{"id":9065,"date":"2012-06-29T02:21:43","date_gmt":"2012-06-29T01:21:43","guid":{"rendered":"http:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/?p=9065"},"modified":"2021-01-10T19:09:25","modified_gmt":"2021-01-10T18:09:25","slug":"repeaters-2010-scifi-tidsrejse","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/2012\/06\/29\/repeaters-2010-scifi-tidsrejse\/","title":{"rendered":"Repeaters (2010)"},"content":{"rendered":"

\u00a0<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

If every good thing we do gets erased, and every bad thing we do gets erased, it doesn\u2019t really matter, what<\/em> we do.<\/p>\n

— Repeaters 2010<\/p>\n

imdb<\/strong><\/a><\/p><\/blockquote>\n

Gentagelsen som tidsrejse<\/strong><\/h2>\n

– det personligt temporale f\u00e6nomen, loopet – ses ikke ofte.<\/p>\n

Det skyldes formodentlig, at s\u00e5dan dramatisk kalamitet, is\u00e6r n\u00e5r Point of View ligger hos flere<\/em> hovedpersoner, som er tilf\u00e6ldet h\u00e9r,\u00a0foruds\u00e6tter at manuskriptforfatteren ikke bare kan l\u00e6gge ansvaret for alt utrov\u00e6rdigt over p\u00e5 en enkelt hovedpersons indre verden, men skal kunne redeg\u00f8re for en eller anden form for sk\u00e6bne eller d\u00f8mmende og ud\u00f8vende (al)magt (= Gud, Satan, overlegne Aliens), som \u00a0har logisk grund til at udfordre hovedpersonerne s\u00e5 voldsomt. Det er en balancegang p\u00e5 barberblads\u00e6g, hvis fort\u00e6llingen samtidig skal kunne engagere nok til at budskabet synker ind.<\/p>\n

I Groundhog Day var Bill Murray den eneste, der vidste, at dagen gentog sig – gentagelsen holdt f\u00f8rst op, da han gjorde alt uegennyttigt og med k\u00e6rlighed; fort\u00e6llingen var en venlig og morsom allegori. I Triangle var det kun den kvindelig hovedperson, som vidste at altid var en gentagelse, men n\u00e6gtede<\/em> at se det i \u00f8jnene; det var en uvenlig og n\u00e5desl\u00f8s allegori.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

I Repeaters<\/em>, p\u00e5 et narkobehandlingshjem ude i vildmarken, ved tre<\/em> hovedpersoner, at i dag er den samme dag som i g\u00e5r – de deler virkelighed og kan forholde sig f\u00e6lles til denne nye realitet: At de v\u00e5gner til den samme dag hver dag.<\/p>\n

Filmen f\u00f8lger dem, mens de finder sig konfronteret med nytten af at g\u00f8re, hvad de helst vil, men aldrig har turdet eller evnet.<\/p>\n

Det er s\u00e5 h\u00e9r, at form\u00e5let med den filmisk dramatiske gentagelse skal bevise sig:<\/p>\n

For at bekr\u00e6fte det alm\u00e6gtige forfatterherred\u00f8mme og for at fremstille form\u00e5let ikke blot med narkobehandling men med livet i sig selv, skal<\/em> der v\u00e6re en taber. Vi skal se, at en taber ikke \u00e9n, der har tabt, men \u00e9n der giver fortabt. Og forst\u00e5, at livet f\u00e5r v\u00e6rdi af de kampe vi k\u00e6mper for noget, der har betydning for os.<\/p>\n

Det bliver en kende “ungt” sine steder – som m\u00e5ske skyldes producentens unge alder og erkl\u00e6rede \u00f8nske om at lave film “med mening”.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Trods fokus p\u00e5 svigtede unges gentagelser<\/em> af manglende gr\u00e6nser, er Repeaters dog ikke er en ungdomsfilm. Filmen har sit st\u00e6rkeste budskab i, at den tvangsm\u00e6ssige gentagelse af barndommens og ungdommens programmeringer er noget\u00a0alle<\/em> mennesker har til f\u00e6lles, og m\u00e5 bek\u00e6mpe, hver p\u00e5 sin m\u00e5de.<\/p>\n

Optimismekurven er dog noget forudsigeligt nedadg\u00e5ende<\/em>, men opvejes af en sublim fremstilling af sindssyge, ikke blot i dialog, regi og i spil, men ogs\u00e5 i forst\u00e5elsen af, hvad det egentlig vil sige, at livet opleves som v\u00e6rende uden mening.<\/p>\n

\"\"<\/a>
\nMesterligt spil h\u00e9r af Richard de Klerk, som ogs\u00e5 har produceret filmen igennem sit eget selskab, Rampart Films<\/a><\/strong>.<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>
Plakaten fors\u00f8ger desv\u00e6rre at ligne noget, der ikke har meget med filmens INDHOLD at g\u00f8re.<\/figcaption><\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En taber ikke \u00e9n, der har tabt, men \u00e9n der giver fortabt.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":9067,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[301,48,18,186],"tags":[2752,2751],"class_list":["post-9065","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-film","category-filmomtale","category-science-fiction","category-time-travel","tag-day-repeating","tag-loop"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9065","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9065"}],"version-history":[{"count":36,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9065\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":15974,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9065\/revisions\/15974"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9067"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9065"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9065"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/krabat.menneske.dk\/kkblog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9065"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}