulleret sin kontrakt p\u00e5 en n\u00e6sten udgivet digtsamling<\/strong><\/a> – at “smalle b\u00f8ger er b\u00f8ger, der ikke s\u00e6lger”. Alts\u00e5, smalle b\u00f8ger er b\u00f8ger, som ikke tjener pengene hjem til forlaget.<\/p>\n Det er en vigtig skelnen at g\u00f8re. Forlag udgiver indbundne tekster, ikke litteratur – hvad de end bilder sig ind. Hvis noget, bliver teksterne til litteratur i den offentlige bev\u00e5genhed og bevidsthed – og findes de ikke d\u00e9r, findes de ikke. DERMED er de blevet smalle, i betydningen ‘r\u00f8de tal p\u00e5 bundlinien’ – sv\u00e6re for forlaget at s\u00e6lge.<\/p>\n N\u00e5r Mathile Walter Clark s\u00e5ledes skriver<\/p>\n Jeg kender forfattere, som har f\u00e5et afvist manuskripter fra forlag med den begrundelse, at det \u2018p\u00e5 \u00e9n gang var for smalt og for bredt\u2019<\/p><\/blockquote>\n b\u00f8r det understreges, at en s\u00e5dan forlagsudtalelse er DYBT uprofessionel – id\u00e9t vurderingen ikke har noget med det modtagne manus at g\u00f8re, men derimod alt<\/em> med forlagets egen-vurderede manglende<\/span>\u00a0<\/em>evne eller vilje til at redaktionelt behandle og s\u00e6lge manus som udgivet bog. D\u00e9n bliver s\u00e5 bare lige rask t\u00f8rret af p\u00e5 forfatteren i form af en sludder for en sladder, der skal angive litter\u00e6r forst\u00e5else, fy f\u00f8j!<\/p>\n Morten Hesseldahls udtalelser p\u00e5 CBS var en udfordring af forne tiders illusioner: Dem om, at forlagene havde til opgave at varetage litteraturen og holde standarden og fanen h\u00f8jt. NEJ, forlagene best\u00e5r af l\u00e6sere med litter\u00e6re uddannelser, der ikke har en skid tjek p\u00e5 noget som helst andet end sandsynligheder, konjunkturer og statistikker om den offentlige bevidsthed og nuv\u00e6rende smag!<\/p>\n Derimod kan forlagene P\u00c5TAGE sig en rolle som kulturel og sproglig udfordrer – gennem at underst\u00f8tte forfatteres v\u00e6rker ved at s\u00e6tte dem i tryk og distribution – men s\u00e5 heller ikke \u00e9n eneste jamren b\u00f8r der h\u00f8res d\u00e9rfra: Det er en beregnet risiko at udgive b\u00f8ger – publikum er v\u00e6gelsindet og \u00f8nsker sig ikke ene genreb\u00f8ger. D\u00e9t s\u00e6lger, der s\u00e6lger – men alt kan hj\u00e6lpes p\u00e5 vej…<\/p>\n Mit nuv\u00e6rende standpunkt, idet jeg m\u00e5 g\u00e5 ud fra, at forlaget har en mening om, hvad der g\u00f8r en f\u00e6ngende og vedkommende tekst:<\/p>\n Brugt som argument for tro p\u00e5 let-s\u00e6lgelig tekst p\u00e5 dagens marked = Bred litteratur<\/strong><\/p>\n Brugt som argument for sv\u00e6rt s\u00e6lgelig tekst p\u00e5 dagens marked = Smal litteratur<\/strong><\/p>\n Nemt at forst\u00e5.<\/p>\n [Og s\u00e5 lige huske, at ingen s\u00e6lger s\u00e6lger alt lige godt! Og at der \u00e9r forskel p\u00e5 at have 200.000 ude p\u00e5 en sommerkrimi og 5.000 p\u00e5 en digtsamling! Og at arbejdet p\u00e5 en bog er det samme, uanset oplag!]<\/p>\n N\u00e5r pressen og forlagene og alle andre s\u00e5 \u00f8nsker at l\u00e6gge litter\u00e6re kvaliteter ind i disse to begreber, underkender de forlagenes evner til at udv\u00e6lge tekst efter s\u00e5vel<\/em>\u00a0\u00f8konomiske<\/em>\u00a0hensyn\u00a0som skriftkunstkriterier, f.eks. pt. popul\u00e6re genreb\u00f8ger.<\/p>\n Man kan derfor sige, at alle<\/em> er med til at skabe forfladigelsen – herunder den s\u00e5kaldte\u00a0‘elit\u00e6re’ opsplittelse mellem gamle skriftkunstgenrer som poesien og moderne underholdning som krimien. Men i dag m\u00f8der \u00a0krimil\u00e6sere og digtl\u00e6sere ofte sig selv i boghandlen og hilser uden d\u00e5rlig samvittighed, mens de krydser over til hinandens hylder, s\u00e5 hvad \u00e9r problemet egentlig?\u00a0Ud over at der aldrig sker en hujende fis om sommeren, og at agurkerne er billige og g\u00e5r nemt gennem tarmen?!<\/p>\n Jeg foresl\u00e5r at bruge resten af den v\u00e5de sommer p\u00e5 at diskutere, om ikke vi bare skal kalde dem r\u00f8de og sorte b\u00f8ger. R\u00f8de for ‘underskud’, sorte for ‘overskud’. S\u00e5 kunne d\u00e9t m\u00e5ske vandre ind i sociallingoen: ‘Sikke sort, du er i dag, skat’. (Alts\u00e5, du ser hammer godt ud og har plads til hele verden p\u00e5 dine skuldre!) \u00a0Og ‘Jeg har sendt Jensen hjem – alt var knaldr\u00f8dt p\u00e5 ham’ (hold da, k\u00e6ft, han havde det ikke godt.)<\/p>\n Hvad det s\u00e5 vil fucke up af okkulte og politiske associationer kan da kun g\u00f8re det hele mere interessant?<\/p>\n LINK\u00a0Hvad giver ‘bred’ + ‘smal’? : Mathilde Walter Clark<\/a><\/strong>\u00a0(2012) Op og st\u00e5 p\u00e5 h\u00e6len. Vippe lidt. Falde lidt. Agurken er en vandig gr\u00f8ntsag.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":9196,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[16,601,1816],"tags":[1815,326],"class_list":["post-9192","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-bger","category-dansk","category-evig-agurketid","tag-agurk","tag-litteratur"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9192","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9192"}],"version-history":[{"count":21,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9192\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":9194,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9192\/revisions\/9194"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9196"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9192"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9192"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9192"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nog\/eller
\nKommer pengene hurtigt hjem; sorte tal p\u00e5 bundlinien<\/p>\n
\nog\/eller
\nFor l\u00e6nge til break-even; r\u00f8de tal p\u00e5 bundlinien<\/p>\n
\nLINK\u00a0Sagaen om\u00a0Den Smalle, Ul\u00e6selige, Us\u00e6lgelige Litteratur<\/a><\/strong>\u00a0(2005)<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"