<\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/i10.photobucket.com\/albums\/a116\/borsky\/Clinamen\/RAWT-shirt.png\" "\\"RAW\\"")
Hvordan kan et menneske v\u00e6re b\u00e5de imod og for sit eget underhold? Eller m\u00e5ske det i realiteten kun er det oplyste menneske, der kan se det enkelte individs sammensmeltning med sin totale omverden annullere betydningen af at v\u00e6re politisk korrekt, og den enkeltes livsform\u00e5l best\u00e5 i simpelthen at forblive i live l\u00e6ngst muligt?<\/p>\n
Robert Anton Wilson<\/a><\/strong> tilh\u00f8rer et s\u00e6rligt tankes\u00e6t, der t\u00e6ller kunstnere som\u00a0Raymond Queneau<\/a>,\u00a0Jean Genet<\/a>,\u00a0Eugene Ionesco<\/a>,\u00a0Boris Vian<\/a>,\u00a0Jean Baudrillard<\/a>,\u00a0\u00a0Marcel Duchamp<\/a>,\u00a0John Cage<\/a>\u00a0og\u00a0Asger Jorn<\/a>, kaldet “patafysikere” – metafysikere med humoristisk sans.<\/p>\n RAW er humanist og s\u00e5ledes for<\/em>\u00a0menneskene i det st\u00f8rre billede, men samtidig fast i troen p\u00e5, at menneskers adskillelse fra hinanden, erkendelse h\u00e9rom og fors\u00f8gsvise tiln\u00e6rmelse til en st\u00f8rre konsensuel menneskehed, er hvert enkelts ansvar og held for sig. Politisk funktionelt er han derfor h\u00f8jrefl\u00f8jsliberal eller venstrefl\u00f8jsdemokrat i et ikke-midterpunkt. Verden forekom ham konsistent opdelt i individuelle taler\u00f8r og aktionsmodus’er; en verden, som er skjult for sig selv, fordi kun de f\u00e6rreste kan overskue helheden. Han var s\u00e5ledes \u00e9n af mange, hvis eksistens tilbyder et billede at h\u00e5ndtere helheden med.<\/p>\n Den type mennesker understreger ofte, at det er op til den enkelte modtager at tage ved l\u00e6re af de mange forskellige vinkler p\u00e5 helheden. Og at d\u00e9t felt, de overbliksskabende deler i egen eller andres bevidste eller ubevidste, totalt set udg\u00f8r det n\u00e6ste niveau, som de hver is\u00e6r udtrykker patent p\u00e5 at kunne vise frem eller synligg\u00f8re: Totaliteten af meninger om v\u00e6senerne, sammenh\u00e6nge, bestanddele, repetitioner, modstand samt historien om hvert enkelt fokus.<\/p>\n RAWs tankes\u00e6t er dog herligt fri for s\u00e5dan selvforherligelse – simpelthen fordi det bygger p\u00e5 det virkelighedsbegreb, som “bevidsthedsguruen” Timothy Leary opsummerede sine erfaringer med LSD som: Alle eksistenser lever i deres egen virkelighedstunnel. Og n\u00e5r vi tager del i andet menneskes virkelighedstunnel, er det fordi dettte valg er del af vores egen m\u00e5de at opfatte virkeligheden p\u00e5…<\/p>\n Med mentalbegavelsens gennemskuelse af m\u00f8nstrene i universet p\u00e5peger han up\u00e5agtede forbindelser og tilsyneladende tilf\u00e6lde p\u00e5 alle omr\u00e5der af menneskehedens usikkerhedsfelter. Hvor vi aldrig har kunne modsige eller modbevise p\u00e5 en tilfredsstillende m\u00e5de, s\u00e6tter han fingeren og presser og presser, indtil fundene begynder at skyde sidegrene til andre fund og til videnskabelige og andre tilg\u00e6ngelige formodninger. Man kan v\u00e6re uenig med hans ikke-videnskabelige omgang med data og med hans fokus – t\u00e6nk, hvis han havde fokuseret p\u00e5 direkte n\u00f8dlidendes forhold med samme laserblik – men for en bestemt mental og f\u00f8lelsesm\u00e6ssig alder og et punkt i udviklingen af fokusredskaber for senere forst\u00e5else er hans essays om, hvordan vi t\u00e6nker og ikke t\u00e6nker \u2013 tilsat inspirerende m\u00e6ngder af forundrende anekdoter om menneskelig d\u00e5rskab \u2013 en direkte adgang til forst\u00e5else af ledelse eller ledelsesafsl\u00f8ring. Som i nogle (omr\u00e5der) af vore sociale f\u00e6llesskaber kan v\u00e6re direkte overlevelsesbetingende.<\/p>\n Af og til kan man godt f\u00e5 den fornemmelse, at hans tunge sidder i kinden. At en vished om mere fikserede virkeligheder er helt klar – f.eks. de hverdagligt funktionelle, hvor mad og andre varer altid er til at f\u00e5 – men hans trang til ballade endnu st\u00f8rre. Men igennem hele forfatterskabet l\u00f8ber en str\u00f8m af dybt seri\u00f8s realitetsforholden. Hans omtale af sig selv som “guerilla ontolog” siger s\u00e5ledes det meste.<\/p>\n Som jeg ser ham, mente RAW virkelig, fra bunden af sit kvantemekaniske hjerte, at intet kunne observeres, som ikke havde med en observat\u00f8r at g\u00f8re. At virkeligheden indrettede sig efter, hvad man havde behov for at opfatte, og ikke omvendt<\/em>. Det var hans Tro. Og s\u00e5 gik han komikerens og entertainerens vej for at forest\u00e5 som det mest \u00e5benlyst synlige tegn p\u00e5 sin egen l\u00e6re: Den Humanistiske Tvivlen. Konsensus som \u00e5ben for tvivl til gavn for Konsensus – bev\u00e6gelse i den modsatte retning af fascisme. Denne forening g\u00e6tter jeg p\u00e5 er den observerede effekt af kvantemekanik p\u00e5 realiteten: Der er plads til begge i samme univers. Tro og tvivl giver begge plads til den anden, hver p\u00e5 sin<\/em> m\u00e5de.<\/p>\n Hvad beh\u00f8ver vi ham til i dag, hvor Internettet flyder over med muligheder for kritisk forholden til alt muligt? Og et uvist antal l\u00e6sere allerede har manifesteret hans tanker\u00a0gennem arbejde og kunst og fritidens samfundsdeltagelse?<\/p>\n Grundstr\u00f8mmen i hans forfatterskab er ganske \u00e5benlys og alm\u00e9n: Anerkend, at de andre virkeligheder er mindst lige s\u00e5 virkelige og betydningsfulde for dem, som din er for dig. Men dertil l\u00e6gger han s\u00e5, hvilket er hans claim to fame<\/em>: At de er mindst lige s\u00e5 virkelige og betydningsfulde betyder ikke<\/em>, at de findes.<\/p>\n D\u00e9t er endnu ikke blevet meme.<\/p>\n Mit indre billede af hans venlige, humoristiske og undrende, og af kritikere ben\u00e6vnt stort upr\u00e6cise, ikonoclast forekommer mig varmt og \u00e6gte. M\u00e5ske er det bare mit eget behov.<\/p>\n M\u00e5ske.<\/p>\n H\u00e9r f\u00f8lger en video med en meget fragmentarisk gennemgang af hans omgang med virkeligheden. 80 minutter, imdb<\/a>, som ikke p\u00e5 nogen m\u00e5de g\u00f8r ham \u00e6re. Men den findes. L\u00e6s hans b\u00f8ger i stedet. Og v\u00e6r kritisk, altid.
\n